• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
Spar 25-50% på alt i ILVA

Når man må justere på drømmene

lasse123415

 

Et par gange i livet har jeg oplevet, at jeg har måttet justere på de drømme og forventninger, jeg har haft til mit liv og min fremtid. Alle kommer selvfølgelig ud for små skuffelser gennem hele livet, men nogle af dem sætter alligevel lidt større spor end andre.

Første gang jeg for alvor oplevede at jeg måtte justere ret kraftigt på én af mine drømme, var da jeg inden for samme sommer ikke gik videre fra Journalisthøjskolens optagelsesprøve og samtidigt ikke blev optaget på Medievidenskab, som jeg havde søgt ind på. Det føltes som lidt af et nederlag, og var samtidigt ret frustrerende for mig. Mit gennemsnit fra gymnasiet fra egentlig udmærket, men alle mine 9-taller var blevet lavet til 7-taller på grund af den nye reform, så der var jeg blevet sat lidt bagud i forhold til de ansøgere, der kom med karakterer fra den nye gymnasiereform. Eller, det følte jeg i hvert fald. Det, der var svært, var at indse, at mit gennemsnit måske bare ikke var godt nok til at få mig ind på det studie, jeg gerne ville ind på. Samtidigt var mine journalistiske færdigheder åbenbart heller ikke helt skarpe nok til at give mig en plads på Journalisthøjskolen i Aarhus. Jeg var 100% sikker på at jeg skulle lave et eller andet inden for medier, journalistik, tv, markedsføring og den slags (når jeg tænker tilbage var det egentlig nogle ret diffuse tanker, men det gav bare rigtig god mening på det tidspunkt) – men det kunne tilsyneladende bare ikke lade sig gøre. Og hvad gør man så lige? De to afslag kom i slutningen af mit andet sabbatår, og jeg besluttede mig for at bide skuffelsen i mig og tage et sabbatår mere. Men det satte helt klart gang i nogle tanker, for hvad nu hvis jeg heller ikke blev optaget på Medievidenskab i anden omgang? Jeg begyndte at undersøge andre uddannelser, men der var bare ikke nogen, der lød halvt så fede som Medievidenskab, og da slet ikke nogen, jeg kunne komme ind på med mit gennemsnit. Det var lidt svært at sluge, at jeg måske bare måtte finde på en helt anden uddannelse og måske var nødt til at arbejde med noget helt andet end det, jeg i virkeligheden havde lyst til. Det var sådan, jeg tænkte om det dengang, men når jeg ser tilbage på det, ville jeg gerne kunne have fortalt mig selv, at det nok skulle gå alt sammen. Og at det i sidste ende slet ikke betyder så meget, om man lige har præcis den ene eller den anden uddannelse. Hvis man bare vil det nok, skal man nok ende præcis det sted, man gerne vil. Det endte med at jeg søgte ind på Medievidenskab efter mit tredje sabbatår (uden nogen 2. prioritet) og blev optaget på kvote 2 sammen med 5-6 andre. Så heldigvis endte alt som det skulle, omend på et hængende hår.

Nu er Sidsel og jeg så kommet ud på den anden side af uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. Som vi efterhånden har nævnt et par gange her på bloggen, leder vi efter en ejerlejlighed i Aarhus, så vi kan få lidt mere plads end de 40 m2, vi har boet på siden 2010. Det er ligesom det næste naturlige skridt (i hvert fald for os) efter at vi har fået lidt flere penge mellem hænderne. Men her bliver vi så præsenteret for den næste udfordring, hvor drømmene muligvis er nødt til at blive nedjusteret. For hold nu kæft, hvor er det svært at finde en nice bolig i Aarhus C, som også er til at betale. Problemet er nok, at vores forhåbninger og drømme er skruet i vejret, og de stemmer ikke helt overens med vores boligkøbsbevis, nødvendigvis. Vores krav til lejligheden lyder blandt andet på at den helst skal være i Aarhus C, over 90 m2, gerne med 4 værelser (hvor ét af dem gerne må være et stort køkken-alrum), lys, og ikke inddelt som en “standard” lejlighed – den skal gerne have et særpræg. Og så skal den selvfølgelig også være til at betale. Vi er kræsne, og vi ved det godt! Men hvor er det også irriterende at skulle se i øjnene, at vi nok kommer til at gå på kompromis med ét eller flere af vores krav til den kommende lejlighed. Vi har begge gået med en forestilling om, hvordan vores kommende lejlighed skulle se ud, hvor den skulle være placeret og hvad den skulle koste, men i stedet for at ærgre os over at den måske ikke ser ud præcis sådan, som vi havde forestillet os, skal vi nok bare prøve at skrue forventningerne ned og tænke på, at vi selvfølgelig nok skal blive glade for den bolig, vi ender med at vælge. Det er nok bare lidt lettere at sige, når vi har boet det nye sted et års tid end lige nu, hvor der ikke just er en drømmelejlighed i sigte.

