november 2016 - Page 2 of 8 - Sidsel & Lasse

Q&A: Spørg os om alt!

Billede af Luna Worm

Det er ved at være lidt tid siden, vi sidste havde en Q&A på bloggen – faktisk lidt over et år siden. Dengang blev det til to videoer, som I kan se her og her, hvor vi svarer på forskellige spørgsmål. Der er jo sket en ting eller to det seneste år, så vi tænkte, at det var på tide med en ny runde Q&A, som vi også har tænkt os at lave til én eller flere videoer, hvor vi svarer på jeres spørgsmål. Nu må vi se, hvor mange der kommer ;)

I plejer at være rigtig gode til at stille spændende og sjove spørgsmål, der er underholdende at svare på, så vi glæder os til at se, hvad I kunne finde på at spørge om :) Fyr løs i kommentarfeltet!

Parforhold i programmer på DR

Sidsel og jeg er nok ikke de eneste, der med stor interesse (og til tider krummede tæer) følger med i programmer som Gift ved første blik og Ku’ godt må godt på DR. Begge programmer har foranlediget mange samtaler mellem mig og Sidsel og vores venner og bekendte. Begge programmer er meget interessante, synes vi, og det er jo en stor kvalitet, at det kan sætte gang i refleksioner og debatter, der drejer sig om parforhold. Et par af jer har efterspurgt et indlæg fra os, hvor vi kommer lidt ind på vores holdninger til programmerne, så den “udfordring” har jeg taget op.

Grunden til at jeg har været lidt tilbageholdende i forhold til at kommentere på programmerne er, at det jo er virkelig mennesker, der har sat en masse på spil ved at deltage i disse programmer. Derfor kan det godt virke lidt “gratis” for mig at sidde og fælde dom over nogle mennesker, jeg ikke kender men kun har set i et tv-program. Så dette indlæg skal ses i den kontekst, at det udelukkende er baseret på noget, jeg har set på tv og at det bare er min personlige holdning, ikke andet.

Michael og Kathrine under optagelserne til Gift ved første blik (mit billede)

Gift ved første blik

Jeg begynder med Gift ved første blik, som Sidsel og jeg i skrivende stund har set de fire første afsnit af. De fleste af jer er efterhånden nok klar over, at min gode ven Michael udgør den ene del af ét af ægteparrene, da han i programmets første afsnit bliver gift med Kathrine. Derfor kan jeg nok næppe siges at kunne have en objektiv holdning til Michael (eller Kathrine) som personer, så det må I jo lige have i baghovedet, når I læser denne del. Jeg tænker, det nok giver bedst mening at snakke om de enkelte par.

Cecilie og Ronnie virker umiddelbart til at have OK styr på det, selvom det godt kan halte lidt med kommunikationen, som jeg ser det. Det er, som om de snakker lidt forbi hinanden og måske får pakket tingene lidt i ind fjollerier og en lidt for casual tilgang til hinanden, der gør, at de ikke rigtig kommer ind på livet af hinanden. Jeg synes egentlig, de virker til at være et meget godt match og det er ærgerligt, at de lader til at være nødt til at drikke sig lidt mod til, før de rigtig kan få sagt de vigtige ting og reelt lære hinanden at kende. Og så ved jeg ikke, om det bare er mig, men er det ikke som om Cecilie er lidt svær at blive klog på? Hun vil gerne ha’ at Ronnie skal tage styringen, “være manden” og vise initiativ, men det skal helst være på hendes præmisser og de ting, hun gerne vil. Når hun siger “Jeg er ikke vant til at blive nusset så meget” uden at give udtryk for, om det er godt eller skidt, så er det da svært at finde ud af. Samtidigt virker de noget nervøse begge to, hvilket lader til at komme lidt i vejen for kommunikationen.

