Vores udsalgsfavoritter

Sæsonen er for alvor ved at gå på hæld, og de første efterårsvarer er allerede ved at indfinde sig på de fysiske såvel som virtuelle butikshylder. Vejret har dog (heldigvis) ikke fulgt med, og byder stadig på sol og varmegrader! Så der er stadig rig mulighed for at gøre sig et godt udsalgskup, inden man skal til at kigge på varme jakker, lange bukser og striktrøjer igen. Nedenunder har Lasse og jeg samlet nogle af vores absolutte udsalgsfavoritter :) Tag et kig og husk ikke at vente for længe – størrelserne har det med at ryge hurtigt på de mest populære udsalgsvarer!

udsalgsfavoritter

 

Sidsels udsalgsfavoritter: 1: 2ND DAY kjole 1000 650.- | 2:  Selected Femme kjole 699 559.- | 3: Selected Femme bluse 549 439.- | 4: Won Hundred top 1200 720.- | 5: Won Hundred sandal 1195 959.- | 6: Wood Wood kjole 2400 1440.- | 7: Designers Remix top 1100 605.- | 8: Vagabond sandal 799 479.- | 9: Selected Femme jakke 599 389.- | 10: Billi Bi loafers 1099 714.- | 11: Gestuz nederdel 1299 779.-

Lasses udsalgsfavoritter: 1: Wood Wood jakke 2200 1320.- | 2: Filling Pieces sneakers 1550 930.- | 3: Wood Wood skjorte 1299 519.- | 4: Samsøe & Samsøe skjorte 600 330.- | 5: Won Hundred denimjakke 1500 750.- | 6: Won Hundred t-shirt 350 210.- | 7: Beoplay H6 høretelefoner 2999 1499.-| 8: Clarks Originals sko 1100 779.- | 9: Filippa K frakke 3200 1760.-| 10: Tiger of Sweden shorts 600 360.- | 11: New Balance sneakers 1400 700.- | 12: COMME des GARÇONS PLAY hættetrøje 1900 950.-

 

Indlægget indeholder affiliate links

Denim-tip

asos denim skirt (2)a

asos denim skirt (4)a

Asos denim pencil skirt til 300,- i sort HER og blå HER

Inden ferien nåede jeg at bestille denne denim-nederdel hjem fra Asos. Udover den, er dette dolly skirt den eneste jeg ejer. Så jeg tænkte at det var på tide at udvide denim-samlingen lidt :) Jeg er ret vild med slidsen fortil og så er den heldigvis behagelig at have på (komfort er jo det nye sort..). Mht. størrelse vil jeg anbefale, at man går en størrelse ned eller tager den mindste størrelse, hvis man ligger mellem to. Nederdelen er nemlig ret stretchy.

Sponsoreret indlæg, indeholder affiliate links

Guide til Mallorca & Palma

Nu har vi fået kigget samtlige billeder, restaurantbesøg, udflugter m.v. igennem, og udvalgt vores favoritter, som forhåbentlig kan give inspiration til en dejlig ferie. Vi har i hvert fald nydt vores i fulde drag! I løbet af det næste stykke tid vil vi også udgive et par billeddagbøger (vi har maaange billeder endnu!), men vi tænkte at det var bedst at få guiden online i første omgang, da flere af jer allerede har efterspurgt tips. Så her har I vores:

SPISESTEDER

Apalmademallorca19

Apalmademallorca17

Duke – Hyggelig restaurant med surfer-vibe. Alt på menukortet lyder superlækkert, og de retter vi prøvede derfra skuffede bestemt ikke. Deres Crispy Duck Salad er fantastisk, deres tacos med gazpacho til ligeså. Med dagens tre-retters får man også skøn mad for pengene.

Apalmademallorca4

Il Tano – Helt klart Palmas bedste (og måske største!) pizza. Vi delte den store variant og fik halv/halv spicy sausage og parmaskinke med rucola. De bruger kun lækre, friske ingredienser og selve pizzabunden sidder også lige i skabet!

