• Sidsel & Lasse
  • WEAREMAD
  • Rainbow Dash
  • The Style Cavalry
  • ···
Med Suzuki Ignis på møbeljagt

Dark’n’Stormy med Billund Lufthavn

Sponsoreret indlæg

billund-lufthavn-goslings-rum-5a

billund-lufthavn-goslings-rum-3a

billund-lufthavn-goslings-rum-7a

goslings-rum

billund-lufthavn-goslings-rum-2a

billund-lufthavn-goslings-rum-1a

Vi er nået til andet indlæg i samarbejde med Billund lufthavn, og i denne omgang skal vi mikse en ægte klassiker – nemlig den velsmagende Dark’n’Stormy. Kombinationen af krydret kick fra ingefær, den søde Gosling-rom og så et friskt citrus-hint fra limeskiven er efter vores mening tæt på at være den perfekte cocktail. Herhjemme har vi flere gange serveret Dark’n’Stormy i en stor pitcher, når vi har venner på besøg. Vi oplever tit, at de ikke har stiftet bekendtskab med piratsjussen før, men når først de får den i glasset, så ryger dråberne hurtigt! Hvilket er helt forståeligt. Drinken har været blandt vores favoritter, siden vi første gang fik den introduceret på Llama i København for et par år siden.

Navnet ”Dark’n’Stormy” er faktisk et registreret varemærke, der tilhører Gosling Brothers Ltd of Bermuda. Vil man have retten på sin side, bør man derfor kun bruge betegnelsen, når drinken laves med Goslings Black Seal Rum ;) Det er da lidt sejt sådan at have patent på én af verdens bedste drinks! Den har i øvrigt sit navn fra udseendet i glasset – når den serveres flyder rommen ovenpå laget af ginger beer og ligner dermed en faretruende storm, der ruller ind fra horisonten. En historie går endda på, at den blev navngivet af en sømand kort tid efter 1. Verdenskrig, der bemærkede følgende om farven: “the colour of a cloud only a fool or a dead man would sail under.”. Det gør lige rom-drinken 10% sejere, ikk?

Både Lasse og jeg er i de senere år blevet mere og mere hooked på rom. Den sødelige, krydrede aroma, der ofte kendetegner til caribiske rom-typer, er vi vild med. Senest har vi sippet en rom, mine forældre havde med hjem som gave fra Medellín i Columbia. Den fik også hurtigt ben at gå på!

Som vi også kom ind på sidst, så bør man skrive sig Billunds online-shop bag øret, hvis man har hang til kvalitetsspiritus. I shoppen kan du putte mere end 5.000 forskellige varer i kurven – og enten få dem udleveret inden takeoff i lufthavnen, eller når du lander igen. Du skal blot huske at indtaste ”Danmark” som destination samt ”Afhent ved hjemkomst”, hvis du ønsker at benytte dig af sidstnævnte. Med begge løsninger slipper du for at bruge tid på at stå i kø i lufthavnen, men får nytte af det brede udvalg og de gode priser. Billund Lufthavn fører naturligvis også Goslings Black Seal Rum og Ginger Beer :)

Læs mere om online-shoppen på Billund Lufthavns hjemmeside og Facebook-side.

   

2 kommentarer

  • En Dark’n’Stormy er sku en af de bedste drinks der findes :-) Sådan nogle nyder i nok mange af, i den nye lejlighed :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Vi kan kun erklære os enige! Der skal indtages mange på den nye terrasse, kan du tro ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med Suzuki Ignis på møbeljagt