Vanessa og Stefan er lidt af et stilfærdigt par, men jeg synes de umiddelbart virker til at passe meget godt sammen. De går forsigtigt frem, hvilket jeg bestemt tænker er at fortrække, hvis alternativet er at storme frem. Men måske går det også lige langsomt nok i forhold til at lære hinanden bedre at kende og det kunne godt lade til, at især Stefan mangler en form for forløsende samtale, hvor de kan åbne sig mere op over for hinanden og snakke om følelser. Det virker ikke til, at det er noget, Vanessa har akut brug for, så der går de lidt skævt af hinanden. Forhåbentlig bliver det godt til dem at flytte sammen og se, om de kan få en hverdag sammen til at fungere. Lige nu kan jeg dog ikke helt se gnisten mellem dem og jeg kunne godt frygte, at deres ægteskab bliver til et venskab, hvis ikke de får sat lidt skub i snakken om følelser og noget mere intimitet.

På dette tidspunkt i programmet synes jeg, det virker til at gå bedst for Michael og Kathrine. I slutningen af fjerde program ser man en teaser for program fem, der sætter tingene ret fint i perspektiv. Det mest krise-agtige klip, DR kunne finde fra deres forhold er Kathrine, der siger “Ja, vi har altså ret forskellig smag i indretning” eller noget i stil, mens de sidste tre par, især Eva og Carsten, er ude i nogle betydeligt større kriser med tårer og frustrationer. Jeg tror, én af grundene til at det på dette tidspunkt ser ud til at gå godt for Michael og Kathrine er, at de begge to er virkelig gode til at kommunikere, sætte ord på deres følelser og til at lytte til hinanden. De havde hurtigt en snak, hvor de delte nogle af deres inderste følelser og usikkerheder, hvilket lader til at have bragt dem tættere sammen og bekræftet, at de begge er all in. Det er også ret interessant, at de er det eneste ud af de fire par, der ikke har kaldt deres ægteskab for et eksperiment. Det synes jeg viser, at de er gået ind i det med en reel intention om at give alt hvad de har for at se, om det kan lykkes. Jeg synes også Michael har været ret god til at ramme et niveau, hvor han hverken er for tilbageholdende eller for frembrusende, selvom Kathrine godt nok følte sig lidt overstimuleret af hans store komplimenter inden de fik snakket ud om det.

Eva og Carsten…. ak ja. Sikke noget! Allerede i første afsnit kunne jeg fornemme, at det ville gå galt (ja, jeg er et orakel, I know). De (eller Carsten) var meget hurtigt i gang med at kysse på munden, gramse på numsen og så videre. Carsten går efter guldet med det samme og det kommer til at stå i ret skarp kontrast til Michaels “Må jeg kysse dig på kinden?” til Kathrine, da de lige var blevet gift. Der gik ikke lang tid, før Carstens indstilling til ægteskabet med Eva var vendt 180 grader, og jeg synes virkelig ikke han har givet hende en ærlig chance. Nu skal det ikke lyde som om, jeg synes, det hele er Carstens skyld. Generelt virker det til, at de snakker meget forbi hinanden og ikke rigtig formår at tune ind på den samme bølgelængde. Eva bliver ved med at gentage, at Carsten ikke lytter og Carsten begynder aldrig at lytte. I stedet sætter han sig ned og surmuler ved morgenmadsbuffeten. At han så ender med at bruge Evas småskavanker som begrundelse for, at han ikke kan være i ægteskabet, synes jeg virker virkelig tyndt. Det kan selvfølgelig godt være den reelle grund, men jeg synes det lader til at handle mere om den intimitet, han føler, han mangler fra hende. Jeg kan faktisk ikke se, hvad det ellers skulle være, for de kender jo vitterligt ikke hinanden endnu. Generelt virker Carsten meget optaget af de traditionelle kønsroller, hvordan han mener, et ægteskab bør være og hvad han har ret til som mand. Jeg tror faktisk godt, de to kunne have fået noget godt ud af ægteskabet, men det virker desværre til at være gået så skævt, at der ikke kan rettes op på det igen. Eva holder modigt fast og giver Carsten en mulighed for at komme tilbage på sporet, men det løb lader til at være kørt, før det overhovedet gik i gang. Men okay, hvis han ikke kan klare lidt slidgigt i fingrene og mangler på D-vitamin hos sin kone, så er han måske heller ikke typen, der er værd at investere ret meget mere tid i.

