Kære dagbog… – Sidsel & Lasse
Vitro vase fra Ilva

Kære dagbog…

dagbog1

dagbog2

Har I mon set Kære Dagbog på DR3? Jeg synes virkelig det er et fint program! Både Lasse og jeg sidder og tuder af grin over deltagernes beretninger fra teenage-livet. Jeg blev faktisk selv spurgt i sin tid, om jeg havde lyst til at medvirke i programmet. Men jeg var en kylling og stak en lille hvid løgn om, at jeg vist ikke havde en dagbog liggende (undskyld, flinke DR-caster!). Jeg tror dog, nu hvor jeg har set programmet, at jeg godt kunne have medvirket uden at dø helt af flovhed. Og det passer jo så i øvrigt heller ikke helt, at jeg ikke har dagbøger fra min teenage-tid. Jeg skrev nemlig regelmæssigt fra 2000 og faktisk helt op til 2006, hvor jeg startede i gymnasiet. Da Lasse hørte det, plagede han mig om en oplæsningssession. Jeg gik til sidst med til det (selvom det faktisk føles ret grænseoverskridende at dele sine inderste tanker og længsler med andre, også selvom de er skrevet i en hel anden tid). Det var heldigvis pissesjovt. Hold nu op, hvor var jeg skør i bolden. Og hvor bød teenagetiden dog også på mange vilde oplevelser. Vi rundede både mit første (og andet, tredje, fjerde..) crush, mit første møde med alkohol (“vi drak os mega lamme”), dagen hvor jeg trøstespiste en hel dåse ananas og andre mærkedage fra mine turbulente ungdomsår. Noget af det allersjoveste ved dagbogen er at se det sprog og de talemåder, jeg brugte dengang. Det var tydeligt at jeg var lidt af en poppet provinspige!

Hvis I selv har dagbøger liggende derhjemme kan jeg virkelig anbefale, at man finder dem frem fra gemmerne og bruger et par timer på at mindes, grine og græmmes! Og så er programmet Kære Dagbog 2 som sagt også en anbefalelse værd :)

Her kommer et par smagsprøver fra min dagbog:

dagbog3
Jeg kan huske, at overgangen fra at skrive på engelsk til at skrive på dansk voldte mig kvaler den første håndfuld år efter vi flyttede til Danmark. Så jeg stavede i øst og vest, og som I kan læse jer til, så var jeg mildest talt ikke gode venner med formskrift og indskrivning! Mine ordenskarakterer blev aldrig prangende, og min håndskrift er den dag i dag sværere at tyde end hieroglyffer.

dagbog

Den her forelskelse ramte, og den ramte hårdt! Jeg havde klistret billeder af ham ind i dagbogen og sågar været i Matas og sprøjtet hans parfume på en prøve og lagt ved (husker stadig at han brugte Van Gils Basic Instinct). Hvem sagde overly attached? Vi blev aldrig kærester, men jeg crushede på ham i næsten et helt år.

13 kommentarer

  • Louise

    Hahaha, jeg er flad af grin over dine smagsprøver fra dine gamle dagbøger! Jeg skrev også selv dagbog til og med gymnasietiden og skrev også “undskyld, jeg ikke har fået skrevet..” – det giver ingen mening! :-D Jeg har også mine første “drukture” nedskrevet, som jo var super seje, med ;-) Jeg er forresten fra Galten – det var nok bare sejt at være poppet (hældende til truck??) teenager ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Nej man sidder virkelig bare og ryster på hovedet over sig selv altså! Og det er langt fra de værste passager, jeg har delt. Av hvor jeg krummede tæer, haha!
      Jamen så går jeg ud fra at du også så nogenlunde lige så truck ud, ja. Det var tider ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • camilla

