• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
Kaibosh store, Aarhus

Skal man have hemmeligheder for hinanden i et forhold?

e2ee427a058ce5f8bbc81f0ff663d257

Jeg har før hørt sætningen ”Min kæreste og jeg har ingen hemmeligheder for hinanden” og tænkt, at det må være lidt specielt at være i et forhold, hvor man fortæller hinanden alt og ikke kan have hemmeligheder, som den anden ikke kender til. Jeg synes helt klart, man skal have hemmeligheder for sin kæreste. Selvfølgelig skal man ikke absolut have hemmeligheder, hvis der nu bare ikke er noget, man vil holde fra den anden. Men det er der jo nok i de fleste forhold. Personligt synes jeg ikke, der er noget som helst galt i at stikke sin kæreste en hvid løgn, hvis det betyder, at det bare gør det hele lidt lettere for begge parter. Også ved de lidt alvorligere emner synes jeg, man bør overveje, hvad konsekvenserne er ved at fortælle sin kæreste sandheden. Det er selvfølgelig tit utroskab, der bliver bragt op som eksempel, hvor mange spørger: ”Ville du ikke gerne vide det, hvis din kæreste var utro?”. Dertil må jeg umiddelbart svare nej. Hvis Sidsel var mig utro, ville jeg egentlig helst være fri for at vide det. I hvert fald hvis det var noget, hun fortrød helt vildt og som hun på ingen måde havde interesse i at gentage. Jeg ville til gengæld gerne vide det, hvis der var sket noget, som hun tænkte, kunne bringe vores forhold i fare. Altså at hun var ved at få følelser for en anden eller noget i den stil. Så ville jeg gerne have det at vide, så jeg havde en chance for at reagere på det og måske forsøge at redde tingene ud. Men ellers er det på en måde et lidt ubrugeligt stykke information at få, som egentlig i sidste ende skader mere end det gavner. Et kærestepar, jeg engang kendte, havde besluttet sig for at fortælle hinanden nærmest alt. Også hvis de for eksempel havde flirtet med en person i byen eller danset med en. Det var flirt og dans helt uden bagtanker, men de endte med at gøre hinanden helt vildt jaloux, fordi de havde aftalt, at de skulle fortælle alt, der var sket på deres respektive byture. Not a good idea, if you ask me.

Da Sidsel var på udveksling i Sydney, var vi, som bekendt, ikke kærester. Da hun så kom hjem og vi blev kærester igen, sagde jeg til hende, at jeg egentlig ikke var interesseret i at vide, hvad hun havde foretaget sig med andre fyre på sin tur. Det var fuldstændig ubrugelig viden for mig. Det vigtigste for mig var, at hun var kommet tilbage og at hun, på trods af hvad end der nu var sket i Sydney, gerne ville være min kæreste igen. Alt andet ville nok bare gøre mig jaloux eller ked af det. Så det frabad jeg mig at få at vide. For et års tid siden kom hun så til at tale over sig i en brandert, haha! Men der kunne vi heldigvis begge bare grine af det, fordi det trods alt er ved at være så længe siden.
Man siger, at et godt forhold bygger på tillid, og det kunne jeg ikke være mere enig i. Mistillid, jalousi og usikkerhed er det, der kan ødelægge et forhold. Men. Tillid er ikke at fortælle hinanden alt – tillid er, når man stoler nok på sin partner til at vide, at han eller hun fortæller dig de ting, du har brug for at vide, for at jeres forhold består og så ellers holder visse historier for sig selv. I hvert fald hvis du spørger mig. Og hvordan kan man så sikre sig, at ens partner ikke går ud og gør alle mulige sindssyge ting, fordi man selv har bedt om ikke at få det at vide, hvis der sker noget? Det kan man heller ikke. Men hvis du er sammen med den rigtige, vil din tillid heller ikke blive misbrugt på den måde.

Hvad tænker I om det? Skal man fortælle sin partner alt?

   

8 kommentarer

  • Marie

    Jeg er meget meget enig med dig, Lasse. Hvis min kæreste kommer til at være mig utro – og fortryder det – vil jeg ikke vide det. Det er bare en holdning, som ikke mange forstår, men det handler selvfølgelig også om graden af det. Længerevarende, udspekuleret utroskab er i min bog anderledes end en dum brandert, der ender forkert.

    Vi har været sammen i mange år, og er kun mennesker, så jeg tror, at det er umuligt ikke at komme til at gøre ting, som man fortryder, og som potentielt kan ødelægge et parforhold.

    Jeg stoler på, at han gør alt, hvad han kan for vores forhold og det samme gør jeg. I min bog betyder det også at afveje om information gør mere skade end gavn og overveje, hvem man egentlig gør en tjeneste ved at sige sandheden.

