By the way #5

Alenetid og kærestetid

110616lasse (3)a

Jeg er kæmpe fan af alenetid. Det er ret forskelligt, hvor meget alenetid, mennesker har brug for. Nogle har brug for at være sammen med andre næsten hele tiden, mens andre har brug for lidt oftere at kunne sidde i komplet stilhed med sine egne tanker i en hel dag. Jeg hører nok mest til sidstnævnte gruppe. Ikke sådan at jeg har brug for at være helt alene flere dage om ugen, men når lejligheden byder sig, nyder jeg virkelig at være alene hjemme uden planer en aften, hvor jeg bare kan være asocial for fuld smadder. Jeg er normalt en ret udadvendt person, så måske er det derfor, at jeg nogen gange har brug for at puste ud og bare være mig selv lidt. Og det er ikke altid lige let, når man bor to mennesker sammen. Ikke at Sidsel ikke er god til at give mig plads, for det er hun. Men når vi bor i så lille en lejlighed, kan det godt virke underligt, at vi sidder i samme stue en hel aften uden at der bliver sagt ét ord i 2-3 timer i streg, fordi vi begge sidder inde i vores egne verdener. Men når vi begge er indforståede med, at vi tager lidt personal time, er det også vildt rart. For sandheden er, at vi ikke absolut behøver have kvalitetstid, hver gang vi har en ledig aften, hvor vi begge er hjemme. Man skal jo også have plads til at være sig selv, ikke?

Når man flytter sammen med sin kæreste, har mange måske en forestilling om, at man får meget mere tid til hinanden og at det hele bliver meget lettere, end da man boede hver for sig. Og det gør det også på nogle punkter. Mange ting bliver lettere at koordinere, og man har ofte mulighed for at være mere spontane sammen. Men man ser også hinanden hver dag, og det at være i samme rum som sin kæreste er ikke ensbetydende med, at man dedikerer sin tid 100% til den anden, som man måske mere ville gøre, hvis man kun så hinanden et par gange om ugen. Hvis I kan følge mig? Jeg kan i hvert fald huske, at Sidsel og jeg, før vi flyttede sammen, måske så hinanden 2-3 gange om ugen. Der var det jo helt utænkeligt, at vi skulle “spilde” vores dyrebare tid med at sidde ved hver sin skærm og glo. Det må vi til gengæld gerne nu. Bare vi ikke kun gør det. Kort sagt: kvalitetstid med din kæreste får du kun mere af, hvis du prioriterer det. Uanset om I bor sammen eller ej. Og der kommer ikke (nødvendigvis) mere af det, bare fordi I flytter sammen.

Alenetid i en lidt anden forstand kan også være, at man i et forhold lader den anden gør nogle ting, uden at man selv partout skal være en del af det. Nej, man behøver ikke altid tage sin kæreste med til julefrokost, på sommerhustur, til fødselsdag eller hvad man nu ellers bliver inviteret til. Hvis alle involverede parter synes, det er det fedeste, at I begge kommer, så skal det selvfølgelig være sådan. Men det er altså også tilladt at lade kæresten blive hjemme. Nogle gange er det sgu bare mere hyggeligt, at folk kommer uden deres kærester. Det er på ingen måde en kritik, men det er bare ikke alle arrangementer og situationer, hvor det passer lige godt ind, vel? Jeg skrev faktisk et indlæg om det for et års tid siden. Det hedder “Hvad har du gjort af Sidsel?” og kan læses her. Det handler i bund og grund om, at der var en uudtalt forventning om, at jeg altid burde have lyst til at have Sidsel med til alle arrangementer og fester (og at Sidsel da selvfølgelig også selv havde lyst til at komme med til det hele, for vi er jo kærester!). Sådan er det bare ikke altid :) Man skal huske også bare at være sig selv en gang imellem. Jeg kan bestemt godt lide at være den ene halvdel af parret Sidsel og Lasse, men jeg er nu også svært glad for bare at være Lasse. Jeg synes, det er vigtigt, at man husker, at et forhold består af to personer med forskellige ønsker, karaktertræk og tanker, og at man ikke bare lader sig smelte sammen til én stor kæresteklump. Det kan især blive noget rod, hvis man en dag finder ud af, at man ikke skal være sammen mere. For hvem var det nu så, man selv var, når man ikke var den ene halvdel af det par, man nu ikke længere er en del af?