Generelt synes jeg, det er ret utroligt at se, hvordan Carsten, en mand på 53 år med erfaring fra to ægteskaber i rygsækken, lader til at vide mindre om, hvordan man indgår i en relation til en kvinde end Michael, der er halvt så gammel som Carsten og aldrig har haft en kæreste før han blev gift.

Hvad tænker I om de fire par – hvem holder, hvem går fra hinanden? Og er jeg galt på den i min “analyse”?

P.s: Tjek lige GVFB-drukspillet, haha!

Ku’ godt må godt – fortælling fra et åbent forhold

Jeg må hellere starte med at sige, at jeg synes, det er sindssygt sejt af Malou og Alex at de tør stille op i et landsdækkende program og være så ærlige omkring deres forhold og følelser. Uanset hvad man mener om dem, deres forhold og programmet i det hele taget synes jeg, det er virkelig interessant og lærerigt at få så ufiltreret et indblik i et parforhold.

“Fedt, et program hvor man endelig kan få et indblik i, hvordan et åbent parforhold fungerer” tænkte jeg, da jeg først hørte om “Ku’ godt må godt”. For knap to år siden skrev jeg faktisk et indlæg om netop åbne parforhold – dengang tog det udgangspunkt i et indslag i 21 Søndag og ét af parrene i “Bøssestudier”, der blev sendt på DR3. I indlægget dengang var jeg på ingen måde overbevist om, at parrene var glade for deres åbne parforhold og det samme er desværre tilfældet med Malou og Alex i dette nye program. Som Politiken skrev, var det “som at kigge ind i et åbent benbrud”, og jeg må desværre give dem ret. Det er et program om et ungt par i et åbent parforhold, men i min optik er det først og fremmest et program om et dysfunktionelt og uligevægtigt parforhold.

Jeg synes, det er vildt fedt at DR gerne vil sætte fokus på at der sagtens kan være andre parforhold, der ikke bare er et monogamt forhold mellem én mand og én kvinde, men jeg må indrømme, at det ikke er programmer som “Ku’ godt må godt” der overbeviser mig om, at et åbent parforhold sagtens kan fungere. Der er sikkert flere velfungerende, åbne parforhold derude i Danmark, det er bare ikke ét af dem, de har fået dokumenteret med dette program. Allerede i første afsnit synes jeg, det tydeligt virker som om Malou er den, der har det største ønske om at forholdet skal være åbent og det virker da også til at være hende, der “får mest ud af det”. Mens hun aer Alex under hagen bliver hun ved med at sige, at hun virkelig ønsker for ham, at han skal opleve noget lige så dejligt som hende og finde en fast partner (altså ud over hende), som han kan ses jævnligt med. I praksis virker det dog som om hun spænder ben for hans forsøg på at opnå kontakt med andre kvinder og mens hun igen og igen italesætter hans fiaskoer, nederlag og afvisninger fra kvinder fortæller hun meget åbent og næsten pralende om sine egne erobringer og succes på dating-markedet. For ikke at nævne, at hun var nødt til at forbyde det, da Alex fandt en pige, han gerne ville se igen, fordi hun “var for kedelig” eller hvad det var, hun brugte som argument. For mig er det tydeligt, at hun siger siger én ting og gør en anden.

