• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···

13 ting, du ikke må gøre på din ferie

Apalmademallorca9

De sidste gange vi har været på ferie, har vi snakket om en masse forskellige kiksede ting, man som turist kan finde på at gøre, når man er ude at rejse. Over halvdelen af nedenstående (mindst) er vi selv skyldige i.. så vi er ikke ude med riven (ok, lidt er vi.. men det er skrevet med et glimt i øjet) ;)

Når du er på ferie, må du for Guds skyld ikke:

– købe en flettet stråhat (sådan én her), mens du er afsted. Hvis den ikke klædte dig i Danmark, så klæder den dig ikke mere af, at du er på Costa Brava. Beklager.

– spise på restauranter, der reklamerer for deres menu med tvivlsomt formulerede danske fraser. ‘Kom og spise gode danske mad’, ‘billigere end Bilka’ og ‘murmurs frikudeller’ er sjældent udtryk for en forestående gourmet-oplevelse! Og selvfølgelig skal du heller ikke spise frikadeller i udlandet, vel.

– lade være med at bruge solcreme. Der er næsten ikke noget, der gør mere ondt at se på, end en helt skoldet og bleg dansker, der endnu ikke har opdaget, at hans ryg er rødere end det danske flag.

– købe en eller anden omgang souvenir-ragelse med hjem til venner og familie. “Neeej, en lille flaske regnbuefarvet sand fra en unavngiven strand på Tenerife! Den passer jo perfekt ind i min øvrige indretning her i hjemmet, og så er det da kun ekstra sjovt, at jeg ikke engang selv har været der”.

– få lavet de der Mallorca-fletninger, som alle dansker piger på et eller andet tidspunkt i deres liv er vendt hjem med efter en tur sydpå. Ofte suppleret af en tot garn og et par perler. Fald ikke for fristelsen, hvor stor den end måtte være!

– spise på restauranter, der reklamerer for deres mad med blegnede stock photos af retterne og/eller rent faktisk har alle retterne stående i en glasmontre, så du kan se din fesne spagetti bolo (som den ser ud efter 9 timer i en solvarm rude) inden du bestiller.

– få lavet t-shirts eller hættetrøjer til dig selv og resten af dine medrejsende med print som “Tøserne i Lloret 2016” eller hvad I nu finder på af sjove ting. Hvis man ikke allerede ligner en turist, sætter sådanne matchende overdele virkelig en tyk streg under, at du nærmere er Betina på polterabend, end den store verdensborger. Mens du alligevel er i gang, kan du i øvrigt lige så godt få skrevet “I want you to steal my stuff!” på ryggen.

– impulsivt købe souvenirs med hjem til dig selv. Spørg dig selv, om du nu virkelig også har brug for den multifarvede sarong med skildpadde-print. Og spørg så dig selv igen, indtil svaret er nej.

– anskaffe dig falske Yeezy Boost/LW-tasker/Prada-solbriller fra en gadesælger. Det er topmålet af turist-plathed. Og så er det vist også bare lidt tamt at rende rundt med kopivarer, sådan helt generelt.

– leje en segway. Bar’ lad være.

– glemme at få det optimale Insta-potentiale ud af din ferie! To uger før: “Så står den på Lanzarote med min skat om 2 uger!!”. Gentag lignende én uge før, én dag før og gerne på selve dagen. Et par dage før hjemrejse: billede af dig selv i badetøj “Savner allerede det her sted!”. Gentag dagen før hjemrejse med lignende billede og “Vil ikke hjem!”. Når rejsen er slut, kan du i den efterfølgende tid lave masser af throwbacks, hvis du ikke lige har andet at smide på IG: “Miss this so much! #tb #summer” eller “Drømmer stadig om den lækre strand” (få eventuelt inspiration på @sidselhh og @lasseribergard).

– købe en t-shirt med et “sjovt” statement på (jf. billedet ovenfor). Det er kun dig selv, der kan se det sjove i at have “pussay patrol” eller “this is your mom’s t-shirt” stående hen over maven.

– tage de klassiske turistbilleder, hvor du sætter din finger oven på Eiffeltårnet eller læner dig op ad Det skæve tårn i Pisa. Hvis du kan se 15-20 andre mennesker inden for en radius af 50 meter, som er ved at tage det samme billede som dig, burde det være et godt praj om, at det er set før. Find på noget nyt! Folk i dit Facebook-feed kommer jo heller ikke til at synes, at det er sjovt, vel? Og ja, det gælder også at få taget opstillede billeder ved siden af en kamel, en tiger eller med en fugl på hovedet (Lasse!).

