9 candy coloured swimsuits

Fordele og ulemper ved at flytte fra 40 til 120 kvadratmeter

ellos-home-2a

FORDELE:

Vi har ikke længere bedrollers og kasser stoppet ind i hver en ledig sprække.

Vi kan invitere mere end to personer til middag!

Majoriteten af vores gulvplads er ikke længere belejret af sneakers.

Vi kan prøve dét der AirBNB som udlejere for første gang. Ka-ching $$$$$$

Man kan ikke længere høre om folk laver nummer 1 eller nummer 2 på toilettet. Rimelig win!

Vi får et bryggers. ET BRYGGERS!! Endnu mere win.

Vi kan stå oprejst i vaskekælderen, i modsætning til vores nuværende, hvor man ligner Christian Degn, der viser rundt i Hammerslag, når man skal vaske tøj.

Lasses jakker vokser ikke længere som en stor grim stofsvulst ud fra vores bagdør.

Vi kommer til at bo 5 minutters gang fra skov og strand.

Vi får hyggelige Trøjborg som nyt hood.

 

ULEMPER:

Vi skal flytte fra yndlings-Vesterbrogade. Nok er gaden grim, men den er fandme central! Ti skridt til 7/11, Ffood, The Pita Corner, Kiwi, Super Brugsen, Vesterbro Pizzeria… you name it – Vesterbronx has got it.

Vi har ikke længere en fin orange væg at tage billeder op ad.

I den nye lejlighed kan man ikke åbne køleskabet samtidig med at man sidder ved spisebordet. Hvilket ellers var ret belejligt, hvis man lige manglede ketchup og sårn’.

Vi kan ikke længere drille Stonemuse, når hun tager outfitbilleder i vores port ;)

Vi får længere (og stejlere) hjem fra byen. Ad hvor er Aarhus bare bakket!

Vi får en kæmpe, tom lejlighed det første stykke tid, for vi har nærmest ingen møbler, der skal flyttes med, haha.

Vi kommer til at lægge maaange penge hos Dolce Vita til sommer!

Vi er ikke længere næsten-naboer til søde Zenia (min specialemakker) og Tobias :(

Nu har vi en stor terrasse, der skal vedligeholdes – men mon ikke lige, det går ;)

Vi flytter væk fra vores mest besøgte takeaway-biks – Orientalsk Køkken.

 

 

   

9 kommentarer

  • Amanda Thaarsti

    Hallo, kan vi snart få den efterhånden meget omtalte lejlighed og se?? Er meget nysgerrig!
    Tillykke med lejligheden i to! ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Haha :D Der kommer et sneak peek om nogle dage – the grand tour får I, når vi har fået nøglerne til stedet.
      Og tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg glæder mig SÅ meget til at se jeres nye lejlighed! Jeg bor selv i øgadekvarteret og tror aldrig, jeg kommer herfra. Det er bare tæt på alt. Men Trøjborg er nu heller ikke dum :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Vi glæder os også til at vise den frem!! Øgaderne er vi også store fans af, så det kan jeg bestemt godt forstå :) Men nej, Trøjborg er også enormt hyggeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophia

    Jeg vil lige rette Victoria for det er da helt klart FRATELLI som har Trøjborgs bedste pizza! En nr. 7 eller 16 (yummie!) :)
    Ellers har hun rimelig meget styr på hvad der ellers skal anbefales. Og så er biografen jo den hyggeligste, selvom jeg ved at I er store fans af Øst for Paradis :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, så er der Trøjborg-beef! Der er jo ikke andet for end at vi må prøve alle tre pizzarier og komme med vores endelige vurdering ;) Øst for Paradis er jo heldigvis også ret tæt på Trøjborg, så mon ikke det bliver en kombi af de to biffer ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Velkommen til Trøjeren! Jeg bor selv på Niels Juels Gade, og er så utroligt glad for at have investeret mine sparekroner (og bankens, who am I kidding?) på en lækker lejlighed heroppe!
    I forhold til afsavnet af alt den gode take away Vesterbro torv har at tilbyde, så må jeg lige komme med en række tips til jer her:
    – Thaiplus på Tordenskjoldsgade laver det lækreste thaimad i kæmpe portioner og til ok penge.
    – Casa Mia og DeMartino på henholdsvis Tordenskjoldsgade og Trøjborgvej laver de LÆKRESTE italienske pizzaer!
    – Rema1000 på Trøjborg = verdens bedste Rema! De har alt, hvad man nogensinde skulle få brug for, og er nok samtlige mennesker på trøjborgs yndlings indkøbssted.
    – Lasse kan med fordel få en billig klipning hos Salon Nour oppe på Tordenskjoldsgade. 120 bobs, og så er frisuren på plads på ca et kvarter. Tror samtlige af de unge mænd, der bor på trøjborg bliver klippet hos den gode Talal.
    – Jordens Frugter er mega søde og har et lækkert udvalg af frugt og grønt samt alle andre økologiske produkter, du kan tænke dig til.
    – og sidst men ikke mindst er der Ana Frugt og Grønt, som altid er leveringsdygtige i alle etniske madvarer, og så har de et lækkert udvalg af diverse specialiteter!
    Velkommen til kvarteret :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hallo Victoria! Du er vores nye bedste Trøjborg-ven :D Tusind mange tak for dine gode tips! Nu glæder vi os endnu mere til at komme og bo på Trøjeren!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Victoria

      Det var sgu så lidt!! Og jeg har ikke prøvet det tredje pizzaria, så derfor følte jeg ikke, at jeg kunne anbefale det ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 candy coloured swimsuits