Jeg føler virkelig, jeg har forsøgt at se sagen fra begge parters side og at forstå deres respektive motiver for at være i forholdet. Men jeg kan ikke andet end at fatte sympati med Alex. Det virker på mig som om, han i bund og grund bare gerne vil ha’ bekræftelse fra Malou. Den får han dog kun i afmålte doser, der lader til at komme meget strategisk, når han har bare en smule held til at komme i snak med andre kvinder. Han siger selv direkte i programmet, at han føler sig mere alene i deres forhold end han nogensinde har gjort før. Hvordan han kan have denne selverkendelse og stadig blive i det forhold er mig en gåde. Det virker på mig som om han er ulykkelig og utilpas i deres forhold. Han har dog på en eller anden måde fået overbevist sig selv om, at det er det rigtige for ham og det er også det, han selv siger i programmet. Jeg synes dog, hans kropssprog siger noget helt andet. Parret har været i Shitstorm på P1 for at kommentere på den modtagelse, programmet har fået. Jeg har ikke hørt det hele, men i programmet siger de, at de synes, det er irriterende, at folk tror, de er kede af det, at programmet er klippet ret “groft” og at Alex måske ser bedrøvet ud, når de sidder i sofaen i studiet og snakker, men at det var på grund af eksamen. Jeg ved af gode grunde ikke, hvad de hver især føler inderst inde, men de har grædt i stort set alle afsnit af programmet og især Alex virker til at have svært ved at håndtere præmisserne for forholdet. Så for mig at se er det svært at tro på, at de begge to er super glade. Jeg kan heller ikke se, hvorfor DR3 skulle have en interesse i et fremstille deres forhold på den måde, hvis det i virkeligheden er lykkeligt og velfungerende. Et tv-program er selvfølgelig ofte meget skarpvinklet og mange situationer optræder ude af kontekst. Stadig har jeg svært ved at forestille mig en kontekst for mange af scenerne i programmet, der kunne ændre min indstilling til deres forhold. Men altså, hvis de begge er glade og lykkelige, så er det jo heldigvis fuldstændig irrelevant, hvad jeg mener om deres forhold.

Hvad synes I om programmet og hvad er jeres tanker om den måde, deres forhold fremstilles på?

72 timer i København

Reklame for Aarhus Airport

Vores låne-lejlighed på Nørrebro

I sidste uge var vi et smut i København, hvor der var lagt op til en blandet business and pleasure-tur. Vi havde begge nogle arbejdsopgaver i kalenderen, et par møder med forskellige samarbejdspartnere og så skulle der selvfølgelig også være plads til lidt kærestetid (eller ægteskabstid, som vi jo egentlig burde kalde det – det lyder bare en smule kedeligt, blev vi enige om, haha). Vi startede morgenen i Aarhus Airport, hvor vi spiste et par portioner grød inden vi hoppede på flyet, der (20 minutter senere!) landede i CPH. Derfra tog vi toget ind til Hovedbanegården og gik over til Bloggers Delights hovedkontor, hvor vi arbejdede resten af dagen. Vi var så heldige at kunne låne søde Natalies lejlighed på Nørrebro (som i øvrigt er til salg HER), så vi skulle ikke tænke på at booke hotel – det viste sig at være ret heldigt, da rigtig mange overnatningsmuligheder var helt booket op på grund af CPH Half om søndagen.

Pizza på Bæst

Efter endt arbejdsdag om torsdagen havde vi booket bord på Bæst, der ligger lige om hjørnet fra Natalies lejlighed. The Guardian har kåret stedet som én af de bedste pizzarestauranter i verden, ligesom I også havde anbefalet restauranten flittigt. Og vi må jo bare tilslutte os koret af begejstrede pizzaspisere! Deres fortolkning af en margarita med hjemmelavet stracciatella var ekstremt velsmagende. Selve området omkring Guldbergsgade, der også huser Mirabelle og Brus, er i øvrigt virkelig hyggeligt.

Morgenmad på Andersen og Maillard

Man kan vist godt sige, at denne tur havde maden som omdrejningspunkt, for næste morgen stod vi også op til endnu et festmåltid. Denne gang på hypede Andersen & Maillard, hvor vi indtog deres croissant med espressoglaze, surdejsbrød, æg og americanos. Simpelt, men virkelig vellavet. Herefter lagde vi vejen forbi H&Ms hovedkvarter for at besøge søde Christina, og efterfølgende begav vi os mod Bloggers Delight igen. Senere på dagen besøgte vi RIOTS og Sidsel tog herefter i Magasin, hvor en af de brands, hun arbejder med, afholdt event.