 

Hvad er jeres bud på de værste ting, man bare ikke må gøre på ferien? :D

 

 

Billeddagbog: Sommerhus i Øer

I weekenden før vi rejste til Palma de Mallorca besøgte vi Lasses forældre og søster i deres sommerhus i Øer lidt uden for Ebeltoft. Det var faktisk ret tiltrængt for os at komme lidt væk og koble helt af – vi havde nemlig begge haft en ret lang arbejdsuge, der fredag blev sluttet af med 2 x 30 års fødselsdagsfest for vores venner Adrian og Marika. Den fest gik virkelig ikke stille for sig, og vi havde så mange tømmermænd om lørdagen, at vi først kom med en bus til sommerhuset ved 16-tiden. Især Lasse var helt slået ud, og var nødt til at køre lidt porcelænstraktor inden han var frisk nok til at komme ud af lejligheden. Men da vi så endelig kom derud, blev vi vartet op med cola, grillmad og masser af hygge. Så skønt, og en helt perfekt start på ferien. Vi blev der til mandag formiddag og lavede faktisk ikke ret meget andet end at spise, gå lange ture, læse bøger, sove og hygge med Lasses familie :) Vi tog selvfølgelig også lidt billeder, som I kan se nedenfor.

sommerhus 2016 (13)a

sommerhus 2016 (2)a

sommerhus 2016 (11)

sommerhus 2016 (10)a

sommerhus 2016 (9)a

sommerhus 2016 (12)

sommerhus 2016 (8)a

sommerhus 2016 (3)a

sommerhus 2016 (5)

København set gennem vores telefoner

Sidste uge landede vi i København efter vores rejse til Mallorca, og det skulle selvfølgelig udnyttes med et par gode dage i hovedstaden, hvor vi fik tid til at besøge venner og familie. Vi havde også en fantastisk hyggelig aften i selskab med Christina og Laura plus deres kærester. Og så fik de to jyder sørme også taget deres Uber-mødom! Scroll ned og se vores dage i København i udvalgte billeder fra vores telefoner :)

1

Vi skulle selvfølgelig prøve den eftertragtede (og meget instagrammede) morgenmad på Møller Kaffe & Køkken – det skuffede ikke! Noget andet, der ikke skuffede, var en aftentur i Roberts båd onsdag aften. Så flot!

Processed with VSCO with hb2 preset

Torsdag aften var det præcis 9 år siden, at vi blev enige om at blive kærester (Lasse spurgte, efter vi havde været på Grøn Koncert sammen og lå hjemme i hans seng i kælderen i hans forældres rækkehus i Aarhus Nord) :)

2

Onsdag aften bød som sagt på pizza og Aperol i rigelige mængder med Laura, Christina og deres kærester Robert og Martin. Det er virkelig den lækreste tagterasse, Rossopomodoro kan tilbyde. Perfekt på en solskinsrig aften!

 

Processed with VSCO with hb2 preset

Et par stemningsbilleder fra turen i Roberts båd ved navn Runte (tidligere Trunte, men T’et røg af, da den blev renoveret, haha!).

Processed with VSCO with hb2 preset

Nørrebro-vaffel på Møllers Kaffe & Køkken og flot udsigt fra Dronning Louises Bro – København, du var god ved os!

Adidas Originals Equipment Racing sneaks

adidas equipment racing

Adidas Originals White Equipment Racing 91 til 999,- // Adidas Originals Black Knit Equipment Racing til 849,-

Et af mine bedste køb denne sommer har uden tvivl været disse sneaks fra Adidas. De har ledsaget mig både på byture, sommerhusture, strandture m.m. og ser stadig nye og pæne ud. De har holdt mine fødder afkølede i varmen og samtidig skånet min ryg og mine lægmuskler, når Lasse og jeg har gået lange ture (23.000 skridt nåede vi op på første dag i Palma!). Jeg synes de er ret geniale. Og seje at se på. Nu har de fået en restock hos Asos (mange af de fysiske butikker melder vist udsolgt), så det ville jeg lige tippe om. Tænker at de kan bruges et godt stykke ind i efteråret også, med en lille sok i :)

 

Sponsoreret indlæg, indeholder affiliate links

Billeddagbog fra Mallorca #1

I har måske allerede læst vores Mallorca-guide her, hvor vi tipper om de steder vi besøgte i den uge, vi var i Palma de Mallorca og omegn. Men som altid, når vi er ude at rejse, har vi selvfølgelig taget en hel masse billeder, som vi også gerne vil vise jer. Vi elsker at finde små, sjove motiver, at tage flotte naturbilleder og selvfølgelig også at knipse et par gode ferieportrætter af hinanden :) Tit når vi er tilbage fra ferie er der 300-400 billeder på kameraet, som vi så koger ned til ét eller to billeddagbogsindlæg til jer. Det kan faktisk være svært at sortere så mange billeder fra, og tit ender vi med at bruge en times tid på at kigge billederne igennem sammen og udvælge de bedste. Så oplever vi på en måde også turen igen, og det er ret hyggeligt :) Se den første omgang billeder fra vores rejse herunder.

Apalmademallorca66

Apalmademallorca60

Apalmademallorca50

Apalmademallorca48

Apalmademallorca41

Apalmademallorca39

Apalmademallorca13

Apalmademallorca34

Apalmademallorca6

Apalmademallorca30

Apalmademallorca26

Apalmademallorca25

Apalmademallorca22

Apalmademallorca20

Apalmademallorca2

Older posts