• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
Aarhus i sort/hvid

9 ting, folk skal stoppe med på sociale medier

DSCF3768

 

Vi troede, at vi i vores tidligere indlæg i denne serie havde fået afdækket alt det, folk skal stoppe med på sociale medier. Det viste sig dog, at der var en hel del flere ting, som vi simpelthen er nødt til at italesætte. Som altid er det skrevet med et glimt i øjet, og Sidsel og jeg er 100% også selv skyldige i nogle af de nedenstående fejltrin ;) Here goes:

Folk skal stoppe med:

  1. at tagge venner i opslag i stil med “tag en ven, der elsker bacon” – ja, Benjamin Grand, hvem end du er, jeg kigger på dig. Det pis dukker hele tiden op i mit feed! (Denne tager simpelthen prisen)
  2. at poste billeder af pseudofilosofiske quotes efterfulgt af en eller anden meningsfyldt emoji. Ingen af os er nogensinde blevet beriget af klassiske sprogperler som “Forever has 7 letters, but so does goodbye <3”.
  3. at reposte Facebook-statusser, der begynder med “Mange tør ikke sætte dette som deres Facebook-status, for de er nemlig totalt ligeglade med xxx” (indsæt noget med hjemløse hundehvalpe, mund- og klovsyge eller hvad folk nu går og har det træls med den pågældende dag). Det er Facebook’s svar på irriterende kædebreve.
  4. at bruge “#mood” som eneste tekst til dit billede på Instagram. Det er som om, man nærmest kan poste alt fra et stykke pizza til et billede af en kattekilling eller en lampeskærm med #mood som tekst (eller bare et shameless selfie, hvis man er rigtig slem). Det må kunne gøres bedre!
  5. at bruge hashtags på deres lukkede Instagram-profiler. Måske burde jeg bare være ligeglad, for det betyder jo ingenting. Synes bare det er synd, at folk (stadig) ikke helt forstår, hvordan hashtags virker. Hint: din profil er jo lukket, så andre folk finder ikke dit billede under de hashtags, du bruger. (Især ikke hvis du #bruger #hashtags #foran #hvert #ord #omg #stop #dog)
  6. at oprette private Facebook-grupper, når et lukket event eller en gruppe-samtale på Messenger havde været rigeligt. “Betinas polterabend” behøver ikke være en gruppe, kære venner! Vi ender jo med at være med i hundrede forskellige grupper, som for længst har overskredet sidste holdbarhedsdato.
  7. at gå flere år tilbage i folks Facebook-albums og like gamle, pinlige billeder, så de på ny dukker op i alle vennernes news feeds! …. Ej, ok, det må folk faktisk gerne blive ved med. Det er jo egentlig ret sjovt. Bare ikke når det er ens egen sveddryppende 10-hestes-Breezer-brandert på Broen fra 2007, der pludselig får fornyet opmærksomhed.
  8. at bruge snapchat-filtre til at spiffe deres Instagram-selfie eller nye profilbillede lidt op med og lade som om, at det da bare er sådan, de helt naturligt ser ud (det er så tydeligt, at du har lagt det filter på!). Det er jo bare forstadiet til Facetune!
  9. at efterlyse ting på Facebook. Det kan godt være, at det i udgangspunktet virker smart, men helt ærligt – 99% af tiden får du jo intet ud af at søge efter lejlighed på Facebook. Og “Er der nogen tæt på Silkeborg, der kan låne mig en stjerneskruetrækker om en halv time?” er simpelthen bare heller ikke en statusopdatering værdig. Så ring dog til nogle af dine bekendte omkring Silkeborg i stedet for!

Og kom så lige med jeres tilføjelser! Vi ved, at vi ikke er de eneste, der sidder bag skærmene og bliver irriterede over alt muligt på de sociale medier :D Hvad synes I, folk skal stoppe med?

I kan læse de første to indlæg med ting, folk skal stoppe med på sociale medier, her og her.

   