Takeaway fra Hey Darling

Med sådan et tætpakket program var det rart at kunne falde om i sofaen fredag aften med en gang takeaway. Vi valgte at få bragt ud fra Hey Darling, og selvom det tog på den gode side af en time at få bragt maden, var det ventetiden værd! Det var virkelig lækkert (og så er det hele øko).

Morgenmad på Frenchy

Lørdag havde vi endelig en hel dag uden arbejde på programmet, så vi sørgede for at arrangere en masse selvforkælelse :) Først spiste vi god (og fransk-inspireret) morgenmad på Frenchy. Vældig hyggeligt sted, men liiidt forvirret betjening. Stedet ligger centralt i nærheden af Strøget, så det er et godt udgangspunkt, hvis man skal videre ud i byen bagefter. Selv begav vi os mod Arket, for blandt andet at kigge på fine boligsager. Sæt god tid af til butikken, hvis ikke I har været der før. Der er så mange ting at kigge på! Og så ser deres café også vældig hyggelig ud.

Spa-tid hos Arndal (inviteret)

Middag på Rossopomodoro (inviteret)

Vi blev faktisk inde i indre by (se os, vi bruger københavnerudtryk!) resten af dagen, da vi var så heldige at være blevet inviteret på massage og spa i Arndal og efterfølgende middag på Rossopomodoro. Vi var helt døsige og afslappede, da vi begav os hjemad, hvilket resulterede i at Sidsel faldt i søvn på sofaen kl. 21.15. Massage og en halv flaske champagne – så sover man som et lille barn!

Frokost på Hooked

Søndag havde vi heldigvis en halv dag tilbage i byen inden vi skulle med flyet retur til Aarhus. Vi ville gerne have været en tur på Refshaleøen for blandt andet at spise på Lille Bakery og Banchina, men det må vente til næste gang. Vi vurderede, at det ville blive lidt for presset, så vi blev i stedet på Nørrebro og fik smagt fish’n’chips og hummerdog fra Hooked i stedet. Sidstnævnte har vi drømt om lige siden vi smagte den første gang på Heartland tilbage i juni! Ved 13-tiden begav vi os mod Kastrup og fløj så tilbage til Aarhus Airport. Det er altid dejligt med et afbræk og nogle arbejdsdage på den anden side af sundet, men det var godt nok også rart at komme hjem igen! Og så ovenikøbet på rekordtid, hvilket gjorde at vi fik tid til et familiebesøg søndag aftenen. Nu nyder vi at have et par uger i Aarhus inden turen snart går til USA :)

Vores bryllup: bryllupsbillederne

Billeder af Luna Worm.

Vi fik naturligvis også taget de obligatoriske parbilleder på bryllupsdagen. Heldigvis blev det en lige så god, spontan og afslappet oplevelse, som da vi vandrede barfodet rundt i Marokko. Vi havde på forhånd udset os Sydhavnen som lokation, da der både er en masse fine industrielle omgivelser og en flot plantevæg, som vi forestillede os kunne give et sejt backdrop! Oprindeligt skulle vi have haft vores billeder taget i skoven omkring Langsøgaard, men det gik som bekendt anderledes, og nu er vi faktisk rigtig glade for, at det er vores egen by, der danner kulisse om billederne.

Tænk at vi nu allerede har været gift i lidt over to uger – det bliver hurtigt hverdag igen! Heldigvis er hverdagen præget af ekstra meget kærlighed i øjeblikket. Det passer virkelig, når folk siger, at man bliver som nyforelsket efter en bryllupsdag :) Det er simpelthen skønt! Og så får vi genoplevet små bidder fra dagen hver gang vi støder ind i nogle af vores bryllupsgæster.

