• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
Adidas Originals Equipment Racing sneaks

København set gennem vores telefoner

Sidste uge landede vi i København efter vores rejse til Mallorca, og det skulle selvfølgelig udnyttes med et par gode dage i hovedstaden, hvor vi fik tid til at besøge venner og familie. Vi havde også en fantastisk hyggelig aften i selskab med Christina og Laura plus deres kærester. Og så fik de to jyder sørme også taget deres Uber-mødom! Scroll ned og se vores dage i København i udvalgte billeder fra vores telefoner :)

1

Vi skulle selvfølgelig prøve den eftertragtede (og meget instagrammede) morgenmad på Møller Kaffe & Køkken – det skuffede ikke! Noget andet, der ikke skuffede, var en aftentur i Roberts båd onsdag aften. Så flot!

Processed with VSCO with hb2 preset

Torsdag aften var det præcis 9 år siden, at vi blev enige om at blive kærester (Lasse spurgte, efter vi havde været på Grøn Koncert sammen og lå hjemme i hans seng i kælderen i hans forældres rækkehus i Aarhus Nord) :)

2

Onsdag aften bød som sagt på pizza og Aperol i rigelige mængder med Laura, Christina og deres kærester Robert og Martin. Det er virkelig den lækreste tagterasse, Rossopomodoro kan tilbyde. Perfekt på en solskinsrig aften!

 

Processed with VSCO with hb2 preset

Et par stemningsbilleder fra turen i Roberts båd ved navn Runte (tidligere Trunte, men T’et røg af, da den blev renoveret, haha!).

Processed with VSCO with hb2 preset

Nørrebro-vaffel på Møllers Kaffe & Køkken og flot udsigt fra Dronning Louises Bro – København, du var god ved os!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adidas Originals Equipment Racing sneaks