Prøv Storytel gratis i 30 dage

Guide til Mallorca & Palma

Nu har vi fået kigget samtlige billeder, restaurantbesøg, udflugter m.v. igennem, og udvalgt vores favoritter, som forhåbentlig kan give inspiration til en dejlig ferie. Vi har i hvert fald nydt vores i fulde drag! I løbet af det næste stykke tid vil vi også udgive et par billeddagbøger (vi har maaange billeder endnu!), men vi tænkte at det var bedst at få guiden online i første omgang, da flere af jer allerede har efterspurgt tips. Så her har I vores:

SPISESTEDER

Apalmademallorca19

Apalmademallorca17

Duke – Hyggelig restaurant med surfer-vibe. Alt på menukortet lyder superlækkert, og de retter vi prøvede derfra skuffede bestemt ikke. Deres Crispy Duck Salad er fantastisk, deres tacos med gazpacho til ligeså. Med dagens tre-retters får man også skøn mad for pengene.

Apalmademallorca4

Il Tano – Helt klart Palmas bedste (og måske største!) pizza. Vi delte den store variant og fik halv/halv spicy sausage og parmaskinke med rucola. De bruger kun lækre, friske ingredienser og selve pizzabunden sidder også lige i skabet!

Apalmademallorca44

Just Curry – En relativt ny biks med en passioneret kvinde bag wokken. Konceptet er mix and match – en currysauce (rød+grøn karry, korma, vindaloo m.m.), kød/rejer/grønt og så enten ris eller naan til. Man skal ikke lade “Chiller”-fonten på facaden snyde én – maden smager skønt og meget autentisk. Prøv også mango-lassien :)

Apalmademallorca16

Tast – Dette sted er vist at regne for en af de bedste tapasrestauranter i Palma. Vi var måske ikke blæst helt bagover – tjenerne virkede stressede og vi ramte nogle uheldige retter. Men meget af det de andre gæster fik serveret så lækkert ud.

Lluis Perez – De smukkeste og lækreste kager. Tarte au citron, mille feuille, gulerodskage… Det hele sirligt dekoreret og meget yndigt.

Apalmademallorca5

La Molienda – Skøn lille café med øens ubetinget bedste kaffe! Og dejlige morgenmadsretter til. Vi kan anbefale at parre en café con leche med deres avocado/æggesandwich.

Apalmademallorca42

Fibonacci – En lille kæde af caféer, der serverer gedigen kaffe og bagværk. Og friskpresset, aromatisk appelsinjuice ej at forglemme.

Apalmademallorca21

Ziva To Go – Trendy vegansk café, der serverer the usual suspects – chiagrød, cashewgurt, glutenfri granola med mandelmælk og diverse juices og kaffer. Meget hyggeligt til en hurtig morgenmad.

Bunker’s – Lækker restaurant, der serverer mad med italiensk, asiatisk og spansk præg. Vi fik virkelig god græskarravioli, gnocchi med jomfruhummer og lasagne med braiseret okse.

Apalmademallorca15

Cream Crew – Sjov lille biks, der bestyres af en eksil-østriger, som bor oppe i de mallorcinske bjerge. Han snakker lidt ligesom Arnold Schwarzenegger og laver virkelig god vegansk is – prøv varianterne med saltet karamel, kokos, vanilje, mint/choko og mango.

RivaReno – Fantastisk is! Kæden findes i mange storbyer rundt omkring i verden, og altså også i Palma. Isen laves frisk hver eneste dag og kun af naturlige råvarer. Prøv “New York”-varianten med pekan og ahornsirup eller måske en kombi af chokoladeis og bananis.

Apalmademallorca38

Apalmademallorca37

Bagel – Dejligt lille sted, som ligger midt i shoppingområdet. Serverer frisklavede bagels med fx falafel og mozzerella/tomat. Har også god kaffe og kage.

Apalmademallorca52

Apalmademallorca54

Patrón Lunares – Hip restaurant med virkelig flotte lokaler. Vi elskede deres “mos-selv-guacamole”, rocket squid (aka kæmpe fallos!) og grillede porrer med æblechutney og peberrodscreme. Mmm!

 

UDFLUGTER

Apalmademallorca51

Apalmademallorca47

Sóller & Port de Sóller
En dejlig dagsudflugt går gennem bjergene ind til den hyggelige landsby Sóller (bus 211 kører dertil fra Palma). I Sóller bør man gå sig en tur, spise chokoladecroissant og drikke kaffe på Forn De Can Frau, kigge butikker og marked og til sidst hoppe på den gamle sporvogn, der kører ned til Port de Sóller. Her kan man bade, kigge på både og spise sig en god frokost eller aftensmad på fx Randemar eller NuNu. Herfra kan man hoppe på 211 tilbage til Palma (busstoppestedet ligger i nr 2 rundkørsel på vej væk fra vandet).