Mht. bryllupsindhold er vi ved at være nået til vejs ende for nu. Hvis I savner svar på noget omkring dagen, må I sige til ;) Nu vil vi selv lige så stille begynde at kigge fremad mod de spændende rejser, vi har i kalenderen i løbet af efteråret. Og så har vi jo også lige en bryllupsrejse, der skal planlægges! Mere om det på et andet tidspunkt :)

Kæmpekopper og crema: Nespresso Vertuo

Reklame for Nespresso

Hvis du befinder dig i Europa mens du læser dette, så har du benene plantet på det mest kaffedrikkende kontinent i verden. Og sidder du, mere specifikt, et sted i Danmark, befinder du dig i dét land, der lander på en samlet tredjeplads over verdens mest kaffetørstige lande. Og hvorfor mon vi er havnet der? Måske har det noget med geografien at gøre? Fordi her er koldt og mørkt i halvdelen af årets 365 dage, har vi brug for naturens bedste opkvikker. Eller måske ligger svaret i vores evne til at hygge? Det gøres ofte bedste med kaffe (og kage..) indenfor rækkevidde. I en undersøgelse af danskernes kaffeforbrug svarer knap halvdelen af de adspurgte ovenikøbet, at morgenkaffe har en afgørende betydning for, om deres dag bliver god. Den holdning kan vi helt klart tilslutte os!

Lasses nylige skift af kontorplads har bl.a. betydet, at han nu har en superb kaffeordning, som han hver dag blærer sig med. Selv er jeg heldig at kunne hente kaffe i en stor kontor-Nespresso, når jeg arbejder fra officelab, og det er uden tvivl den bedste motivation for at hoppe på cyklen og tilbagelægge de 8 km fra Trøjborg til Lystrup! Når jeg arbejder hjemmefra, bestemmer mit dovenskabsniveau hvilken kaffe, der ryger i koppen. Det er ofte kapsel-løsningen, der vinder, kan jeg afsløre, og særligt i løbet af de sidste par uger, hvor vi har testet Nespressos nye maskine: Vertuo.

Nespresso er kendt for deres bekvemme portionsbaserede kapsel-kaffe, og for første gang i over 30 år kommer Nespresso nu med et helt nyt system og tilhørende nye kapsler. Den store forskel på de øvrige maskiner og den nye Vertuo er portionsstørrelserne – hvilket leder os tilbage til indledningen af dette indlæg. Systemet imødekommer nemlig det skandinaviske kaffebehov, som vist beskrives bedst med ordet “rigeligt”! Vertuo laver fem forskellige kaffestørrelser, der varierer fra den store Alto på hele 414 ml og ned til en espresso på 40 ml. Med Alto kan du altså fylde det helt store to-go-krus, og have kaffe nok til hele køreturen/salgsmødet/Ramasjang-morgenen! Og et smart stregkodesystem på kapslen gør, at maskinen selv aflæser og doserer kopstørrelsen.

Maskinen rummer dermed to funktioner, som vi savner ved de øvrige maskiner: større portioner og automatisk dosering. De gamle kapsler fejler intet i sig selv, men vi kan godt nikke genkendende til at én kapsel ikke altid rækker til kaffetørsten. Kvaliteten og den lækre crema er der i øvrigt ikke blevet pillet ved – faktisk er sidstnævnte blevet optimeret gennem et nyt cetrifusionssystem, og det gør faktisk en ret stor forskel i oplevelsen af kaffen. Kapslerne er i øvrigt lavet i 100% genanvendeligt aluminium.

Hvis du selv har fået lyst til at smage de nye Vertuo-kaffevarianter, så hold øje med Sidsels Instagram-profil i de kommende dage (@sidselhhamann), da vi har fået lov til at udlodde en Vertuo til en heldig instagrammer :)

Vertuo kan købes i butikkerne fra i dag og fås i to modeller, med vejl. salgspris på hhv. 1.899 kr. for VertuoPlus, som fås i sølvfarvet og sort, og 2199 kr. for Vertuo, som fås i sort.