Ellos Home vase med messingkant

Fem udflugter i cykelafstand fra Aarhus C #2

lasse + batavus (4)a

linn x sl (13)a

lasse + batavus1 (2)a

Så er vi nået til anden runde i vores indlæg om cykel-udflugter (første indlæg finder I her). Denne gang er der fokus på forkælelse i den ene eller den anden form. Det tror jeg de fleste godt kunne bruge mere af i deres liv. Ikke kun fordi det tit kan være rart for krop og sind, men fordi det kan være en dejlig, “anti-device” facon at være sammen med venner og kære på. Vi håber I kan bruge vores forslag til noget, og husk at I altid er velkomne til at bidrage med jeres egne tips :)

Kom ned i gear i Grossererbadet

Grossererbadet er for nylig blevet renoveret til den store guldmedalje, og faciliteterne er nu ekstra lækre. For 85 kr. kan man købe en kombineret billet til svømmehalen (Spanien) og halvanden time i Grossererbadet. Det er virkelig et skønt afbræk fra hverdagen og kunne være en oplagt date efter en hård arbejdsdag. Der falder en enorm ro over én, når man sænker sig ned i det varme sansebad i de kridhvide omgivelser. Og så skiftevis udsætter kroppen for damp, kulde, infrarødt lys, saunagus og is.

Tag til kaffesmagning på La Cabra

La Cabra er, udover at være en hyggelig café, også et veludstyret mikroristeri. Og kvaliteten på deres bønner er i top. Hvis man er et kaffeglad par kunne det være oplagt at forhøre sig omkring en cupping-seance, hvor man kommer godt rundt i kaffeverdenen. De plejer at være søde til at imødekomme folks forespørgsler :)

Få en Søndag i Paradis

En gang om måneden inviterer Øst for Paradis til søndagsbio, hvor de serverer lækker brunch og efterfølgende viser en god film. Og her kommer det bedste – det er tilladt at tage dyner/tæpper/puder med i biografen. Når man synker ned i sofasæderne er det altså næsten som at ligge i sin egen seng. Søndag i Paradis koster 120 kr for brunch og film og kan købes her.

Snup en overnatning på én af byens mange lækre hoteller – fx Comwell, Guldsmeden eller Villa Provence

“Staycation” er virkelig blevet et buzz-word i de seneste år, og selvom jeg egentlig har en aversion mod den slags “smarte” sammentrækninger (pizzaburger, anyone?), så kan jeg godt lide det koncept, ordet dækker over. En weekend kan hurtigt gå, hvis man først skal transporteres til København, Sverige, Hamborg etc., for så at indlogere sig på hotel. Af og til er det faktisk rart bare at trille ti minutter på cykel, og så holde et afbræk i egen by. Og heldigvis har Aarhus nogle rigtig dejlige hoteller til dette formål!

Tag til morgenyoga på Kvindemuseet

Det er nok ikke alle mænd, der kan lokkes med til en gang yoga – og så endda på et kvindemuseum! Men jeg vil nu alligevel anbefale det, for det er en enormt dejlig motionsform, som mænd virkelig også kan have gavn af. Lasse har været meget postitiv de gange vi har været til yoga sammen, og det har været en hyggelig måde at tilbringe tid sammen på, synes jeg. Og så efterlader det én noget så afslappet og bekymringsfri!

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Ellos Home vase med messingkant