• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
By the way #11

Marmeladefabrikken: om boligkøbet

capture

 

skaermbillede-2017-02-26-kl-14-22-34-1aa

 

Billede fra lejlighedens salgsopstilling / Vores Messenger-tråd, hvor jeg forudsagde vores kommende boligkøb ;)

D. 1. februar 2017 blev en ret afgørende dag i Lasses og mit liv. Det var nemlig dagen, hvor jeg skrev ovenstående besked til ham, og linkede til vores kommende lejlighed. På mange måder føles denne dag mere afgørende end alt andet hidtil, da vores forestående boligkøb bliver fundamentet for vores liv sammen fremadrettet – og forhåbentlig i de næste mange år. Naturligvis kan en lejlighed altid sælges igen, men vores boligjagt har netop været lang fordi vi ville ramme rigtigt i første hug – og ikke være tvunget til at skulle sælge igen efter 7-9 år pga. pladsmangel eller manglende kærlighed til boligen. Med Marmeladefabrikken har vi endelig fundet samme boblende mavefornemmelse som vi havde, da vi bød på lejligheden på Østboulevarden. Og vi glæder os åndssvagt meget til at få vores helt eget sted.

Lejligheden har vi kun set to gange, så vi er naturligvis spændte på at se det med “ejer-øjne” næste gang. Så får vi sikkert øje på alle de små skavanker, haha. Men i det store hele kunne stedet næsten ikke være mere perfekt, hvilket I måske også kan fornemme ud fra min tjekliste i messenger-beskeden ;) Lejligheden har vi købt af en ældre herre, og den er indrettet som en pensionist nu ville indrette sig, men selve skallen har rigtig meget potentiale, synes vi. En gulvslibning og en spand maling kommer til at gøre underværker! Selve bygningen, lejligheden ligger i, har engang været marmeladefabrik, og vi har faktisk fået et avisudklip fra 80erne med en artikel om, at den nedlagte fabrik skulle omdannes til lejligheder – og at der var lidt opstand på Trøjborg omkring dette, da folk hellere ville have fælleshus og børnehave. Så arealet har været lidt af et stridsmål, haha. Vi er nu meget glade for, at det gik som det gjorde, for det betyder at vi kan flytte ind i verdens fineste lejlighed! Og vi har naturligvis døbt boligen “Marmeladefabrikken”.

Vi tænker at skrive en række indlæg om boligkøbsprocessen og den renovering, vi snart skal i gang med (akkompagneret af en masse billeder af lejligheden selvfølgelig), og vi håber, at I har lyst til at læse med. Der går nok ret meget bolig i den herinde for en stund! Hvis I ellers har spørgsmål til vores boligjagt, må I skyde løs i kommentarfeltet. (Næsten) intet er hemmeligt :)

   

17 kommentarer

  • Stort tillykke med jeres nye hjem! Jeg glæder mig også til at læse og se mere bolignørderi – og som en anden også skrev, så plantegningen. Jeg har bare et eller andet med plantegninger, haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Marianne :) Vi skal nok dele plantegningen i et indlæg inden længe! Og jeg tror, jeg har det ligesom dig – da vi stadig kiggede alle boligannoncer på nettet igennem, var det altid plantegningen, jeg kiggede på som det første!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Høgh

    Vil I dele nogen omkring økonomien (pris/lån)? Vi leder selv efter bolig og vi har stadig svært ved at gennemskue hvilke lån vil være gode. Samt hvad vi reelt kommer til at sidde for når terminen deles ud pr. måned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Marie :) Jeg tror bestemt, vi kommer til at fortælle mere om vores låntype, økonomi og så videre. Faktisk har vi ikke besluttet os endeligt for en låntype endnu, så den hænger stadig i det uvisse. Men vi vil selvfølgelig gerne fortælle mere om det økonomiske aspekt. Om vi kommer til at sætte helt konkrete tal på, skal vi lige vurdere. Men der skal nok komme mere om emnet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor er det FEDT!!! Tusind tillykke.. det glæder jeg mig meget til at følge med i! Juhuuu :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • amalie

    TILLYKKE … lidt sjovt efter én simpel googlesøgning, så kunne man se salgsopstillingen (selvfølgelig uden pris, men med masser af billeder) … lidt stalker agtig I know – men mega spændende jo! Især fordi jeg selv er bosiddende i Kbh, og drømmer om at komme tilbage til Aarhus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det ser virkelig ud til at være et dejligt sted :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk navn! Tillykke med boet (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Tak! Vi overvejede også “Den Gamle Fabrik”, for nu at blive i marmeladesporet ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Tillykke med lejligheden! Jeg glæder mig til at følge med i projektet :)

    Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I tænker om lejlighedens størrelser/antal værelser i forhold til eventuelle fremtidige børn?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Mange tak! :)

      Vores tanke var faktisk oprindeligt, at vi ville rykke til noget, der måske var 70-80 kvadratmeter og havde et ekstra værelse til det første barn, men da vi fik tænkt grundigt over det, så var vi egentlig mere interesserede i at springe det led over, og i stedet købe noget, hvor vi kunne se os selv bo i mange år fremover – og hvor der altså er plads til at få de 2-3 børn, vi nok skal have på et tidspunkt. Og det er der heldigvis i den lejlighed, vi har købt (stedet har tre soveværelser, og med lidt god vilje kunne man lave et fjerde på sigt). 120 kvadratmeter er måske ikke alverden for en børnefamilie, men omvendt har jeg familie, der har klaret sig to voksne og to børn på 50 kvadratmeter på Jagtvej. “Hvor der er vilje, er der vej”, ikke? ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Emilie

    Ej kæmpe tillykke med lejligheden, hvor bliver det spændene for jer! :) Jeg ville kun elske at læse mere om processen og renoveringen, min indre bolignørd kan ikke få for meget bolig snak, haha ;) Hvis I deler billeder af den, kunne det være ret sjovt hvis I har lyst til at dele plantegningen også – det er altid meget spændene, synes jeg, så kan man meget bedre forstå boligen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Tusind tak! Skønt at høre :)

      God idé med plantegning. Jeg har netop gemt den ned, så kan vi smide den ind i et kommende indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med Jeres nye hjem. Det er ret vildt det med at købe en bolig, man ser den 2-3 gange og ja så slår man til. Hvis man skal invester i et par lidt dyre sko eller vinterfrakke prøver man den måske flere gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sidsel

      Det er faktisk præcis den sammenligning jeg har brugt, når jeg har snakket med folk om selv samme! Det er jo i virkeligheden lidt hul i hovedet!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #11