Indtryk fra vores Tysklandstur

Vores weekend i billeder

weekend i billeder1 (1)a

weekend i billeder1 (2)a

weekend i billeder1 (3)a

weekend i billeder1 (6)a

weekend i billeder1 (5)a

weekend i billeder1 (9)a

weekend i billeder1 (11)a

weekend i billeder1 (13)a

weekend i billeder1 (12)a

weekend i billeder1 (14)a

Vi har haft en episk weekend! Intet mindre! Den slags hvor man bare har lyst til at gøre det hele om igen når man når til søndag aften (minus tømmermændene dog). Den startede for mit vedkommende med kold hvidvin på kontoret efterfulgt af bobler på Marselisborg Lystbådhavn, da M2 Film holdt fredagsbar derude. Lasse cyklede mig i møde og havde taget badetøj med i rygsækken, så vi kunne tage en kold dukkert ved Tangkrogen. Det var virkelig tiltrængt ovenpå en lummer dag og lidt varme vin-kinder :)

Herefter gik turen tilbage mod Filmbyen til Kulbroens sensommermadmarked. Her gik vi all in og bestilte burger med porchetta, cowboy-toast fra Rodfast (hej ny yndlingsspise!) og pizza fra Oles Gård. Kanon stemning som altid og virkelig god aftensmad. Oven på baderi og madmarked var vi ret flade, så vi besluttede os for at synke ned i Øst for Paradis’ bløde sæder og se The Lobster. Filmen var virkelig skør, sjov, brutal og grotesk. Og et perfekt punktum på en aldeles dejlig fredag. Lørdag vågnede vi udhvilede og klar til stor fest. Jeg nåede lige en kort tur på ARoS med en veninde, og så gik turen ellers mod Lykkesholm Gods for at fejre fødselsdag for to gode venner. Og det blev uden tvivl den mest gennemførte fest, vi nogensinde har været med til! Natalie og Andreas havde knoklet for at få godset til at stå knivskarpt, og som om det ikke var nok blev vi indlogeret som var vi på hotel. Virkelig tjekket!

Vi nåede lige et par øl i solen inden alle gæster klædte om til #lykkesholmgoesgreatgatsby. Det var virkelig fedt at se så mange forskellige fortolkninger af 20’er-moden. Alt lige fra spillemanden til aristokraten var repræsenteret. Jeg kørte den rimelig klassisk med perler og kort kjole og Lasse lod sig inspirere af Peaky Blinders og fandt sixpencen frem (dog ikke med barberblad gemt i folden!). Og så festede vi ellers til langt ud på natten og vågnede alle med ondt i håret til fælles morgenmad næste dag. Så hyggeligt med en fest, hvor alle gæster overnatter. Så vi siger tusind tak for verdens mest blærede fødselsdag! Hvilket så også kunne mærkes gevaldigt i løbet af søndagen.. Hvis jeg kunne ha’ fået lagt Cocio og pizza intravenøst, så havde jeg takket ja. Om aftenen gik vi i øvrigt i gang med “The Night Of”.. Virkelig god serie – se den! Og ovenpå en god nats søvn blev vi klar igen til en travl, men spændende uge :) Vi håber I også har nydt weekenden og det gode vejr!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indtryk fra vores Tysklandstur