Et nyt kapitel - Sidsel & Lasse
On court

Et nyt kapitel

aarhus billeder (25)a

Jeg har været en smule følelsesflosset de sidste dage, og tænkte det var på tide at indvie jer i de ændringer, der er sket. Men først får I lidt ord om de forgangne uger. Lasse og jeg har i en længere periode haft rygende travlt. Faktisk har vi ikke rigtig haft en dag uden planer siden starten af august. Pludselig stod Tysklandstur, foredrag, undervisningtjanser, møder og kampagnearbejde i kø. Og læg så dertil mit fuldtidsjob og for Lasses vedkommende overgangen fra Minimum til Bloggers Delight, der også bød på en hel del arbejdsdage i København. Den travle periode affødte en del snakke om, hvad faen der skulle ske. Vi har hele tiden understreget, at vi har det travlt men sjovt med alt det vi laver, men nu var det altså nået til et punkt hvor de mange jern i ilden åd af vores fritid med hinanden og med vores venner og familie. Vi har helt klart været virksomhedspartnere først og dernæst kærester i den periode. Og så hober alt det praktiske sig op – vasketøj, støvsugning, regnskab, tjenester man har lovet at udføre… Så vi var faktisk begyndt at snakke om, hvordan vi skulle få enderne til at mødes fremover, om hvorvidt vi begge skulle have deltidsjobs, så vi i højere grad også kunne hellige os de arbejdsopgaver, bloggen kaster af sig. Vi har dog også hele tiden glædet os over at så mange døre åbner sig – at vores hobby er blevet en indtjeningskilde på linje med et fuldtidsjob. Jeg har længe sagt til Lasse, at det går så godt i øjeblikket, at der næsten snart må komme en eller anden form for karma-rekyl. Hvilket der så også gjorde. Og desværre kom det fra en uventet kant.

Min stilling hos Hele Vejen er nemlig blevet nedlagt, da firmaet ikke har råd til at have en digital producer tilknyttet længere, og i stedet skal satse mere på deres designkræfter. Det er helt fair og forståeligt, men det er også rigtig bittert og lidt af en mavepuster. Det er ingen hemmelighed, at jeg har været rigtig glad for mit job og mine kollegaer. Det har været noget nær den bedste start, man kunne få på arbejdsmarkedet som færdiguddannet. Derfor er det også rigtig svært at sige farvel. Det føles lidt som at slå op med en kæreste, man stadig synes er rigtig sød og sjov. Og så åbner det der hulrum, man stod foran som færdiguddannet, sig pludselig igen. Mens en insisterende stemme inde i kraniet begynder at messe “Hvad så nu? … Hvad så nu?”. Og jeg er om nogen dårlig til at befinde mig i den situation. Jeg bliver skiftevis totalt ugidelig og totalt opsat på at foretage mig en million ting. Det er ikke verdens sundeste mentale tilstand, og derfor har jeg også lige skulle lægge lidt afstand til det hele, inden jeg begyndte at melde noget ud til folk.

Det er lidt grænseoverskridende at fortælle om herinde, og jeg har heller ikke tænkt mig at gå synderligt i detaljer med episoden. Jeg synes dog også det er vigtigt at få kommunikeret, når livet gør lidt ondt. At blive opsagt er noget, alle dødelige kan komme ud for. Og det er fint at der kommer lidt ridser i lakken. Man bliver nok et bedre menneske af det. Og for at vende tilbage til indledningen af dette indlæg, så er der jo kommet det gode ud af situationen, at jeg nu har fået kappet navlestrengen til min strukturerede hverdag fuldkomment. Og i stedet har tid til at fokusere på Lasses og min virksomhed. Og måske jeg så skal have et fuldtidsjob igen, måske ikke. Lige nu føler jeg en kæmpe tilfredstillelse ved tanken om at arbejde for min egen drøm for en stund, frem for en andens. Og så har jeg genvundet den frihed og råden over egen tid, som jeg har savnet. Og det er helt bestemt dejligt. Jeg skal bare lige finde mig til rette i det.

