Just ordered from ASOS

Pho C&P, Aarhus

cp-pho-aarhus-5

cp-pho-aarhus2

cp-pho-aarhus3

cp-pho-aarhus6

Nu har vi efterhånden set talrige bloggere og Instagrammere lægge mundvandsfremkaldende billeder op fra Pho C&P i Århus, som laver vietnamesisk streetfood (serveret i deres restaurant eller som take-away). Forleden besluttede vi os så for, at det var vores tur til at prøve noget af den lækre mad! Jeg havde heller aldrig smagt pho (vietnamesisk nudelsuppe) før, så det var jo også på høje tid :)

Vi besøgte restauranten sammen med min lillesøster, Signe, og hendes kæreste, Andrew, som begge havde prøvet stedet før og derfor foreslået det til os. Vi bestilte tre forskellige “bun” (en skål med nudler, kød og salat), en skål pho med oksekød og to forskellige slags sommerruller (rispapir med salat, kød og nudler) til forret. Det hele smagte virkelig fantastisk og blev også serveret ganske hurtigt! Vi havde været lidt betænkelige ved pho’en da vi læste, at den var krydret med kardemomme, kanel, stjerneanis og hele to slags koriander. Det var bare lidt mange forskellige funky krydderier! Men altså, det smagte skønt. Det samme gjorde de forskellige bun-retter og sommerrullerne, selvom sidstnævnte endte med at komme til sidst, på trods af at vi egentlig havde bestilt dem til forret. Oh well :)

I alt kom vi af med omkring 420 kroner for de fire hovedretter, to forretter, en kande vand og en iskaffe. Det synes vi var en rigtig fin pris, og vi har bestemt tænkt os at komme igen :) Husk at bestille bord, hvis du vil spise i restauranten, der ikke er synderligt stor. Pho C&P i Aarhus får en anbefaling med herfra!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Just ordered from ASOS