På sommerhustur med Toyota C-HR

Når man bekymrer sig #2

5xlgtth

Jeg har før skrevet lidt om det at bekymre sig, og hvordan jeg prøver at tackle de små og store bekymringer i hverdagen. For ikke så længe siden faldt jeg over billedet ovenover, som er den helt korte beskrivelse af den måde, jeg bedst kan lide at håndtere bekymringer på. Lige nu er der en masse under opsejling i Sidsels og mit liv sammen, og det kan altså godt give anledning til en bekymring eller to hos os begge, skulle jeg hilse at sige. Så det med ikke at bekymre sig kan nogle gange være lettere sagt end gjort. Super seje Cathrine har for nyligt skrevet om sine bekymringer, men som hun også konkluderer i et senere indlæg – det er en dårlig dag, ikke et dårligt liv. Den kan jeg godt li’, den sætning. Den giver god mening for mig!

Men ja, som skemaet ovenover så fint viser, så er der ingen grund til at bekymre sig om ting, du alligevel ikke kan gøre noget ved. Det er selvfølgelig nervepirrende, hvis du går og venter på, om du har bestået din eksamen eller om du er kommet ind på den uddannelse, du har søgt ind på. Men du kan jo hverken gøre fra eller til, så hvorfor bekymre dig om det? Ligeledes skal du heller ikke bekymre dig, hvis du har et problem, der rent faktisk kan løses. Så er det jo “bare” et spørgsmål om at få det løst, selvom alle problemer selvfølgelig ikke er lige lette at løse. Men hvis det er noget, du ligger og bekymrer dig om lige før du skal sove (det er i hvert fald oftest der, min hjerne kværner derudaf), så må du indse, at det uanset hvad ikke er noget, du kan løse fra under din dyne kl. 23.08. Det må vente! Og næsten lige meget hvor træls, irriterende, nedslående eller skuffende en situation, du står i, så vil der altid komme et tidspunkt, hvor du er nået ud på den anden side og er kommet videre.

Jeg kan huske utallige situationer gennem årene – mange af dem sammen med Sidsel – hvor vi af den ene eller anden årsag har tænkt “Hold nu kæft, hvor er det her bare en lortesituation”. Men jeg tænker tilbage på de situationer nu, har det jo slet ikke været så slemt alligevel. Vi klarede det jo! Da Karen Blixen levede, gik hun rundt med en seddel i sin taske, som hun kiggede på fra tid til anden – både når det gik rigtig godt og når det gik helt vildt skidt. På sedlen stod hendes motto: ”Intet varer evigt”. Bedre og kortere kan det ikke siges!

Ingen guldrandet pointe herfra, blot en påmindelse om, at stort set alle bekymringer bliver løst før eller siden. Så lad være med at bruge alt for meget tid på at bekymre dig! Jeg må hellere stoppe nu, inden det bliver alt for “what doesn’t kill you, makes you stronger”-filosofisk og højtravende ;)

   

6 kommentarer

  • Ida

    Åh det billede illustrere/siger bare så fint hvad jeg ofte siger til mig selv når jeg bekymre mig, og det hjælper, faktisk, rigtig rigtig godt. I sær kl. 23:08, når man gerne vil sove og bekymringerne er ved at stige en til hovedet, og man mindre friviligt gennemgår alle tænkelige løsninger – eller konskvenser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Nemlig! Lige præcis det du nævner, kan jeg også være slem til. Så der må man bare sige til sig selv, at det alligevel ikke nytter noget at tænke på, lige før man skal sove! Men det kan være lettere sagt end gjort ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil mene, at bekymringer altid handler om perspektiv og hvad man har oplevet i sit liv. Det bestemmer hvad man lader sig slå ud af og ikke lader sig slå ud af. Derfor synes jeg også det er ok at bekymre sig om ting selvom det er ude af ens hænder – uden at sige, at det nødvendigvis er sundt for en. Lige såvel som det ikke er sundt at tro, at dommedag venter lige om hjørnet (i større eller mindre perspektiv), lige såvel tror jeg heller ikke på, at der altid kommer noget godt ud af udelukkende at være en ukuelig optimist, der ikke i så høj grad tænker i eventuelle fremtidige situationer og konsekvenser. Langt fra alle bekymringer løses før eller siden, sorry to say!
    Anyway, tak for et fint indlæg.
    Knus Nico

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jeg er sådan set enig :) Men når jeg skriver, at man ikke skal bekymre sig, mener jeg selvfølgelig heller ikke, at man skal være en ukuelig optimist og at man altid skal tænke “nå ja, det går jo nok” og slet ikke forholde sig til fremtiden. Selvfølgelig skal man tænke fremad i det omfang, der giver mening. Men der er forskel på at forberede sig på fremtiden og at bekymre sig for den. Og det sidstnævnte er det, jeg i hvert fald selv prøver at lade være med :) Man kan for eksempel ikke bare bruge alle sine penge på en ny taske og så bare håbe på, at det hele løser sig – man er også nødt til at være rationel og forholde sig til mere end bare nuet. Og når jeg skriver, at langt de fleste bekymringer (selvfølgelig ikke alle) løser sig, mener jeg også, at en løsning kan være, at man lærer at leve med noget eller affinder sig med den måde, tingene nu engang er på.

      Tak for kommentaren, Nico! Altid godt at få lidt mere perspektiv på :) Og jeg kan sagtens forstå hvad du skriver, taget i betragtning af, hvem du lige har mistet. Jeg kondolerer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg kan slet ikke beskrive hvor belejligt et tidspunkt dette indlæg er udkommet på! TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ej hvor dejligt at høre! :) Det er jo skønt, når det lige kan times helt rigtigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På sommerhustur med Toyota C-HR