Aaah, så fik jeg lige tømt hovedet for tanker. Tak! ;)

   

14 kommentarer

  • Birte

    Hvad gør man så når ens mand inden for det sidste år ikke vil gi mig alenetid ,har godt nok været gift i 35 år hjælp mvh birte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Birte. Det er selvfølgelig svært at svare præcist på. Det bedste er jo, hvis man kan få snakket ærligt sammen om tingene, så hvis du har brug for mere alenetid, er det nok det bedste ganske enkelt at tage en åbenhjertet snak med din mand om det.

      God aften :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Helt enig – i det hele! Før man flyttede sammen havde man altid kvalitetstid sammen når man sås – og man skal ligesom kæmpe mere for det (utroligt nok), nu hvor man bor sammen, og derfor er tvunget til at ses hver dag, hvor man ikke nødvendigvis orker at dulle sig op og tage sig lidt sammen for at det skal blive hyggeligt. Og qua dit tidligere indlæg om at være et “item”, så er det f.eks. også begyndt at gå mig på nerverne at man partout skal deltage i samtlige familiearrangementer som et item – hvis man ikke kommer til den andens familietamtam (medmindre man er alvorligt syg, og derfor har en “valid” grund), så undrer alle sig straks. Men altså. Nogle gange vil man hellere bruge aftenen derhjemme med blogs og netflix, end at sidde til middag med svigerfamilien – selvom de er søde :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Lige præcis, det er faktisk lidt skørt, hvordan man skal anstrenge sig mere nu, hvor man har mere tid sammen! Det kan godt være en kamp at sørge for, at der ikke “går hverdag” i forholdet. For ja, man begynder sgu at slække lidt på hygiejne og op-dulning (nyt ord!) når man bor sammen og har været sammen længe… Haha :)

      Og ja, helt ærligt, det er altså bare ikke altid lige sjovt at være med til familie tam-tam hos den andens familie! Så er det altså tilladt at stikke en hvid løgn, synes jeg ;) (håber ikke Sidsels familie læser med her….) :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Haha, så sjovt og spændende at læse. Kan ligesom de andre læsere også genkender mange af de ting, du nævner i forhold til min forlovede og jeg (blev forlovet i fredags – wuhu!) som har været sammen i over 5 år nu. Jeg er/skal være meget social i forbindelse med mit arbejde, og selv om jeg på mange måder er ekstrovert, så elsker jeg virkelig også at være alene. Jeg arbejder en del hjemmefra, så der får jeg dog ofte tilfredsstillet min “alenetid”. Når jeg arbejder hjemmefra, kan jeg godt lide at være god ved mig selv eks. hygge lidt ekstra over morgenmaden, købe ind til lækker frokost, holde pause til et afsnit af en god Netflix-serie eller dets lignende. Synes dog også min forlovede og jeg er gode til at have alenetid sammen. Nogle aftener orker man bare ikke fortælle en hel masse fra sin dag, og så nyder vi at være sammen uden at være sammen, ved at sidde med hver vores computer i skødet i sofaen, og se/hygge med hvert vores. Det er en god måde at have “alenetid” på, da vi bare kan slappe af, og chill max ud. Jeg løber også rigtig meget, og det er også en dejlig måde at have “alenetid” på, hvor jeg bare kan være mine egne tanker. Men helt enig i, at det også er en balance det der med alenetid, for det er jo ligeså vigtigt, at man tilbringer noget god tid sammen, men som du siger fint skriver Lasse, så er vi jo alle bare mennesker, der har brug for at chill out engang imellem ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tillykke med forlovelsen! :D

      Årh, det lyder da til at du er god til at forkæle dig selv lidt, lucky you! Elsker også at arbejde hjemmefra en gang i mellem.. så har man bare lidt mere fred og ro (dog skal der stadig være noget at lave, så man ikke sidder og overspringshandler i stedet!). Men ja, synes virkelig det kendertegner et godt forhold (eller venskab, for den sags skyld) at man kan være alene sammen uden at snakke sammen, men bare chille. Det er guld!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vildt godt indlæg! Jeg har været sammen med min kæreste i 7 år, og jeg kan nikke genkendende til alle dine tanker :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det er jeg glad for at høre :D Tak! Dejligt at vide, at vi er flere, der godt tør tænke sådan om det at være kærester :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mega nice indlæg. I er så skønne. Rigtig kærester (;

    PS. Jeg elsker jeres blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Spændende indlæg, Lasse! :) min mand og jeg har været sammen i 8 år og selvom vi selvfølgelig elsker at være sammen, er det FEDESTE bare når man får lov til at få en alene hjemmeaften i ny og næ, hvor man bare kan være asocial :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Mange tak, Katrine! :) Ej, sådan har jeg det altså også nogen gange. Og det er vist helt ok! Alle har brug for at koble af og være alene fra tid til anden, ikke? ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmus

    Super godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #5