"Hvilket kamera bruger I?"

Next stop: Morocco

marokko-a

Skjorte og tørklæde fra Malene Hocke – Clutch fra Rodtnes (sponsoreret)

På lørdag går turen til Marokko, og jeg glæder mig virkelig! Desværre skal Lasse ikke med i denne omgang, da han havde takket ja til en indflytterfest, der ligger på afrejsedatoen, før vi fik invitationen. I stedet har jeg taget min veninde Nanna med under armen, så forhåbentlig er hun god til at agere stand-in ;) Vi er inviteret til landet af Marokko Eksperten, og skal vist afsted sammen med en bunke andre bloggere. Det skal nok blive spændende! Og dejligt med nogle solstråler, ikke mindst. Ovenstående tre sager ryger blandt andet med i bagagen. Glæder mig virkelig til at have bare arme og lette bluser på igen. Og så glæder jeg mig naturligvis til at tage en masse billeder. Der er ikke noget som en ny rejsedestination, der kan gøre éns indre amatørfotograf trigger happy!

Vi kommer til at være afsted i fire døgn, og skal primært befinde os i Agadir og omegn. I må meget gerne lægge en kommentar, hvis I har gode tips til området, eller vil skrive et par ord om, hvad der venter os dernede. Selv har jeg for en gangs skyld midlertidigt slukket for den indre researcher, og påtænker at tage den helt med ro :)

   

2 kommentarer

  • Thea

    Jeg har lige været i Marrakech og omegn, og det var helt fantastisk. Jeg tror der er lidt mere “strand-agtig” stemning ved Agadir, så jeg ved ikke hvor strikse de er med påklædning – MEN da jeg var i Marrakech var alle kvinderne meget tildækkede, så det føltes helt forkert at have bare ben eller arme (selvfølgelig t-shirts osv, men ret konservativt), så det er måske værd at tage med, når du pakker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Marrakech gad jeg også virkelig godt se!
      Ja det havde jeg hørt rygter om. Lidt svært at omstille sig til, når man er vant til at have sommertøj på, når det er varmt. Men omvendt så må man jo også respektere kulturen, så jeg smider lidt langærmede bluser og lange bukser i kufferten for en sikkerheds skyld.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Hvilket kamera bruger I?"