• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
La Muralla Roja, Calpe

By the way #8

aarhus street food mad (9)a

By the way:

  • Vi har set 5-6 forskellige nye webshops, der slår sig op på at sælge ting i træ – ure, solbriller, butterflies og så videre. Er der virkelig så stor efterspørgsel på accessories i træ? Vi nægter at tro det!
  • Vi har efterhånden spist mange måltider hos Aarhus Street Food, og vi er vilde med stemningen der! Maden er ofte også rigtig fin. Men vi kan altså ikke blive mætte for en 50’er, selvom det, efter deres udsagn, ellers skulle være muligt. Enten er vi bare markant mere sultne end gennemsnittet, eller også er portionerne bare ikke store nok.
  • Vi har aftalt at tage på den nye Pizza Propria i Jægergårdsgade efterfulgt af en tur i biffen for at se Paterson. Har nogle af jer prøvet det nye pizzasted eller set Paterson?
  • Vi krummer simpelthen tæer over Donald Trump og hele hans stab. “Alternative facts”? Lad os nu bare kalde det, hvad det er – løgne!
  • Vi er, ligesom en hel del andre, ikke super pjattede med den nye video fra Bianco, der blev lagt op for nogle dage siden. Det er virkelig en balancegang at sælge sko med feminisme og kvindekamp som point of sale. Det skal enten være virkelig sjovt eller virkelig seriøst og kvalificeret. Men den video er bare ikke rigtig nogen af delene. Hvad synes I om den?
  • Alicante i 6 dage var bare sleeeet slet ikke nok. Vi kan ikke vente med at komme til Koh Chang til marts!
  • Lasses lillesøster har endelig fået en kæreste efter ca. 10 år som (mega kræsen) single. Lasse havde helt glemt, hvordan det føltes at hilse på en gut, der er kærester med hans søster. Han er heldigvis meget sød og mere end godkendt ;)
  • Vi burde jo ha’ Muralla Roja som baggrund til alle vores billeder! Så ville vi få maaaange flere likes på Instagram, haha. Lyserød er åbenbart bare farvEN til IG ;)
  • Lasse skulle en tur til Odense med et tog, der blev aflyst. Og det tog, der skulle erstatte det aflyste, var så forsinket. “DSB – du kan køre med os”. Det slogan siger altså ikke det store. Det svarer vel til “Netto – vi har varer”. Vi vil virkelig gerne køre med DSB, men det er altså lidt for tit, at togene bare ikke kører til tiden.
  • Mens denne kladde har været undervejs, nåede vi forbi Pizza Propria – det var goooodt! Vi gav hver 160 kroner for en pizza og et glas rødvin + vand. Tjek til det! Husk at bestille bord, hvis du vil sidde der og spise.
  • Kender I det, når man godt kunne trænge til at være syg 2-3 dage? Ikke sådan syg-syg, bare lige nøjagtigt så syg, at man kun kan ligge hjemme og se Netflix indtil man er frisk igen. Det kunne vi godt bruge!
   

14 kommentarer

  • S

    DSB – du kan køre med os, fordi der ikke er mange andre muligheder. Jovist, GoMore hvis du vil risikere et sludrechatol eller akavet stilhed og rødbillet hvis du skal til københavn, men ellers er det ret meget DSB der er tilbage. Medmindre man selvfølgelig har råd til at smide 1000+ på en taxa regning :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, nemlig! DSB trænger SÅ meget til noget konkurrence. De er vist et godt eksempel på hvad der sker, når en virksomhed har monopol på noget i en længere årrække.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mads

    Jeg har slet ikke set eller hørt om den Bianco-video før nu, men den er da forfærdelig! Det er så kvalmende og usympatisk, når virksomheder bruger andre sociale gruppers problematikker til markedsføring. Der er måske nogle få, der kan gøre det, hvis man virkelig tror på, at de går ind for sagen – fx fordi de igangsætter andre initiativer fremfor blot at lave en reklamefilm. Det ved jeg så heller ikke, om Bianco gør, men uanset virker filmen ret usmagelig. Jeg synes virkelig, at den negligere den kæmpestore problematik, som manglende ligestilling reelt udgør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jeg må nok melde mig enig med dig, Mads. Jeg synes sagtens, man kan koble nogle reelle problemstillinger med et kommercielt budskab, hvis det er gjort troværdigt. Og det synes jeg bare ikke, Bianco har gjort i dette tilfælde. Men de har skabt debat og fået mange views!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Jeg er vild med Pizza Propria og det er muligvis Aarhus’ bedste pizza. Men man skal komme tidligt, hvis man vil undgå for lang ventetid 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Ja det var virkelig gode pizzaer! Deres topping-valg er lige i skabet. Den med´Nduja..mmm!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ja, vi så også 8-10 mennesker gå slukøret derfra mens vi sad og spiste, fordi de ikke kunne få bord! Propria er blevet populære!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Neeej, I er ikke de eneste, der ikke bliver mætte på streetfood. Det samme gælder også mig og min kæreste. Men jeg skal heller ikke kunne sige om vi også bare er mere sultne end gennemsnittet ;-)
    Vi har til gengæld spist på Pho C&P der næsten er nabo dertil og der bliver man fodret med lækker vietnamesisk mad til billige penge og bliver meeeget mæt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, måske er vi bare virkelig sultne?? Pho C&P? Hvor ligger det? Det må vi da prøve :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Det værste ved Bianco’s video var næsten da ham den stakkels mand fik varm kaffe sparket i ansigtet. Det fik mig helt til at krumme tæer så dårlig den var.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathias

    “Netto – vi har varer”… haha, den var god!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Paterson er virkelig anbefalelsesværdig, hvis man er til langsomme, poetiske og eftertænksomme film. Ellers er Manchester by the Sea virkelig også helt fantastisk! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

La Muralla Roja, Calpe