• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
Konkurrence: vind en Nespresso Expert kaffemaskine

Burde vi blogge på fuld tid?

deathtostock_homeoffice6_1

Der er efterhånden flere og flere af vores blogger-kollegaer, der tager springet og vælger at gøre deres blog til et fuldtidsarbejde og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke ofte har overvejet at gøre det samme. Det er jo et eller andet sted drømmen at kunne dedikere al sin tid til noget, man virkelig synes er sjovt og som man helt selv har startet op. Vi synes bestemt, at det kunne være sjovt at leve af bloggen. Der er dog et par ting, der (i hvert fald som det er nu) afholder os fra at tage skridtet fuldt ud og dedikere al vores tid til bloggen. På den anden side er der også nogle forudsætninger, der taler for at gøre det nu.

For:

  1. Vi har set, at de af vores blogger-kollegaer, der har investeret al deres tid i bloggen også har kunnet lave mere lækkert indhold, få flere læsere og i sidste ende tjene lidt flere penge på at blogge. Så det er i hvert fald muligt!
  2. Vi har ingen børn eller økonomiske forpligtelser lige nu, der kunne tale for, at det var uforsvarligt at kaste sig ud i en økonomisk usikker periode. Vi bor billigt til leje og skylder stort set ingen penge. Så tidspunktet bliver nok ikke bedre, end det er nu.
  3. Vi tjener allerede en ganske fin sjat penge på bloggen, og lige nu ligger vi “kun” omkring 20-30 i bloggen tilsammen hver uge. Så måske ville det stige endnu mere, jo flere timer, vi kunne bruge?
  4. Succesen fra bloggen kunne måske bruges på sigt til at starte noget andet op, som vi eventuelt kunne lægge vores tid og energi i, den dag blogging ikke længere er fedt, eller hvor vi ikke har lyst mere.

Imod:

  1. Vi er to om at dele bloggens indtjening, så der skal altså virkelig meget til, før vi begge kan leve af det.
  2. Hvis vi går all-in på bloggen sammen, er vi både kærester og kollegaer, og kommer nok til at tilbringe endnu mere tid sammen – måske næsten for meget tid? Det kræver i hvert fald nogle klare linjer omkring arbejde og fritid, så man ikke bliver skøre af at skulle være sammen hele tiden!
  3. Vi er lidt bange for at putte alle vores æg i én kurv – hvad nu, hvis blogging viser sig at være på vej ud igen om et år eller to? Så er man lidt på spanden. Heldigvis har vi selvfølgelig begge to en universitetsuddannelse, men alligevel! Det er lidt risky.
  4. Det er ikke sikkert, at vi overhovedet har lyst til at blogge resten af vores dage eller bare de næste 3-4 år for eksempel. Tænk nu, hvis vi pludselig blive trætte af det?

Som I kan se, har vi gjort os ret mange tanker om bloggen, vores jobsituationer og hvordan det hænger sammen med vores økonomi. Og det er altså ikke let! På den ene side vil jeg gerne prøve det af, og se hvor det fører hen. Tage en chance. På den anden side er især jeg (alt for meget) fan af sikkerhed, stabilitet og tryghed. Det er nok grunden, til at vi lige nu kører en 50/50-løsning, hvor jeg arbejder 25 timer om ugen hos Bloggers Delight (det kan I læse mere om her) og så bruger de sidste timer på bloggen. Sidsel har jo været jobsøgende de sidste par måneder og har faktisk skrevet under på kontrakten til et nyt job, som hun starter i til december… wuhuuu! Det skal hun sikkert nok selv fortælle mere om ;) Det er dog en 37-timers stilling, så selvom hun har været lidt misundelig på min 25-timers uge, bliver det ikke helt endnu, hun kan hoppe på den samme vogn. Men det tror jeg godt, hun kunne tænke sig at gøre på sigt.