Apalmademallorca8

Katedralen & La Llotja
Måske Mallorcas mest signifikante bygningsværker og helt klart et besøg værd. Begge kan klares på en halv dag, måske med en ispause på RivaReno halvvejs?

Apalmademallorca13

Den hemmelige strand & Porto Pi
Hvis man har mod på en gåtur kan vi anbefale at man går en times tid ud langs havnen fra Palma og ender ved Caló des Grells. Stranden ligger et meget random sted, og markeres ved et enkelt skilt og en trappenedgang. Nedenfor trappen ligger den skønneste lille klippestrand med krystalklart hav. Stranden besøges kun af få lokale (inklusiv et par nudister!), så der er dejligt stille. Når man har fået nok sol kan man søge tilflugt i shoppingcenteret Porto Pi, hvor man kan købe sige noget koldt at drikke og kigge rundt i Zara, H&M, Uterqüe og Mango.

Apalmademallorca28

Strandture: Cala Mayor, Illetes & Cala Contesa
Hvis man hopper på bus nr 3 ved La Rambla i Palma kan man komme ud til nogle lækre sandstrande langs kysten. De er rimelig overrendt om sommeren, så forvent ikke at få stranden for dig selv, men vandet er skønt og sandet fint og hvidt.

 

Apalmademallorca24

Fundació Pilar y Juan Miró
Hvis man befinder sig ved Cala Mayor kan man begive sig stejlt opad i ti minutters tid og så støder man pludselig på et imponerende bygningsværk – nemlig Mirós bolig og et museum over hans værker. Bygningerne er smukke og har hver deres særpræg, og så er Mirós værker jo bare unikke og spændende at kigge på. Man kan evt. slutte af i souvenirbutikken og købe sig en plakat med hjem.

 

SHOPPING

Apalmademallorca66

La Rambla
På Hovedgaden finder man både Loewe, Zara, Uterqüe, H&M og Mango.

Carrer de la Unió
Her ligger en del highend-butikker og to af mine favoritter – spanske Bimba y Lola og franske Maje.

Sidegaderne i og omkring Sant Nicolau
Hernede finder man fx Closed, American Vintage, den fine herretøjsbutik La Principal og sneakerbutikken pasatiempos (hvor Lasse fandt sig et par Adidas NMD, der ellers var udsolgt alle steder!).

Sidegaderne i og omkring Jaume III
Her var vi især ret begejstrede for Gallery Corner, der sælger flotte plakater, fliser og fotografier i rammer. De fleste med lokale motiver, der oser af sommer og middelhavsstemning. Det var i øvrigt muligt at få sendt billederne til Danmark.

   

8 kommentarer

  • Mange tak for jeres fine og ikke mindst brugbare guide til Palma. Jeg har selv lige været et smut forbi Mallorca, hvilket der er kommet en dugfrisk guide til Palma, hvis det har interesse, kan den ses her: http://girlinterrupted.dk/guide-til-palma-de-mallorca/.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine Villumsen

    Hej med jer!

    Super fedt indlæg – med massere af gode råd!

    Jeg skal til Mallorca snart, men har aldrig været der før, så aner slet Intet om deres priser. Hvor dyrt er det, at spise ude? Og hvad ligger priserne på ved is og andre snacks? (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Josephine :)

      Tak skal du ha’! Du kan godt glæde dig, der er super dejligt på Mallorca. Vi boede som sagt inde i byen og her var priserne ganske fine! Måske knap ca. halv pris af hvad du ville give i Danmark – det afhænger selvfølgelig også af, hvor du spiser henne. Du kan sagtens spise dyrt, men du kan også finde masse af prisvenlige steder, der serverer god mad.

      Rigtig god tur!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fabiola

    Tak for en super fin guide! Jeg vil bare lige høre hvad den gamle bydel på Mallorca hedder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Velbekomme, Fabiola :) Så vidt vi ved og kan google os til, hedder den bare Old Town :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Hej,
    Hvor boede I mon henne da I var i Palma?
    Jeg planlægger en tur i sensommeren sammen med min kæreste og har kig på både airbnb og hoteller…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Sisse :) Vi fandt en lejlighed i den gamle bydel gennem Airbnb, som var rigtig fin til formålet. Den hedder ‘double room in old town’ – det er ikke noget pragende, men helt fint til os. Vi skulle jo bare sove der :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Faktisk “doble room i old town” (uden “u”, hvis det skal være helt præcist) :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Prøv Storytel gratis i 30 dage