Apalmademallorca44

Just Curry – En relativt ny biks med en passioneret kvinde bag wokken. Konceptet er mix and match – en currysauce (rød+grøn karry, korma, vindaloo m.m.), kød/rejer/grønt og så enten ris eller naan til. Man skal ikke lade “Chiller”-fonten på facaden snyde én – maden smager skønt og meget autentisk. Prøv også mango-lassien :)

Apalmademallorca16

Tast – Dette sted er vist at regne for en af de bedste tapasrestauranter i Palma. Vi var måske ikke blæst helt bagover – tjenerne virkede stressede og vi ramte nogle uheldige retter. Men meget af det de andre gæster fik serveret så lækkert ud.

Lluis Perez – De smukkeste og lækreste kager. Tarte au citron, mille feuille, gulerodskage… Det hele sirligt dekoreret og meget yndigt.

Apalmademallorca5

La Molienda – Skøn lille café med øens ubetinget bedste kaffe! Og dejlige morgenmadsretter til. Vi kan anbefale at parre en café con leche med deres avocado/æggesandwich.

Apalmademallorca42

Fibonacci – En lille kæde af caféer, der serverer gedigen kaffe og bagværk. Og friskpresset, aromatisk appelsinjuice ej at forglemme.

Apalmademallorca21

Ziva To Go – Trendy vegansk café, der serverer the usual suspects – chiagrød, cashewgurt, glutenfri granola med mandelmælk og diverse juices og kaffer. Meget hyggeligt til en hurtig morgenmad.

Bunker’s – Lækker restaurant, der serverer mad med italiensk, asiatisk og spansk præg. Vi fik virkelig god græskarravioli, gnocchi med jomfruhummer og lasagne med braiseret okse.

Apalmademallorca15

Cream Crew – Sjov lille biks, der bestyres af en eksil-østriger, som bor oppe i de mallorcinske bjerge. Han snakker lidt ligesom Arnold Schwarzenegger og laver virkelig god vegansk is – prøv varianterne med saltet karamel, kokos, vanilje, mint/choko og mango.

RivaReno – Fantastisk is! Kæden findes i mange storbyer rundt omkring i verden, og altså også i Palma. Isen laves frisk hver eneste dag og kun af naturlige råvarer. Prøv “New York”-varianten med pekan og ahornsirup eller måske en kombi af chokoladeis og bananis.

Apalmademallorca38

Apalmademallorca37

Bagel – Dejligt lille sted, som ligger midt i shoppingområdet. Serverer frisklavede bagels med fx falafel og mozzerella/tomat. Har også god kaffe og kage.

Apalmademallorca52

Apalmademallorca54

Patrón Lunares – Hip restaurant med virkelig flotte lokaler. Vi elskede deres “mos-selv-guacamole”, rocket squid (aka kæmpe fallos!) og grillede porrer med æblechutney og peberrodscreme. Mmm!

 

UDFLUGTER

Apalmademallorca51

Apalmademallorca47

Sóller & Port de Sóller
En dejlig dagsudflugt går gennem bjergene ind til den hyggelige landsby Sóller (bus 211 kører dertil fra Palma). I Sóller bør man gå sig en tur, spise chokoladecroissant og drikke kaffe på Forn De Can Frau, kigge butikker og marked og til sidst hoppe på den gamle sporvogn, der kører ned til Port de Sóller. Her kan man bade, kigge på både og spise sig en god frokost eller aftensmad på fx Randemar eller NuNu. Herfra kan man hoppe på 211 tilbage til Palma (busstoppestedet ligger i nr 2 rundkørsel på vej væk fra vandet).

Apalmademallorca8

Katedralen & La Llotja
Måske Mallorcas mest signifikante bygningsværker og helt klart et besøg værd. Begge kan klares på en halv dag, måske med en ispause på RivaReno halvvejs?

Apalmademallorca13

Den hemmelige strand & Porto Pi
Hvis man har mod på en gåtur kan vi anbefale at man går en times tid ud langs havnen fra Palma og ender ved Caló des Grells. Stranden ligger et meget random sted, og markeres ved et enkelt skilt og en trappenedgang. Nedenfor trappen ligger den skønneste lille klippestrand med krystalklart hav. Stranden besøges kun af få lokale (inklusiv et par nudister!), så der er dejligt stille. Når man har fået nok sol kan man søge tilflugt i shoppingcenteret Porto Pi, hvor man kan købe sige noget koldt at drikke og kigge rundt i Zara, H&M, Uterqüe og Mango.

Apalmademallorca28

Strandture: Cala Mayor, Illetes & Cala Contesa
Hvis man hopper på bus nr 3 ved La Rambla i Palma kan man komme ud til nogle lækre sandstrande langs kysten. De er rimelig overrendt om sommeren, så forvent ikke at få stranden for dig selv, men vandet er skønt og sandet fint og hvidt.

 

Apalmademallorca24

Fundació Pilar y Juan Miró
Hvis man befinder sig ved Cala Mayor kan man begive sig stejlt opad i ti minutters tid og så støder man pludselig på et imponerende bygningsværk – nemlig Mirós bolig og et museum over hans værker. Bygningerne er smukke og har hver deres særpræg, og så er Mirós værker jo bare unikke og spændende at kigge på. Man kan evt. slutte af i souvenirbutikken og købe sig en plakat med hjem.

 

SHOPPING

Apalmademallorca66

La Rambla
På Hovedgaden finder man både Loewe, Zara, Uterqüe, H&M og Mango.

Carrer de la Unió
Her ligger en del highend-butikker og to af mine favoritter – spanske Bimba y Lola og franske Maje.

Sidegaderne i og omkring Sant Nicolau
Hernede finder man fx Closed, American Vintage, den fine herretøjsbutik La Principal og sneakerbutikken pasatiempos (hvor Lasse fandt sig et par Adidas NMD, der ellers var udsolgt alle steder!).

Sidegaderne i og omkring Jaume III
Her var vi især ret begejstrede for Gallery Corner, der sælger flotte plakater, fliser og fotografier i rammer. De fleste med lokale motiver, der oser af sommer og middelhavsstemning. Det var i øvrigt muligt at få sendt billederne til Danmark.

Prøv Storytel gratis i 30 dage

STORYTEL (28)

STORYTEL (29)

STORYTEL (30)

Vi har nu testet Storytel den sidste måneds tid, og særligt i løbet af den uge, vi netop har tilbragt på Mallorca. Lasse og jeg er i forvejen glade for at læse, når vi har fri, så vi var spændte på, hvordan lydbogsoplevelsen ville være. Appen Storytel er kort sagt en abonnementstjeneste, der har samlet en masse lydbøger, som man enten kan høre via netforbindelse eller man kan hente dem ned lokalt og høre dem offline. Altså lidt ligesom en podcast. Storytel har heldigvis masser af bogtitler at vælge i mellem, så de gjorde det overordentligt svært for os at vælge to ud, som vi ville begynde på! Mit valg faldt på Alt må vige for natten af Delphine de Vigan, der delvist er en selvbiografi og delvist handler om Delphines mor. Meget anbefalelsesværdig bog, der bl.a. behandler temaer som incest, patriarki og psykisk sygdom. Lasse valgte at høre Anthony Doers Alt det lys vi ikke ser, efter jeg anbefalede ham den. Fantastisk skildring af 2. verdenskrig og to skæbner, der flettes sammen. Udover de to bøger, har vi tilføjet følgende til “Boghylden” (en smart fane, der gemmer på éns favoritbøger) på Storytel:

  • Noget om Grace – Anthony Doer
  • Vi, de druknede – Carsten Jensen
  • Stå fast – Svend Brinkmann
  • Mus & Mænd – John Steinbeck
  • Stillidsen – Donna Tartt
  • Jeg er Zlatan Ibrahimovic – David Lagercrantz
  • Ondskaben – Jan Guillou
  • Go Set a Watchman – Harper Lee

Dem glæder vi os til at høre/læse! Især Lasse er nu virkelig hooked på lydbogsoplevelsen. Han havde nemmere ved at danne sig billeder af fortællingen i hovedet og fordybe sig i den, når han slap for at skulle koncentrere sig om læsningen. For mit vedkommende kunne jeg virkelig godt lide at høre bog på stranden, hvor jeg ellers tit får ondt i hoved og nakke, fordi jeg kommer til at ligge i akavede stillinger for at kunne læse samtidigt. Med Storytel kunne man bare læne sig tilbage og lukke øjnene :) Af smarte funktioner kan vi i øvrigt også nævne, at Storytel-appen har en hastighedsknap, så man kan ændre på oplæsningshastighed og at flere af bøgerne faktisk også findes som e-bog, så man kan veksle mellem at lytte og læse.

