Valentinsdag med Jane Kønig: vind et Love Tag

Teenagehud i tyverne #2

coconut-oil

For et par måneder siden fortalte jeg om min nyfundne kærlighed til Mario Badescu, og besluttede mig i den forbindelse for at starte en lille føljeton med tips til hudpleje. Som så mange andre døjer jeg af og til med hud, der driller, og har i den forbindelse været en del plejeprodukter igennem. Undervejs har jeg heldigvis fundet en del, der virker for mig, og vil løbende tippe om dem herinde :)

Dagens tip er på sin vis ret banalt, men for mit vedkommende har det gjort en stor og ret bemærkelsesværdig forskel. Jeg har desværre ikke før/efter-billeder, da forandringen ligesom ér indtruffet, men jeg kan fortælle så meget at jeg længe har døjet med talgknopper og rødmende prikker på bagarme, lår og lægge. ”Døjet” er måske ikke det helt rigtige ord, for i virkeligheden har de jo bare været der og ikke som sådan gjort mig fortræd. De har bare ikke været særligt kønne. Og når jeg ellers har været vant til at have ensartet hud, så er det måske noget jeg har bidt ekstra meget mærke i. Det blev sådan en ting, jeg blev usikker omkring, ligesom jeg engang var det med mine store fødder! Derfor blev jeg næsten også en smule vred over, at jeg ikke havde prøvet dette vidundermiddel før, når nu det virkede så godt. Og vidundermidlet, jeg taler om, er kokosolie. Jeg har længe brugt det som ekstra pleje til håret, men kun i løbet af de sidste to-tre måneder smurt det på huden. Tidligere har jeg brugt parfumefri bodylotions fra fx Minirisk og Änglamark uden egentligt at tænke, at der kunne være et bedre alternativ. Når jeg smører mig med cremerne i dag kan jeg sådan set godt mærke på min hud, at de ikke nødvendigvis gjorde noget godt. De lægger sig lidt som en klistret/voksagtig hinde på huden. Samme oplevelse får jeg slet ikke med kokosolien.

Jeg tror ikke der er noget videnskabeligt bevis for, at kokosolie fjerner talgknopper og rødmen, men da det er den eneste variabel, der har ændret sig for mit vedkommende, så er jeg næsten sikker på, at det er olien, der har gjort tricket. Min hud er i hvert fald blevet ”sig selv” igen, og faktisk næsten endnu mere blød og smidig end præ kokosolie. Det er virkelig dejligt! Og så er kokosolie jo enormt drøj i brug, så det er et billigt skønhedsprodukt og uden fikumdik såsom tilsætningsstoffer, parabener osv.

Har I erfaringer med brug af kokosolie som hudpleje?

   

15 kommentarer

  • Sofie

    Jeg var faktisk også begyndt at bruge kokosolie, fordi jeg også havde hørt rigtig godt om det, og syntes også det hjalp. Dog blev min hud generelt ved med at føles tør, og så fandt jeg en Bioderma Atoderm creme, og holy moly, det er den vildeste creme. Så selvom kokosolie er billigere, så går jeg ikke væk fra den creme lige foreløbig. Tror dog jeg skal have prøvet kokosolie som hårkur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Tak for det gode tip. Godt at have et andet produkt i baghånden, hvis kokosolien ikke bliver ved med at fungere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    HTH cremen, som Pudderdåserne har tippet om ifm. knopper på arme og ben, har hjulpet mig helt af med problemet. Men lækkert med olien – det vil jeg da også lige teste :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Jeg har lige været i færd med at læse selv samme indlæg, og nu skal jeg da helt sikkert have købt en HTH-creme. Knopperne på armene kan nemlig være særlig genstridige, synes jeg. Tak for tippet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Det er keratosis pilaris, knopperne, prøv at Google det😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Ja det er rigtigt. Synes nok jeg havde læst den rigtige betegnelse hos pudderdåserne engang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg døjer også med talgknopper på overarme og kinder, så det her lyder som noget jeg skal prøve! Skal man bare smøre det på rent, som almindelig creme, eller hvordan? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Æv. Det er vist ret almindeligt blandt os unge/yngre kvinder :/ Håber olien kan hjælpe dig også! Jeg tager små portioner ad gangen – på størrelse med en negl – og varmer hurtigt i hænderne til det smelter. Så smører jeg det på ligesom creme, ja. Og kun i et tyndt lag, så huden kan absorbere olien. Prøv dig lidt frem med mængden :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hvis du vil gå helt tilbage til babyhud, så smør det på våd hud lige efter bad! DET VIRKER! 👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Kan være jeg skal prøve at gøre det endnu hurtigere.. Ville bare have tænkt at det ikke trænger lige så godt ind, når olier generelt skyr vand?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Ikke helt sådan det fungerer. Vandet gør at olien nemmere kan trænge ind i huden fordi vand kan komme gennem huden så du undgår at være fedtet ligeså længe men får de samme gode effekter fra olien. Jeg tørrer mig ikke efter badet men smører mig direkte ind i olie mens jeg stadig drypper. Jeg kan nemlig ikke udstå den der fedtede fornemmelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Dejligt indlæg, elser sådanne gode indlæg. Måske især fordi jeg i en alder af 27 år STADIG døjer rigtig meget med teenagehud!
    Jeg bruger som du også kokosolie som kur i håret natten over engang imellem.. og så gurgler jeg det i munden om morgenen, da det er godt for tænder og tandkød, og er med til at fjerne dårlig ånde ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Tak for de søde ord. Dejligt at høre!

      Man kan simpelthen også gurgle kokosolie!! :D Der er da nærmest ikke noget, den ikke kan klare. Det må prøves ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kokosolie er super godt til mange ting. Jeg bruger det som kropsolie, hvor jeg skifter mellem kokosolie og mandelolie, og jeg kunne ikke drømme om at gå tilbage til reelle bodylotions med alenlange ingredienslister. :)
    Ellers bruger jeg det nogle gange som makeupfjerner, og som en meget let deodorant, hvis jeg bare tuller rundt derhjemme.
    Kokosolie har nogle ret fine antibakterielle egenskaber, så det er også super efter barbering.

    Jeg har leget lidt med oil pulling også, men det er ved at være længe siden – det skulle eftersigende være sundt for tænder og tandkød, men det føles lidt sært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Nej sådan har jeg det også nu. Kokosolie ftw! Vildt at så enkel en substans har så mange gavnlige egenskaber :)

      Ja jeg kan se det nævnt flere steder, nu hvor jeg googlet kokosolie. Det må prøves, selvom fornemmelsen af olien i munden må være lidt sær!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Valentinsdag med Jane Kønig: vind et Love Tag