    åh, så sjovt… jeg vil også finde mine gamle teenagedagbøger frem næste gang jeg er hjemme… skriver stadigvæk – gad vide om mine dagbøger fra tyverne, nu alle sammen på min computer, bliver lige så tåkrummende at læse om 10-20 år? For et par uger siden flyttede jeg til Singapore – og nu har jeg flyttet dagbogen til en offentlig platform.. synes det er en god udfordring at prøve at balancere mellem hvad der er privat og hvad der bare giver en god personlig vinkel – https://singagon.com :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Jeg er imponeret over hvor mange af jer, der stadig skriver!
      Synes helt klart du skal finde dem frem. Man bliver overrasket over, hvor anderledes man lyder og hvilke ting man gik op i dengang :) Jeg har hele tiden tænkt, at gymnasietiden da ikke lå så frygtelig langt tilbage i tiden, men når jeg læser beretninger fra 1.G og 2.G, så kan jeg godt se at der er sket meget siden!
      Fin blog du har fået dig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg synes, det er megagrinern, og jeg er glad for at se i det program og her i dine billeder, at alle andre åbenbart var ligeså kuk i bøtten som jeg selv var.
    Jeg mindes fx en yndig passage om, at jeg havde fået min første menstruation, og at jeg håbede ingen fandt ud af det, for så ville ingen tale med mig. Godt så.
    Eller da vi drak os “fulde” i Bacardi Apple og Cola light (virkelig mærkeligt i øvrigt). Vi drak så nok 1 cl bacardi hver…
    Eller dengang min venindes kæreste forbød hende at gå med bare ben, fordi det kun var for ham. Her taler vi altså røvsyg hvid provins i 2004-2005… Det synes jeg faktisk er ok, jeg var forarget over :D Veninden og jeg er stadig veninder, og har været det siden vi blev født nærmest med on-off-perioder (det sidste 10 år dog on), og det er nærmest en live dagbog af og til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Ja lige præcis. Mange teenagere kunne nok have godt af at se og læse den slags, for mange (inklusiv mig selv) har så travlt med at passe ind og være cool på overfladen i den alder.
      Åh nej dog! Selv vandt jeg et års forbrug af bind og tamponer i syvende og fik først for alvor mens i starten af 1.G, haha!
      Bacardi Apple og Cola light lyder som en virkelig ækel kombi.
      Min første ægte brandert var efter en tur på garagerov med et par venner, hvor fangsten – en flaske hot’n’sweet og en halv kasse påskeøl – blev sat til livs. Jeg har ikke rørt nogen af delene side!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg har også altid skrevet “jeg ved godt det er længe siden” og senere undret mig. Er det en selv, man undskylder for eller har man rent faktisk et forhold til sin dagbog i den alder :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha! Det har jeg også tænkt over, det der.. som om ens dagbog var lidt skuffet over én, fordi man ikke havde skrevet i den :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Haha! Tror jeg havde oprigtig dårlig samvittighed overfor bogen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt, at du vil dele!
    Jeg blev hooked i starten på DR’s dagbogsprogram, men i længden blev jeg irriteret over opsætningen; jeg følte, det blev lidt overfladisk, og savnede, at de gik mere i dybden med få personers dagbøger og ungdomsliv.

    Jeg har skrevet dagbog siden jeg kunne skrive nogenlunde, fra 2.-3.-4. klasse og frem. Jeg er 28 år, og skriver stadig engang imellem, både for at få luft, men også fordi, jeg gerne vil huske, hvordan jeg var og mit liv var på forskellige tidspunkter. Selvom mine dagbøger godt nok har et ret gennemgående fokus – kærlighed. ;)
    Tror snart jeg skal have hevet de gamle dagbøger op for kælderrummet (og tænk, hvis de brændte) for at læse dem igen. :)

    I øvrigt: Hvor længe og i hvilken anledning boede du i udlandet som barn? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Ok. Den betragtning kan jeg også godt følge. Vi har kun se 2-3 afsnit so far, og synes indtil videre at det er rigtig morsomt :)
      Hold da op! Sejt. Det har helt klart også en terapeutisk virkning at få ting ned på skrift, synes jeg. Man kan jo sige at Lasse og jeg gør lidt det samme. Det bliver helt klart spændende at se tilbage på om nogle år.

      Jeg blev født i Bournemouth i 1989 og boede herefter nord for Birmingham med min familie indtil 1998. Min mor læste til kiropraktor i Sydengland dengang (man kunne endnu ikke tage uddannelsen på SDU, som man kan i dag), og blev så gravid med mig og senere mine to søstre også. Og vupti, så blev de planlagte 4 års studie pludselig til 11 år i England med job, hus og børn :) Men det var hele tiden planen, at vi skulle tilbage en dag, for hele min øvrige familie bor i Danmark.
      Føler dog stadig en ret stor tilknytting til England. Så sent som i sidste måned var vi afsted for at besøge venner m.m. :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej, det lyder spændende! Du må være helt tosproget så?

      Jeg er helt enig i, at det har en terapeutisk virkning. Jeg har så mange ord i mig, at selvom jeg snakker ret meget, er det også rart at få nogle af dem ned på skrift, for det giver bedre rum til at reflektere.
      Udover mine dagbøger, synes jeg også min blog er sjov at gå tilbage i. Jeg har blogget i fem år, og selvom det mest er om mad, er der stadig meget at grave frem. :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Jep. Det er jeg nemlig.

      Ja det er helt klart det reflekterende, og øvelsen i at overføre tanker til sætninger.
      Så har du også et godt “onlinearkiv” efterhånden!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vitro vase fra Ilva