39 kommentarer

  • Emil B

    Min hjerne stiger af, når folk bruger udtrykket SoMe. Stop. Det lyder kunstigt, og dem der bruger det, prøver virkelig hårdt og fejlslagent på at få det til at fungere. Stop trying to make fetch happen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hahaha, jeg elsker disse indlæg! Det er også mega belastende, når danske instagrammere (også bare “almindelige” mennesker, som ikke har mange følgere) af en eller anden grund vælger at skrive på engelsk! Især hvis de oven i købet er dårlige til engelsk og f.eks. skriver “waked up to this view” – jep, det er set for et par dage siden.. Derudover er det også MEGA irriterende, når bloggere og instagrammere ikke kan den danske grammatik og f.eks. skriver: “har lige købt en ny stribeDE trøje.” Haha, jeg er åbenbart blevet gammel og gnaven ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Stavning og grammatik vægter godt nok også ret højt i min bog, om det så er på sociale medier eller alle mulige andre steder (ikke at jeg selv er fejlfri)! Har også set, at folk er begyndt at skrive “Nu skal vi bare hygge os med masserE af slik” …. Der er altså lige sneget sig et ‘e’ for meget ind der ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Folk skal stoppe med at tagge instabilleder med “hisandhers” for at understrege den kønsdikotomi billedet viser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    WORD! Virkelig genialt indlæg!
    Jeg er efterhånden ved at være så træt af folk det konstant kommenterer alle slags videoer, mit feed er efterhånden rene videoer. Det værste er dog når der dukker en video op af en kæmpe bums eller lignende. Come on. Ingen har brug for at se det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk skal også stoppe med at skrive: SUPER – WOW – FANTASTIC POST
    Især fordi de samtidig skriver “Get 10.0000 followers” – og er like så fake som gucci tasker i prag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg scorede mig sku verdens lækreste 3 vær lejlighed i Aarhus på instagram :-D Og havde endda mulighed for at vælge mellem 2…

    – Og tilmed en anden lejliged til min veninde også! :o …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Jeg er meget enig!! Dog må jeg lige sige noget ang hashtags på lukkede profiler. Jeg er selv skyldig!! Men jeg bruger det som et slags arkiv. Jeg har lavet mine egne tags til mine madbilleder (god inspiration når fantasien mangler), alle mine rejsebilleder etc. Derudover synes jeg det er sjovt at sætte et tag på og så se hvad ANDRE har postet under dette tag.
    :-) Men jeg kan godt se det umiddelbart virker dumt at bruge tags på en lukke profil

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ej okay, det er jo faktisk meget smart! Jeg tænkte nok også mere på dem, der bruger #food #denmark #sunshine #fun #family på deres private profil… det får man ikke meget ud af :D Men jeg kan godt se, at det er smart som sådan en arkivfunktion :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise-Lotte

    Hahaha, elsker det her – både indlægget og kommentarerne :D
    Jeg får fnidder af at læse kommentarer til fx DR Nyheder (det frarådes på det kraftigste at læse dem) hvor det er ENORMT tydeligt, at 9/10 ikke har gjort andet end at læse overskriften før de frådende har kastet sig over tastaturet. STOP. Kan vi få lidt pli på SoMe?
    Og så folk der poster laaaaange beskeder a la “Med denne besked giver jeg ikke Facebook lov til at dele mine ting uden mit samtykke”… Søde ven. Sådan fungerer det ikke :P

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Åh ja, DR’s kommentarfelt… don’t get me started. Folk er bare retarterede :D Og ja, jeg har også moret mig meget over de tilkendegivelser, folk kommer med i form af formelt kligende statusopdateringer. Fedt at de tror, at det gør en forskel :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Så enig i kommentaren med instagramnavne hvor man hedder @MortilLaura eller @LillyogAlbertsmor. Som om det er det eneste man identificerer sig med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Lidt ligesom når man ændrer sit profilbillede på Facebook til ens barns ansigt i stedet for sit eget. Fair nok, hvis barnet er med på profilbilledet, men for faen – du er vel stadig dig, selvom du har fået et barn :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    I har glemt den vigtigste! – Stop med at tror på alle konkurrencer på facebook! Vær nu bare lidt kildekritisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, den har vi faktisk nævnt i ét af de tidligere indlæg ;) Men ja, det er virkelig forbløffende, at folk ikke skænker det en tanke, at det ikke er legitime konkurrencer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sjovt indlæg. :)
    Selvom jeg faktisk selv har haft held med boligjagten på Facebook, og overvejer at bruge det igen, dog i en noget sjovere udgave.
    Hashtags, der bliver brugt forkert, synes jeg også er irriterende. Så skriv da bare den sætning, ikke? :)
    Men det, der irriterer mig mest, er firmaer, der ikke gider at sætte sig ind i Facebooks konkurrenceregler. Selvom Facebook laver dumme ting, er der en grund til, at det ikke må være et krav at dele og tagge konkurrencer – for det spammer åndssvagt meget. Jeg har mere end en gang taget mig i at være typen, der kommenterer på sådanne konkurrenceopslag med et link til Facebooks konkurrenceregler. Ja, jeg er træt af det. Og det var vist også dagens mængde af galde herfra ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jamen jeg er så enig! Synes det er så vanvittigt irriterende at blive spammet med konkurrencer på Facebook. Især når præmien ikke engang er særlig god… hvorfor gider man så spamme sine venner med det skidt? Fatter det ikke :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Alt. For. Mange. Baby. Billeder. Seriøst, jeg synes det kan være rigtig sødt at se et baby billede i ny og næ, men når det er 1 plus om dagen, SÅ ER DET FOR MEGET! Og hvorfor tager folk stadigvæk billeder af deres mad? Jeg troede det var et overstået kapitel, ligesom dengang i syvende klasse hvor man ikke kunne være bedste veninder uden at have et såkaldt “sko” billede :D!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha.. ja, jeg er godt nok også ret ligeglad med babybilleder, hvis man lægger det op, bare for at lægge det op. Men jeg synes også det er hyggeligt nok med et lille billede af sine nærmeste venner/families nyfødt bare en gang i mellem. Men ja, alt med måde! Og madbilleder…. det tager jeg sgu stadig flittigt! Men stort set kun, når jeg er ude at spise :D Er det så ikke lidt mere OK?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Oh god, billeder fra ham Benjamin Grand dukker op på min feed HELE tiden. Også selvom jeg har blokeret ham.
    Det er ikke kun jer, det synes det er irriterende ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Godt det ikke kun er os! Det er jo for sygt irriterende! Så stop dog, menneske!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Det der med, at nogle skriver:

