Favoritprodukter #2

yndlingsprodukter (5)

Kevin Murphy Session Spray

Det er som om hårspray kan være lidt af en religion! Mange sværger til klassikere som Elnett og andre finder nyere, mere “naturlige” alternativer. Selv er jeg faldet for Kevin Murphys udgave. Den er stor, den er guldfarvet og den er rigtig god i mit fine hår, der hurtigt får for meget produkt og klasker sammen som et korthus som følge deraf. Den er lidt dyr, men den holder længe, hvis altså ikke man skal køre denne frisure hver dag (hvilket jeg i øvrigt gjorde flittigt i 2002).

yndlingsprodukter (1)

HH Simonsen Wet Brush

Når man har fint hår som jeg, så er der næsten ikke noget værre end at blive børstet i håret med en børste, hvis brisler føles mere som en haverive mod hovedbunden end et aggregat, der rent faktisk er skabt til brug på et menneskehoved. Man får fornemmelsen af at “Så. Der røg mine allersidste hårstrå.”. Ikke specielt rart når der i forvejen kun er en håndfuld sporadisk fordelt ud over hovedet! Heldigvis har jeg nu udvidet mit børstearsenal med denne Wet Brush fra HH Simonsen, og den er fandme god. Brislerne er lavet af en slags bøjelig plast, som giver efter ved tryk, i stedet for at være stive. Det giver en virkelig god børsteoplevelse (er det et ord?), og føles mere skånsomt at bruge. Kan virkelig anbefales :)

 

yndlingsprodukter (2)

Kaffescrub

Efter at have brugt denne kaffe-scrub og opnået ret pæne resultater, fik jeg lyst til at scrubbe mine ben lidt oftere. Da jeg løb tør for Body Blendz forsøgte jeg selv at lave en lignende blanding, og det fungerede faktisk udemærket. Min hjemmelavede scrub sviner en hel del mere end den anden (måske kaffen skal kværnes finere) og er ikke helt lige så lækker, men det er stadig en billig måde at få pæn hud på.

Find opskriften her.

yndlingsprodukter (4)

d:fi Volume Cream

Denne creme fik jeg anbefalet inde hos de dygtige Pudderdåser. De har, som jeg, relativt fint hår, så deres produktanbefalinger rammer ofte min hårtype spot on. Da Katja roste d:fis volume cream måtte jeg have fingrene i produktet. Og jeg blev ikke skuffet! Jeg har ellers aldrig haft et volume-produkt, der fungerede for mig, men denne creme giver lige akkurat lidt fylde uden at tynge, og fungerer super godt sammen med en føntørring. Den dufter lidt funky desværre, men det er til at leve med, når effekten er så god :)

yndlingsprodukter (3)

Maria Nila “Heal” Shampoo & Conditioner

Maria Nila er et nyt bekendtskab. Jeg kendte faktiske ikke til brandet indtil for nylig. Men jeg er blevet ret glad for deres “Heal”-serie. Igen, jeg kunne sagtens undvære parfumen – produkterne dufter ret kraftigt – men ellers fungerer de rigtig godt i mit hår. Især shampoo’en rengør uden at håret bliver helt flyvsk efterfølgende. Balsam er lidt mere tricky, men det er det altid for mig. Det handler om kun lige at dosere nok til, at håret bliver medgørligt.

Indeholder affiliate links

Orange is the new black

orange t-shirt (7)A

orange t-shirt (4)A

orange t-shirt (6)A

Reclaimed vintage t-shirt, Whyred bukser, Adidas Superstar sneakers og Jane König halskæde (lignende)

“Straffefangen”, “Mr. Prison break”, “Hende fra Orange is the New Black” – jeg fik mange øgenavne, da jeg troppede op i denne orange t-shirt på arbejde. Og jeg forstår det egentlig også godt, men jeg synes altså bare det var en flot farve, og så blev det sådan! :) Jeg kan godt se, at den, sammen med det korte hår, giver lidt af en fængselsvibe, men hey, jeg er jo nødt til at se lidt hård ud, når jeg er så blød indeni ;)

Jeg er blevet en hel del mere glad for farver på det seneste, og jeg tror, at det næsten komplette fravær af farve, som gjorde sig gældende under og efter finanskrisen er ved at være helt væk. Især om sommeren! Det kan man altså sagtens være lidt mere farveglad :)

Sponsoreret indlæg, indeholder affiliate links

240616

sidsel retroguld kjole (7)a sidsel retroguld kjole (5)a sidsel retroguld kjole (4)a sidsel retroguld kjole (1)a

Vintage kjole fra Retroguld, sko fra & Other Stories

Var I mon udenfor i fredags? Det var jo helt subtropisk! Vi tilbragte aftenen i Aarhus N, hvor vi holdt fødselsdag for Lasses mor. Menuen stod på grydekylling, nye kartofler og agurkesalat, der virkelig også er noget nær den bedste ret, der er kommet ud af det danske køkken. Vi burde eksportere det skidt som LEGO. Kyllingesovs i sig selv er jo en mindre, religiøs åbenbaring. Jeg var i dagens anledning hoppet i en ny kjole, der ellers er meget ulig min stil, men den hang lige og var så sommerlig og fin til Retroguld, at jeg måtte prøve den. Da jeg viste den til Lasse fik han lidt samme ansigtsudtryk, som når jeg foreslår ham at vi skal bestille en ret med koriander – mere tvang end lyst til at se begejstret ud! Men nu er han blevet omvendt. Måske det har noget med udskæringen at gøre. Det er som om mænds begejstring over en et stykke tøj til en kvinde til tider stiger proportionelt med, at udskæringen bevæger sig sydpå…

Tips til Palma?

palma tommie hansen

Billede herfra.

Som I måske så på Lasses Snapchat (lasseribergard), har vi bestilt en uges sommerferie! Og turen går denne gang til Palma på Mallorca, som vi længe har haft et godt øje til :) Vi skal afsted i uge 28 og glæder os virkelig meget! Vanen tro er vi allerede i gang med at researche på, hvad vi skal se, hvor vi skal spise og hvilke oplevelser, vi ikke må gå glip af.

I er jo altid gode til at komme med tips til vores rejser, så hvis I ligger inde med noget god insider-viden om Palma eller andre fede steder på Mallorca, så læg da lige en kommentar! Vi har selvfølgelig også planer om at lave en lille guide til bloggen ;)

Thrasher hoodies & t-shirts

thrasher t-shirt hoodie

Thrasher t-shirt til 350.-, Thrasher t-shirt til 350.- og Thrasher hoodie til 700.-

 

Tilbage i 2013, da jeg var på udveksling i San Diego, fandt jeg en skaterbutik, der forhandlede Thrasher Magazine t-shirts – noget, jeg virkelig havde håbet på at falde over i min tid i USA, før jeg tog af sted. De ikoniske Thrasher t-shirts, sweatshirts og hoodies dukker op overalt lige for tiden, og jeg synes stadig de holder 100% – dog har jeg haft svært ved at finde forhandlere, og jeg har da slet ikke kunne finde nogle danske forhandlere. Men nu kan man altså købe Thrasher hos Munk Store, så det ville jeg da lige tippe jer om :) De har en del forskellige modeller ud over de tre, jeg har fremhævet ovenover.

Se og køb Thrasher hos Munk Store her.

Indlægget indeholder affiliate links

Older posts