Sheer socks

Lørdagsstatus

sommerhus 2016 (13)a

I får lige lidt hurtige skriblerier her fra morgenstunden. Lejligheden er helt stille, og jeg sidder for mig selv og spiser bagels, drikker kaffe og hører Mads og Monopolet. Lasse ligger inde i sengen med en ispose på hovedet efter en (lidt for) sjov julefrokost med gamle Minimum-kollegaer i går. Han er god til at være karl om natten, men knap så meget om dagen, desværre! Festens vært var i øvrigt Lasses søde x-kollega Alf, der i øjeblikket arbejder i døgndrift på tøjbrandet Résumé, som hun har startet sammen med søsteren Emma. Det er virkelig sejt, så langt de er nået med projektet, og vi glæder os helt vildt til at se resultatet af anstrengelserne til deres launch i januar. Gå ind og følg deres Instagram-profil, hvis I vil have et kig ind i deres univers og skabelsesproces.

Jeg havde selv en relativt stille fredag aften, hvilket var tiltrængt ovenpå lange dage med mange indtryk på min nye arbejdsplads. Nye rutiner kan tit virke drænende, synes jeg. Så er det godt med lidt alenetid :)  I dag står den på julefrokost for mit vedkommende, og heldigvis i en meget afslappende indpakning. Om en times tid kører tre venner og jeg nemlig mod Lasses families sommerhus i Øer, hvor der venter dejlig ro, saltvandsduft, brændekløvning og en hel masse gløgg, naturligvis. En afart af en julemiddag bliver det nok også til. Det er godt nok skønt at have adgang til sådan et frirum kun en times kørsel fra Aarhus. Gid min families ødegård lå lige så tæt på!

Jeg håber I også har en god weekend, om den så står på vild/ikke vild julefrokost, netflix, sommerhus eller adventshygge. Vi skrives ved. Halla!

 

Se billeddagbøger fra sommerhuset her og her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sheer socks