Lidt pudsigt – som jeg sidder og skriver dette indlæg kom jeg tilfældigvis forbi Mias indlæg om samme emne. Jeg synes også hun gør sig nogle rigtig gode tanker om hendes situation. Det skal jo nok gå det hele. Af og til skal der måske et lille skub fra skæbnen til, før man selv tør springe ud i noget nyt. Før pipe dreams bliver til pipelines :)

 

12 kommentarer

  • Mie Ribergård Møller

    ‘Slået hjem’ af Henrik Enegaard Skaanderup skulle være god at læse når man står i din situation. https://www.saxo.com/dk/slaaet-hjem_henrik-enegaard-skaanderup_haeftet_9788702110166
    Knus og kærlige tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Tak for boganbefaling og din søde besked, Mie :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg rejste som nyuddannet til Amsterdam sidste år, fordi jeg ikke kunne få job i Danmark, og ville ikke gå fra SU til dagpenge, så jeg måtte tænke ud af boksen. Jeg elskede mit nye job i Amsterdam, men efter kun 3,5 måneder bliver jeg fyret – eller, får at vide, at min kontrakt ikke vil blive forlænget når den udløber nogle måneder efter – fordi de skal “effektivisere”. Det var mig og cirka 150 andre, der røg i svinget. Og selvom man kan rationalisere og forstå, at sådan fungerer virksomheder, og startups i særdeleshed, så var det en kæmpe mavepuster. Det gav et kæmpe knæk i min faglige selvtillid, og jeg så mig selv blive mere og mere bitter. Det endte med, at min daværende chef fik kæmpet sig til, at jeg måtte blive, og det sagde jeg ja til, men jeg kunne hurtigt mærke, at det ikke føltes rigtigt mere. Som du selv nævner, er det som at blive slået op med af en kæreste, man stadig er glad for, og når han så vil give det en chance mere, så er tilliden og kemien bare væk.

    I dag sidder jeg så i et job i Berlin, der for mig er meget bedre. Flere udfordringer, mere ansvar, og i det hele taget bare et job, der føles mere rigtigt. Så når mavepusteren har lagt sig, så er jeg sikker på, at der for dig også venter sig noget endnu federe, endnu sjovere og endnu mere udfordrende. Held og lykke, og god fornøjelse med at arbejde på din egen drøm frem for nogle andres! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Hej Cæcilie
      Det lyder også som noget af en omgang! Jeg kan så godt forestille mig, hvordan det må have føles efterfølgende. Og så er der altså noget over dét, at befinde sig i et andet land uden det samme netværk – så bliver man hurtigt skrøbelig og fanget med sine egne tanker, tror jeg.
      Hvor er det fedt at høre, at du så fandt lykken i Berlin. Og der er det jo igen ligesom at være i et forhold – pludselig finder man sammen med en ny, og så viskes bitterhed og tvivl væk.

      Tak fordi du tog dig tid til at skrive – held og lykke i Berlin :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor sjovt, at vi står i nogenlunde samme situation lige nu. Du må sige til, hvis du har lyst til en kop kaffe/arbejdsdate og en snak med en, der har været igennem det samme :*
    Er ihvertfald sikker på, at det nok skal blive rigtig godt for dig (og jer) at du har mere tid!

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Ja det er ret pudsigt.. Måske det er en sammensværgelse! ;)
      Helt sikkert, det kunne være hyggeligt at gøre inden længe.
      Tak – og i lige måde. Det bliver spændende med den kogebogsudgivelse! :) Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Synes at det er fedt at du deler det med os – så vi både får indblik i de gode ting og de mindre gode. Selvom det selvfølgelig er rigtig træls og hårdt for dig. Men er sikker på at du snart finder noget igen, har indtryk af at du er super dygtig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder både hårdt og spændende. Selvfølgelig mest af alt hårdt, men som du selv siger, tror jeg, der vil åbne sig nogle andre døre for dig, som du ellers ikke havde været bevidst om! :-)

    frejalyngbo.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Ja det er nok også den bedste måde at beskrive situationen på! Så det er måske ikke noget under, at mit hoved er lidt af et rod lige nu. Men det skal nok gå, det hele :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanker til dig, og tak fordi du deler. Jeg tror helt bestemt også, det giver nye, spændende muligheder for dig, men det er stadig en svær og træls besked at få. Og som Mia også skriver, skal det nok gå. :) Du er jo produktiv og idérig (i hvert fald ift. det jeg ser på jeres blog), og det er en god indgang til at gå i gang med det meste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Tak for din søde og sympatiske kommentar, Marianne :)
      Og ja. Helt sikkert. Jeg skal bare op på hesten igen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

On court