Velvet Palm Soft Bra

Bælgfrugter med Bonduelle: kålwraps med falafler og bønnesalat

bonduelle pulses (6)abonduelle pulses (1)abonduelle pulses (3)abonduelle pulses (4)a

I sidste weekend havde vi gang i en rigtig hyggelig søndagssyssel – vi forberedte nemlig aftensmad ud fra et kit, som vi har fået tilsendt af Bonduelle. Vi elsker i forvejen at hygge om madlavningen, når der er god tid til det, og når man så får tilsendt en kasse med lækre bønner, linser, majs, krydderier m.m., gør det det kun endnu sjovere.

Bonduelle har for os altid været synonym med “luksusvalget”, når det kommer til bælgfrugter, og måske var det ikke altid den dåse man greb ud efter i SU-årene, men det var helt klart den foretrukne, hvis man kunne vælge. Især deres majs er virkelig sprøde og søde kontra discount-dåsemajs (alle Bonduelles produkter er dampede, og indeholde kun lidt lage, hvilket bibeholder sprødheden). Den eneste anke man måske kunne ha’ er, at produkterne ikke er økologiske. Men det kan være det kommer :) Heldigvis er bælgfrugter – uanset dyrkningsmetode – virkelig en gevinst for både miljøet og sundheden. Det er en nem måde at tilføre sin kost et protein- og fiberrigt, mættende element – som fx også er et godt og billigt alternativ til kød. Ift. miljøet er bælgfrugter en af de mest bæredygtige afgrøder – der forbruges ca. 163 liter vand for at producere knap 0,5 kg bælgfrugter. Til sammenligning forbruges der 15.500 liter vand for at producere 1 kg oksekød. Det er altså vildt! Og det stopper ikke her, for bælgfrugterne er faktisk også med til at højne frugtbarheden i jorden, så den ikke bliver udpint og må tilføres kunstig næring. Og netop af disse grunde har FN valgt at gøre 2016 til bælgfrugternes år – International Year of Pulses! Det kan godt virke lidt skørt at give en håndfuld bønnearter den slags opmærksomhed, men hvis man overvejer hvor gavnlig en ressource bælgfrugten er, så synes vi faktisk det giver ret god mening.

I denne anledning har Bonduelle også grebet chancen for at udbrede kendskabet til bælgfrugternes mange gode egenskaber, og måske gøre dåsemad en smule mere sexet! For det er det sgu ellers ikke rigtigt.. men til gengæld er det virkelig nemt at have med at gøre, og produkterne er nøglehulsmærkede. Så vi gav os i kast med vores fortolkning af et sundt, nærende og nemt aftenmåltid, hvilket blev til disse kål-wraps med falafler, bønnesalat og krydret yoghurtdip. Inspirationen til retten kom nok delvist fra ingredienserne i kassen, og delvist fra “Reza og falafelbaren”, som vi har set lidt af på DR for tiden, haha.

Vi håber I kan li opskriften! :)

Falafler:

En dåse kikærter (drænet fuldkommen for lage, de må ikke være våde), et løg i både, 4 fed hvidløg, saften fra en halv citron, en håndfuld persille, 1 tsk spidskommen, 1 tsk stødt koriander, 1 tsk chiliflager, salt og peber, mel til at samle med

Tænd ovnen på 250 grader. Kom alle ingredienser undtagen mel i en blender (eller en skål og brug stavblender). Blend til blandingen er groft grynet – den må ikke blive helt glat som hummus. Brug melen til at justere hvor fugtig falafeldejen skal være efterfølgende. Beklæd en bageplade med bagepapir og tril falafeldejen til kugler på størrelse med en bordtennisbold og læg dem på pladen. Kom pladen ind i den forvarmede ovn og skru straks ned på 175 grader. Bag i 25 minutter eller til de er gyldne og sprøde udenpå. Vores dej blev nok en smule for våd og flød lidt ud, men falaflerne smagte stadig dejligt :)

Yoghurt-dip:

3 dl yoghurt, 2 spsk citronsaft, 1 tsk spidskommen, 1 tsk stødt koriander, 2 spsk friskhakket koriander (eller persille), 1 tsk paprika, 1 tsk chiliflager, 1 tsk sukker, et fed hakket hvidløg, salt og peber

Kom alle ingredienserne i en skål og bland sammen til en lind konsistens. Juster evt. smagen med lidt mere citron, salt eller sukker. Stil dippen på køl indtil den skal bruges.

Bønnesalat:

En dåse kidneybønner, en halv peberfrugt, en håndfuld små tomater, en halv agurk, en håndfuld hakket persille, saften fra en halv citron, salt og en smule olivenolie

Dræn og skyl kidneybønnerne. Hak peberfrugt, tomater og agurk i små tern. Bland alle ingredienserne sammen og afslut med citronsaft, olie og lidt salt.

Tilbehør:

Spidskålsblade, lidt hakket persille og et par dryp honning, hvis man har lyst.

Anret retten med et spidskålsblad nederst, en god skefuld bønnesalat ovenpå, 3-4 falafler og så yoghurtdip, persille og evt. honning til sidst. Bon appetit!

Sponsoreret indlæg

   

2 kommentarer

  • Mette H.

    Hmm, hvor ser det lækkert ud :-) Dejligt med en opskrift på falafel, der ikke skal steges i en masse olie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Mange tak, Mette! :) Ja, det er altså bare lidt lettere og noget mere praktisk. Men selvfølgelig får man heller ikke helt den samme konsistens på falaflen ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velvet Palm Soft Bra