Hvis du selv skulle ha’ fået lyst til at prøve Storytel, kan du få en 30 dages prøveperiode kvit og frit ved at klikke HER og tilmelde dig. God læse/lyttelyst!

Sponsoreret indlæg

Tips til at booke hoteller

momondo collage2

De fleste kender nok momondo som søgetjeneste når det kommer til at booke flybilletter. Men faktisk kan man nu også finde hotelophold gennem siden. Deres prissammenligning fungerer på samme måde for begge produktkategorier. Når det gælder hotelophold er det så bare priser fra fx booking.com, hotels.com og expedia, der bliver indsamlet. På den måde kan man finde den bedste pris på sit hotelophold uden at skulle trawle en masse sites igennem. Momondo har flere gange vundet priser for design og brugervenlighed, og det forstår man godt, når man klikker sig rundt. Sitet er lækkert at bruge, fuldt ud responsivt og rummer mange små ekstrafunktioner, som man kan savne på andre booking-sites.

Vi har tit benyttet os af momondo, når vi har booket flybilletter. Faktisk er det næsten altid den første side jeg tjekker, når vi skal booke rejse. Så kan jeg søge rundt på nogle forskellige destinationer og se prisstigninger og -fald på forskellige datoer. På den måde får vi pejlet os ind på de billigste destinationer og de billigste afgange (hvis man har appetit på lidt af hvert, så er det oplagt at lade prisen bestemme destinationen.. Det var både tilfældet med vores tur til Puerto Rico, med Sri Lanka og nu med vores tur til Palma). Fremover vil jeg helt klart benytte hotel-funktionen også. Det er fedt at have det hele samlet, geotagget og overskueligt inddelt. Jeg tror sågar at det kunne bidrage til, at man opdager flere gode hoteller hen ad vejen..

Her til sidst vil vi lige komme med en række tips, som vi har fundet brugbare i forbindelse med hotelbooking:

– Undersøg din destination nærmere inden du booker hotel. På den måde kan du finde frem til de spændende bydele/strande/attraktioner etc. først og herefter indkredse din søgning, så du ikke kommer til at bo 10 km væk fra de områder, du gerne vil være i nærheden af.

– Vær skeptisk, hvis prisen på hotellet er væsentligt lavere end for andre hoteller i tilsvarende standard. Det kan af og til betyde, at hotellet fx ligger i et mindre sikkert nabolag, i nærheden af en larmende vej/jernbane eller simpelthen at det er kejserens nye klæder – eller nedslidte gemakker nærmere.

– Find ud af hvad du prioriterer højest, når det gælder faciliteter. Swimmingpool, A/C, halvpension, balkon, badekar, wifi.. Afhængig af temperaturskala og rejsetype kan visse faciliteter være guld værd (fx var vi lykkelige over at have badekar på værelset en kold vinterweekend i Stockholm for nogle år tilbage, men fandt det rimelig overflødigt, da vi var i Madrid sidste efterår).

– Hvis du er på en længere tur, fx backpacking i nogle måneder, så kan det være rigtig rart at booke et lidt bedre hotel i ny og næ. Efter mange uger med dorms kan det være et tiltrængt åndehul med lidt privatliv og en god seng!

– Sørg for at hotelstandard og rejsetype stemmer overens. Hvis du vitterligt kun skal bruge en seng at sove i kan det være, at det er overkill at booke sig ind på the W. Og omvendt er det nok rart at have et godt hotelværelse, hvis man er afsted med små børn der har brug for en base, eller er på kærlighedsferie, hvor halvdelen af dagen bliver tilbragt i dobbeltsengen.

– Hvis du i første omgang har kigget på AirBNB, fordi opholdet skal være budgetvenligt, så husk at sammenhold med hotelpriser efterfølgende. På nogle destinationer – fx Bali, Thailand og Sri Lanka – kan man bo på lækre hoteller til lige så små penge som ved privat udlejning.

 

Sponsoreret indlæg