Black & Gold

Guide til Old San Juan

puertorico (31)a
Old San Juan var på mange måder et af højdepunkterne på turen. Jeg tror vi nåede at være derinde fire gange, vi kunne bare ikke få nok! Aldrig har jeg set så skøn en bydel før. Husene er enormt velholdte og malet i de lækreste sorbet-farver. Pantone City burde byen hedde :) Og selvom bydelen er relativt lille, så er der en masse man kan få tiden til at gå med. Nedenfor finder I vores anbefalinger til et par gode dage i Old San Juan.

Seværdigheder

puertorico (52)a

Se den malede dør
Et af de mest populære feriemotiver fra Old San Juan viser døren, der er malet som det puertoricanske flag. Døren finder man på Calle San José (man kan eventuelt droppe kortet og gøre det til lidt af en skattejagt at finde stedet!) sammen med en gammel ruin af en bygning, der ligger blandt alle de istandsatte, farvede huse.

 

DSC08091 a

Morro-walk
Old San Juan er en gammel fæstning, som spanierne i sin tid brugte som primær havn, når de lagde til med deres skibe i Puerto Rico. Den høje bymur eksisterer endnu, og man kan gå en ret fin tur med havet på den ene side og muren på den anden. Gå den gerne lige inden solnedgang.

Borgruinen
Turen langs bymuren fører op til borgruinen, som man også kan bruge lidt tid på at udforske. Entré koster 5 dollars for voksne.

Apotekermuseum
Tæt på Calle Fortaleza finder man et mikroskopisk museum, som rummer en samling gamle apotekervarer. Alt fra porcelænshoveder og ampuller til vægte og bemalede medicinkrukker. Lasse og jeg var ret vilde med det lille sted, som i øvrigt er gratis at besøge.

Franky’s vintage store
Hvis man er træt af de gængse souvenirbutikker og deres udbud, så burde man gå en tur i denne biks. Franky har en uoverskuelig stor samling genbrugsfund – møbler, LP’er, cykler, glas, dukker, tøj, smykker.. Og man kunne kigge derinde i timevis og stadig kun ha’ studeret en brøkdel af samlingen. Helt klart stedet, hvis man vil have en anderledes keepsake med hjem.

 

puertorico (55)a

Mad & Drikke

Don Ruiz
Stedet ligger lidt mærkeligt placeret i hjørnet af et stort museum, men tag ikke fejl, Don Ruiz laver en af de bedste kopper kaffe på øen.

 

puertorico (79)a

Caficultura
Lidt hyggeligere er der på Caficultura, der med sit høje, træudskårne loft leder tankerne hen på kolonialtiden. Deres café con leche er kanon, og det samme skulle deres coconut french toast være.

 

puertorico (45)a

Quatro Sombras
Igen en kaffebar, men en lidt mere moderne en af slagsen. Tænk mere New York end Puerto Rico. Stedet har den hyggeligste gård i midten og kaffebar på hver side (og derfor også to indgange). Deres iskaffe var rigtig lækker.

 

puertorico (87)a

Verde Mesa
Man erfarer hurtigt, at traditionel puertoricansk mad er lidt tungt. Ris, kød, bønner, plantains.. Og lidt fisk. Ikke så mange grøntsager! Derfor er Verde Mesa et rigtig rart (og sundt) bekendtskab. De serverer mad baseret på grøntsager, og de gør det rigtig godt! Vi elskede husets specialitet – en risret med grøntsager og tranebær – og deletallerkenen med hummus, hjemmelavet grovbrød, ratatouille, tomatsalat og mango.

 

puertorico (34)a

Greengos Caribien Cantina
På Greengos kan man få en afart af mexikansk mad – det er nok nærmere texmex. Vi fik en kæmpe portion nachos med kød, ost, tomat, løg, jalapenos m.v. og gik propmætte derfra! Godt til et hurtigt og billigt måltid.

 

puertorico (88)a

Señor Paleta
Sidste år gik vi amok i paletas i Tulum, og derfor blev vi også glade, da vi opstøvede Señor Paleta i Old San Juan. Hjemmelavede ispinde er noget af det bedste i middagsheden. Vi kan anbefale pindene med jordbær/limonade og passionsfrugt (parcha på spansk).

 

DSC07799a

Trapiche
Hvis man har mere lyst til gelato, så laver trapiche en rigtig dejlig udgave med både traditionelle ingredienser som chokolade, kokos og pistacie, men også mange tropiske sorbeter så som “kibana” (kiwi og banan). Vi ville smage lidt af hvert, hvis vi var jer.

 

puertorico (38)a

   

6 kommentarer

  • Bettina Hansen

    Hej Fantastisk blog :) tak for det :) Vi skal afsted på cruise til april, men har en hel dag til rådighed inden afrejse i san juan. Jeg har læst lidt om regnskoven der er her – har I erfaring med den? Kan man selv tage derhen med taxa eller er det bedst at købe sig til en tur? Hvis, ved I så om man kan booke hjemmefra eller bare kan gøre det samme morgen? Bedste hilsner Bettina Hansen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Hej Bettina
      Tusind tak for den søde kommentar! Og hvor lyder det dejligt med cruise :)
      Jeg er lidt bange for at det bliver presset for jer at tage på tur til regnskoven. Den ligger nemlig ret langt væk fra San Juan (og oppe i højderne), så der er længere derop end man lige tror. Og så starter turene vist ret tidligt om morgenen, så det kræver også at I går fra borde tidligt – mener at man skal melde sig på en tour på forhånd.
      Vi kiggede på denne, da vi var afsted, men valgte at springe over: https://www.viator.com/tours/San-Juan/El-Yunque-Rainforest-Half-Day-Trip-from-San-Juan/d903-4170YUNQ

      Håber I får en god tur, uanset hvad I vælger at gøre. Og sørg forresten for at sætte tid af til Old San Juan. Der er simpelthen så smukt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bettina

      tusind tak for din særdeles hurtige svar :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Selv tak ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I tager bare de bedste billeder, man får lyst til at pakke sydfrugterne og smutte afsted.
    Sidsel, jeg har lige et spørgsmål helt uden sammenhæng. Jeg husker noget om du har nævnt at du har fået din Céline Trio bag repareret. Blev det pænt og hos hvem fik du det lavet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Det var sgu sødt sagt, tak!!
      Det er korrekt. Jeg synes det blev rigtig pænt, ja (fik bare sprættet siderne op og rykket hanken ned, så den ikke længere var slidt). Fik det gjort hos Kayser i Vestergade og gav vist en 100-lap.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black & Gold