    “Så fik man lige bagt en kage”, eller “Så er man lige ankommet til Italien”. Like stop med, at omtale dig selv, som “man”, og lad for guds skyld være med at skrive ligegyldige statusopdateringer- som vi andre kan alligevel ikke bruge informationen om, at nogle af vores venner har bagt kage til noget.

    Overstående eksempler udføres dog mest af folk, som er 35 + skulle jeg hilse og sige, (no discriminating, men sådan tegner mønsteret sig bare)

    Okay, det var et meget surt opstød, fra en 19 årig, der synes at folk på 35 + skal stoppe med at bruge facebook, som en dagbog. ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, du har så ret! De der opdateringer, der starter med “Så står den på…” og “Så fik man vist nok lige….” har vi vist også nævnt i ét af de tidligere indlæg i denne føljeton :D Men ja, folk bruger godt nok Facebook vidt forskelligt alt efter hvor gamle de er!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • WORD! Det er sjovt :) Alle tre indlæg er noget man kan relatere til :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Mit Facebookfeed er gået amok med “Post syv hverdagsbilleder på syv dage og tag ny en ven hver dag”. Suk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Oh no! Den har jeg heldigvis ikke set endnu.. Hvorfor i alverden gør folk det?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diagnoseprofiler på instagram:
    Signe – 23 år – OCD/ADHD/Angst – Kæmper for et bedre liv *emoji emoji emoji*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Av! Men ja, det er sgu lidt over-share på en eller anden måde.. ikke at det ikke er flot og godt, at folk tør være åbne om det. Men måske sætter man sig selv lidt for hurtigt i bås med sådan en profiltekst…? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi fandt faktisk vores nuværende lejlighed på Facebook :P På den måde synes jeg egentlig at det kan være et godt sted at nå ud til sit netværk. Men ellers er jeg HELT enig med resten! Det er altså sjov læsning :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Okay okay, det KAN godt lade sig gøre :D Lejlighedssøgning på Facebook er også ok, men nogle gange synes jeg simpelthen mit feed drukner i det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ENIG ENIG ENIG!!! Og jeg elsker især #mood, hahahahahahaha :D

    Vil dog lige pointere at jeg har fundet intet mindre end 3 lejlighed via facebook ;) Så det findes faktisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, Chris! Okay, det er fandme godt klaret, faktisk. Men min teori er, at der for hver 1 person, der har fundet lejlighed via Facebook er 20, som ikke har :P Men man skal selvfølgelig ha’ lov at give det et forsøg ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    I tråd med ovenstående mor-kommentar, så ved jeg ikke, om jeg bare er endt i forældreområde på Instagram, men nærmest samtlige billeder under udforsk handler om: “Nu har lille Wilbert-Albertus spist mad”, “Nu har Merle-Berle fået ondt i maven”, “Se, lille Victor har lært at gå på toilettet, nej hvor er vi stolte”… Og okay, måske jeg selv bliver lige så slem når jeg selv får børn, men hallo, der fødes børn hver dag, og de fleste lærer at gå på toilettet, spise mad og diverse engang i livet, du behøver ikke poste et billede af alt hvad dine unger foretager sig ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, du har helt ret, S! Men ja, jeg tror at det hele ændrer sig fuldstændigt, når man selv bliver mor eller far en dag. Og jeg tror også, at man synes meget bedre om baby-spam på IG og FB, når man selv har (små)børn ;) Men når man ikke har, er man måske liiiiidt ligeglad med at Victor har spist en hel kiks.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Folk skal også stoppe, med at ændre navn til @mortilkatinkasofie, @albertegonsmor osv osv. på instagram. Som om hele end identitet nu bygger på at man er nogens mor. Jeg forstår godt det er det vigstigste i verden, men det er sgu kikset alligevel..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aarhus i sort/hvid