Og hvad var det så helt præcist, jeg ville sige med dette indlæg? At man ikke skal tage det som et nederlag, når man er nødt til at justere på sine drømme. For det kommer man med garanti til at gøre flere gange i løbet af livet. Om man så vil gå og ærgre sig over de muligheder, man ikke fik, eller om man vil prøve at få det bedste ud af det, man har, er op til en selv. Nu må jeg hellere stoppe, inden det bliver alt for pseudofilosofisk og klichéfyldt, men forhåbentlig ved I, hvad jeg mener ;)

   

15 kommentarer

  • Mia

    Gode refleksioner. Jeg har også været i samme situation, men da jeg fik job 45 minutter uden for Aarhus og måtte købe en bil for at kunne nå drømmejobbet, så ændrede mine krav sig vildt. Vi har lige købt en lejlighed i Højbjerg, da parkeringsplads lige pludselig var en vigtig faktor for os. Jeg vil anbefale jer at kigge nærmere på andelsboliger og/eller skuffesager hos en ejendomsmægler. Altså sager, som aldrig kommer ud på markedet. Mht. andelsboliger så skal man være max hurtig for at få de gode, men til gengæld får man meget for pengene :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak for tippet, Mia :) Det er bestemt værd at overveje! Umiddelbart er vi dog mest til at finde en ejerbolig. Men ja, man ved jo aldrig, hvad man ender med :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Been there, done that. I forhold til boligkøb :) Og jeg tror, at det er ret almindeligt: at man har større forventninger end markedet tillader. Især, når man vil købe i enten København eller Århus.
    Men det skal nok blive godt alligevel.

    Jeg kan klart anbefale, at I prøve at se igennem diverse fejl/mangler, når I er ude at kigge. Fx indretning, stand og alle sådanne “små” ting, der kan påvirke én, men som man nemt kan vaske eller male væk.

    Og husk, at det ikke er permanent. Selvom det er et køb. Det er bare en start ind på boligmarkedet og ikke nødvendigvis dér, I skal bo de næste 30 år.

    :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AM

    Hold nu op hvor i brokker jer! Det er dani den grad et luksusproblem!….. Det virker ærlig talt åndssvagt, at brokke sig over, at man ikke lige kan få den lejlighed man vil have. Tænk på alle dem der står uden bolig. Og dem der har større problemer..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej AM :)

      Det er bestemt et luksusproblem, og jeg tror heller ikke du skal læse indlægget her som “brok” – så har du i hvert fald misforstået min intention. Det var egentlig bare en generelt refleksion over de justeringer man er nødt til at foretage på sine drømme i løbet af livet. Om der er tale om “luksusjusteringer” eller mere reelle problemer, det er for mig underordnet. Og hvis man altid skal tænke på dem, der har større problemer, så får man jo aldrig lov at brokke sig lidt, vel? Jeg går heller ikke og siger til folk, der har slået knæet, at de ikke må være trætte af det, fordi der findes folk, der har brækket benet ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Virkelig et godt indlæg! Det er virkelig tankevækkende.
    For mig er det altid modsat: Jeg har fået hvad jeg ville have og hver gang jeg fik det, valgte jeg det fra igen. Jeg kom ind på journalistik direkte efter gymnasiet, men valgte det fra efter at have læst i lang tid. Så søgte jeg ind på en anden svær uddannelse og kom ind, men igen var det ikke for mig. Jeg har higet og søgt efter det ekstraordinære og oftest fundet ud af, at det jeg ønsker mest – oftest er for næsen er mig. Jeg har indtil nu tænkt meget over hvad andre syntes og mindre om hvad jeg selv har tænkt. Det er ændret nu og for første gang har jeg ingen planer med min uddannelse – Jeg tager en dag ad gangen. Jeg ved ikke hvad jeg skal nå, så jeg når det jo nok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Louise! :) Det lyder til, at du har fået den helt rette indstilling til uddannelse! Og ja, man bliver nok ikke tilfreds, hvis man træffer sine valg på baggrund af hvad andre synes, man bør gøre – det tror jeg, du har helt ret i. “Jeg ved ikke, hvad jeg skal nå, så jeg når det nok” – words to live by! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • jh

    hvor er trøjen fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Rigtig fint indlæg! Mht. jeres boligsituation; meld jer til beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed :) Det er et fedt program og jeg synes ofte at de er gode til, at finde noget der matcher deltagernes krav :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Ditte! :) Haha, det er sjovt du nævner det. Vi er faktisk blevet tilbudt at medvirke i det program (ellers også var det et lignende med samme formål) – men vi har bare ikke lyst til at blive udstillet i sådan et program, tror jeg :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    For mig handler det meget om, hvad jeg kan styre og ikke kan styre. Når virkeligheden ikke står mål med fantasien, er det som regel fordi jeg bliver frustreret over ting, jeg ikke kan styre. I kan ikke styre, at I ikke er millionærer, og derfor ikke kan få drømmelejligheden. Mht dit studie kunne du ikke styre, at du ikke kunne komme ind, men så lavede I bloggen så god og tog på den måde kontrollen tilbage, fordi den har skabt muligheder. Giver det mening?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, det giver god mening! Og ja, man skal jo ikke spilde tid på at ærgre sig over ting, man alligevel ikke kan styre :) Så hellere bruge tid på at arbejde på de ting, man godt kan styre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg har aldrig været ret konkret i mine drømme og forestillinger, så da jeg valgte studie, slog jeg plat og krone om det en time inden deadline. Jeg havde et super højt gennemsnit og vidste, at jeg ville komme ind, men jeg havde ingen dybere tanker om valget. Efterfølgende har jeg også været ret spontan, hvilket har resulteret i en del udlandsophold og en flytning eller to :) Nu er jeg snart til vejs ende med studiet og jeg ender med at flytte til en mindre by, hvilket jeg aldrig havde troet jeg skulle. Men man skal aldrig have ultimative krav, det er i hvert fald én ting jeg har lært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jamen det lyder jo til at det er gået dig godt, Ida :) Det er jo skønt. Og ja, ultimative krav er noget skidt! De kan næsten kun skuffe.. helt enig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 25-50% på alt i ILVA