    Det gælder ikke kun tunge emner som utroskab, men også holdning til den andens familie og hverdagsting som madlavning osv. Jeg vil f.eks. hellere leve i lykkelig uvidenhed end at vide, at min kæreste hader min madlavning og familie, hvis det var tilfældet. :) Hvad skal jeg bruge den information til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Lige mine ord, Marie! Og ja, selvfølgelig er der forskel på overlagt utroskab og en dum fejl i en brandert. Ikke at nogle af delene er OK, men ja, hvis Sidsel kom til at gøre det sidste, ville jeg virkelig ikke vide. Ja, jeg er simpelthen bare enig i det, du siger. Det handler nemlig præcis om at overveje vigtigheden af information mod den potentielle skade, det kan forvolde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Min kæreste og jeg har været sammen i 5 år, og har, ligesom jer, haft flere perioder med langdistance, både i hver sin ende af landet, men også udenlands. Denne gang bliver det sammenlagt 1 og 1/2 år, hvor vi skal være på hver vores side af ækvator. Vi fortæller hinanden stort set alt, men vi respekterer også at der er ting man ikke fortæller. Det fungerer jo ganske godt! Min kæreste havde en ven, som delte alt med sin kæreste, hvilket ikke endte specielt godt, for kæresten blev jaloux hvis han havde glemt at fortælle at han hængte ud i fredagsbaren efter skole – eller ja, også bare når hun spurgte om han havde flirtet med en pige i byen.
    pga det, så snakkede vi også lidt om det – vi indrømmede da begge at vi flirtede med andre, når vi var i byen hver for sig, men så snakkede vi ikke mere om det – og jeg er aldrig bekymret når han er byen. Jeg tænker faktisk ikke over det længere.
    Vi taler om de ting der skal tales om, (specielt når man ofte er langt fra hinanden) men der er også ting Vi udelader. Jeg tror det er så vigtigt i et forhold, for selvom man er et par, så er man også stadig to forskellige personer, med hver sine personligheder og interesser :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Du har så ret, T! Især i det med at man stadig er to personer, der også lever hver sit liv. Man skal passe på med bare at gå i symbiose, når man bliver kærester.. så kan man godt miste sig selv lidt i det hele :) Men det lyder som om, I har rigtig godt styr på det! Det er ikke nemt med sådan noget langdistance, så thumbs up for at I klarer det så godt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mel

    Efter 13 år i et forhold, som har varet siden jeg var 16, vil jeg give 100 % ret. Det er en naturlig del af det at være ude, at komme til at flirte – i min mening – og det er ikke alt min mand behøver at vide. Jeg har også kunne være på udveksling af to omgange hvor han ikke har været jaloux selvom han hører om den ene mand efter den anden i vores venne gruppe.
    Vi har aldrig haft mistillid og har aldrig haft behov / lyst til at fortælle om ALT der forgår når vi er ude blandt det modsatte køn. Kun det vi følte der var behov for at blive delt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jeg tror lige præcis nøglen ligger i at fortælle dét, der er nødvendigt, som du skriver :) Som jeg også skriver – det, som gør at ens forhold kan bestå. Men hvorfor fortælle den anden om alle mulige ligegyldigheder, som alligevel kun sårer den anden? Selvfølgelig kan man ikke bare gemme sig bag idéen om at man ikke behøver fortælle alt og så ellers bare opføre sig som en idiot over for sin partner. Men at fortælle hinanden ALT, det synes jeg er en form for misforsået tillid. Så ja, vi er vist meget enige der :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karo

    Jeg tror på alle beslutninger man tager, har en konsekvens. Både positivt og negativt. Jeg synes det er fejt at gemme sig fra sine konsekvenser, ved enten at undlade at fortælle noget – eller ligefrem at stikke en decideret løgn. Jeg er dybt uenig med dig :-) Mistillid og jalousi er ikke produktet af ærlighed, som du lidt ligger op til – tværtimod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Alle beslutninger har en konsekvens – helt klart! Men jeg synes, at det at fortælle alt, i visse tilfælde er unødvendigt og skaber nogle konsekvenser, som der ikke er nogen grund til at ens forhold skal rammes af. Det er selvfølgelig svært, hvis det f.eks handler om decideret utroskab, for det kan tage sig ud på så mange forskellige måder. Men for at tage eksemplet med det kærestepar, jeg kendte, så havde det nok været bedst, at den uskyldige flirt bare ikke var blevet fortalt videre – netop fordi det var harmløst, men skabte stor skade i ærlighedens tjeneste. Men jeg synes nu ikke, jeg lægger op til, at ærlighed avler mistillid og jalousi. Det var i hvert fald ikke det, jeg mente :) Bare at det ikke altid er nødvendigt at fortælle sin partner alle de små (og nogle gange større) ting, som alligevel ikke betyder noget, men som kan gøre ondt at få at vide. Men dejligt at blive udfordret lidt på sin holdning, tak! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kaibosh store, Aarhus