Da min kommentar på DRs Facebook-side gik viralt

By the way #7

cafe-fika

Lækker vegetarisk frokost fra Café Fika

By the way:

  • Vi har indgået et lille, lokalt samarbejde med Café Fika i Jægergårdsgade, og kommer det næste stykke tid til at poste lidt billeder fra caféen, hvor vi spiser morgenmad eller frokost fra tid til anden :)
  • Vores nye vægur tikker sindssygt højt! Det er en smule svært at falde i søvn for (vores stue, hvor uret hænger, er i åben forbindelse med vores soveværelse)…
  • Lasse kan altid høre, når Sidsels veninde Nanna skriver til hende på Facebook, fordi hun altid skriver 2-3 beskeder lige efter hinanden (i stedet for bare at skrive det hele i én besked, Nanna! Det er irri!). Mobilen vibrerer jo som en gal.
  • Vi er blevet inviteret til kaffe af ejerne af dette hus, efter vi skrev på bloggen, at vi rigtig godt gad bo der! Desværre har vi ikke helt de knap syv millioner, det skal koste… æv!
  • Vi har bestilt ferie til Thailand i marts… yaaaas! Koh Chang, here we come!
  • Har I lagt mærke til, at rigtig mange københavnere er begyndt at sige “sådan der” hele tiden? “Så sagde hun sådan der, ej det gider jeg bare ikke!“… helt ærligt, lyder det ikke lidt irriterende?
  • Lasses seneste guilty pleasure er “Fem fine frøkener” af Gabrielle (han havde faktisk også skamhørt den (skam… get it?) allerede før scenen med Isak og Even i køkkenet #firstmover
  • Kender I det, når man får anbefalet en film eller serie af en ven, og siger “ej, den lyder virkelig god!” men i virkeligheden tvivler seriøst på sin vens smag i film og serier? Det gælder især komedier! Lige meget hvad du siger, kan jeg bare ikke tro, at “Undercover” med Linda P er god. Sorry.
  • Har I hørt Søren Rasteds podcast Den Grå Side? Den er ret underholdende (og lummer)!
  • Sidsel synger næsten altid 2-3 forskellige sange i løbet af morgenen mens vi gør os klar og spiser morgenmad. Senest kom hun omkring Disneys juleshow og Kendrick Lamar. Så det er virkelig alt godt fra havet!
   

12 kommentarer

  • Åhhh, heldige jer! Fika er SÅ lækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura V

    Jeg var i Thailand i efterårsferien, hvor jeg halvdelen af tiden var i Chiang Mai og den anden halvdel på Koh Chang.
    Koh Chang er virkelig en skøn ø, men jeg synes det er lidt svært at komme rundt, medmindre man lejer en scooter (forbered jer på utrolig bakket terræn, hvis i vælger at leje en)
    Istedet brugte jeg masser af tid på de vidunderlige strande! På Lonely Beach var der de vildeste bølger, har aldrig slugt så meget saltvand i hele mit liv, men jeg ELSKEDE det.
    Et godt råd er også at ligge en strategi på forhånd hvis i vil leje en kajak, der var rigtig mange der bøvlede med at få deres kajak ud i vandet pga de store bølger, hvilket giver anledning til mange grin inde på stranden ;-)
    Da vi kom tilbage fra vores kajak-tur, var vi ihvertfald ikke i tvivl om at alle vidste hvem vi var… Og vi kentrede endda kun en enkelt gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak for tips, Laura :D

      Jeg tror slet ikke, vi havde overvejet at leje en kajak, men det er da godt at vide. Men dejligt at høre, at det er en skøn ø. Så glæder vi os jo bare endnu mere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Her en københavner, der også er SÅ træt af “sådan der”… Det er virkelig irriterende at høre på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jeg håber virkelig også at den sprogtrend er på vej ud igen. Det kan ikke gå hurtigt nok ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Ej, hvor sjovt! Jeg skamlytter også til Fem fine frøkener. Kendte den dog ikke før Skam, men hold nu op den er ørehænger. Genial sang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Så genial sang! En rigtig “mens jeg gør mig klar til byen”-sang, tænker jeg :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Endnu en jyde her der er ved at få spat af “sådan her” Haha… Det er sku træls at høre på. Ja. Træls! 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, kan godt se den slet skjulte dobbeltmoral i at kalde det for træls :D Men altså, det giver jo ingen mening halvdelen af gangene, når de kære københavnere skyder et “sådan der” ind i deres sætninger!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Enig med Lasse, Fem fine frøkener var god allerede før evak klippet, det gjorde bare sangen bedre. Den sang var også blevet Skamhørt herhjemme siden sæson 1! :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da min kommentar på DRs Facebook-side gik viralt