Kigger vi lidt længere frem i tiden, har Sidsel og jeg nok en drøm om at prøve at bo og arbejder i udlandet.. Måske New York, Sydney eller et andet sejt sted. Men langt væk! Vi har også en drøm om at være selvstændige sammen, hvor vi har en virksomhed, som ikke er bloggen. Måske have et bureau, et produkt eller en tjeneste, som vi driver sammen. Vi aner dog ikke, hvad det skulle være. Det kan være, det pludselig popper op hos én af os en dag :)

Ind til videre nøjes vi med at følge med hos vores fuldtidsbeskæftigede blogger-kollegaer med stor beundring. Det er virkelig sejt, at flere og flere kan, vil og tør springe ud i det og tilmed har succes! Det er jo set meget i Norge, Sverige, USA og generelt meget i udlandet, men det er som om, at de danske bloggere er lidt langsommere til at komme i gang. Men der sker helt klart noget, kan vi se. Og det er fedt!

Hvis I er interesserede i at læse mere om vores tidligere jobs, kan I læse om min vej til jobbet hos Minimum her og Sidsels vej til jobbet hos HELE VEJEN her.

   

5 kommentarer

  • Anne

    Spændende tanker I har gjort jer om at drive bloggen fuldtid. Personligt er jeg meget enig med den anden læser om, at en af værdierne ved jeres blog er, at I netop har et liv ved siden af bloggen, især professionelt, som er mit indtryk mange af os læsere, elsker at følge og få indblik i. Mange af mine yndlingsbloggere er da også dem, som ikke blogger fuldtid. Omvendt kan jeg også virkelig godt forstå jer. Som I skriver, hvem vil ikke give sig fuldt ud til noget, man både elsker og har skabt. Den personlige kant tror jeg er vigtigst, for mig ihvertfald, for ikke at blive for ‘blogger agtig’. Tænker her mest på for kommerciel. Den personlige dna, intimitet og nærvær skal være der. Man skal kunne mærke bloggeren :-) Uanset hvad I ender med at gøre, er jeg sikker på, at I nok skal klare jer super godt, og få alle jeres drømme opfyldt. Tak for en god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Amen hallo for en dejlig kommentar, Anne! Tak! Jeg tror også nogle blogs bedre kan “bære” at være mere kommercielle end andre og dermed have en fuldtidsblogger bag. Vi synes helt klart også det er sjovest at blande det personlige godt og grundigt med de øvrige ting, vi skriver om. Jeg kan bare godt lide idéen om at dedikere sig fuldt ud til ét projekt. Men det er som om, der altid kommer nye projekter, når jeg er færdig med andre :D Haha. Det er åbenbart bare ikke meningen, at vi skal være full time bloggaz!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Kære begge. Det er så mega sejt det, I har gang i herinde og jeg ville til hver en tid kun nyde godt af (endnu) mere indhold fra jer. Omvendt har jeg måske et punkt til “imod”-listen. Jeg synes sommetider, der kan gå lidt for meget blogging i fuldtidsbloggernes blogs. Forstå mig ret, det er jo lige som the deal, men jeg synes det er fedt, når man, som hos jer, også følger med i jeres parallelle karriere.
    Giver det mening?
    Det kræver i hvert fald en indsats, at det hele ikke bliver for kommercielt og sponsoreret :)
    Hvad end I beslutter, så held og lykke. Og tillykke med det nye job, Sidsel :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Laura :)

      Tak for de flotte ord! Og jeg kan sagens forstå, hvad du mener. Det kræver selvfølgelig også, at vi ville skulle indgå i flere kommercielle samarbejder, hvis vi skulle leve af det. Og ja, vi synes jo også begge det er sjovt at have noget ved siden af bloggen :) Gode overvejelser, tak for dem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Virkelig godt indspark, Laura. Det er så dejligt at høre den slags indimellem – det sætter det hele lidt i perspektiv at se det udefra :)
      Tusind tak! Håber du har det godt i Kbh :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence: vind en Nespresso Expert kaffemaskine