Aarhus lately

I takt med at vejret bliver bedre og bedre kommer der også flere og flere arrangementer og nye, spændende events i Aarhus, som er værd at tjekke ud. Læs videre og bliv opdateret på de fedeste ting, der sker i Aarhus i de kommende uger.

efterårsmarked (8)

Der kommer til at ske en masse seje ting på Godsbanen i forbindelse med SPOT Festival – I kan godt glæde jer! Kødbyens Mad og Marked kommer fredag til søndag med en masse lækre madboder, fredag er der roller-disco i ægte 70’er-stil, lørdag er der Aarhus Record Fair, Vinyl Banko, Art Bingo og kæmpe efterfest arrangeret af SPOT, VICE og Culture Works. Tjek alle events ud på Facebook her.

sv-stemning2

Traditionen tro holder Wood Wood i Aarhus SPOT Pre Party i baggården i Guldsmedgade, hvor Nørrebro Bryghus leverer øl, mens Mads Axelsen og Esben Weile Kjær står for musikken. Forvent hyggelig stemning, mange mennesker og kø til toilettet i Føtex på den anden side af vejen ;)

aarhus-billeder-19a

I forbindelse med SPOT Festival vil der søndag d. 7 maj være Tradono Marked i Den Rå Hal på Godsbanen – og Sidsel og jeg vil naturligvis være at finde, hvor vi sælger ud af tøj og sko fra garderoben :) Vi håber, I har lyst til at kigge forbi!

faellesspisning-ankersgade-21-5a

Vi har før skrevet om Fællesspisning i Ankersgade, som er et virkelig hyggeligt koncept, hvor man får lækker mad fra Frederiksgade 42 til billige penge og samtidigt får muligheden for at mingle med andre aarhusianere. D. 29 april rykker dette koncept ned på Bispetorvet sammen med Vild Smag Festival, hvor man kan få en særdeles lækker menu mellem kl. 17 og 19. Læs mere på Facebook her.

northside-fredag-2016-7a

Vi glæder os allerede ustyrligt meget til Northside Festival 2017, og forventningerne er kun blevet endnu højere nu, hvor Northside har sat et mål om at 100% af den mad, der bliver serveret, skal være økologisk. På drikkevarefronten er målet 85%. Det er da flot! En festival lige i vores ånd ;)

Ti tegn på at du er blevet boligejer

17861684_1462109120508021_4706888622404177051_n-2

Nu har vi kunnet kalde os selv boligejere i knap et par uger, og der har allerede åbnet sig en helt ny verden for os. Jeg har fx ofte været på Silvan-dates med min gode veninde (der ejer et kolonihavehus) tidligere, men aldrig rigtigt kunne tilslutte mig hendes begejstring for indkøb af diverse værktøjer og materialer. Men jeg skal love for, at det har ændret sig! Der er sgu da ikke noget bedre end at stå og bladre flisetyper og farveprøver. Go home, H&M. De nyvundne erfaringer har vi naturligvis nedfældet i en liste – så her kommer ti tegn på, at du er blevet boligejer.

Du ved, du er blevet boligejer når:

  • det føles vold-tilfredsstillende at shoppe maling for 3.000 kr. i Silvan.
  • du kan placere polyfilla med mesterlig præcision.
  • du er på fornavn med Erik nede i jem og fix’ VVS-afdeling.
  • du har brugt flere penge på jeg-har-arbejdet-hele-dagen-og-har-ondt-af-mig-selv-takeaway end nogensinde før.
  • du pludselig kan give råd a la ”det burde ikke være nødvendigt at bruge grundrens, du skal bare ha’ fat i en spærregrunder”.
  • du tørrer mere støv af på en weekend, end du hidtil har gjort i hele dit voksne liv.
  • de fiktive AirBNB-millioner allerede er rullet ind på kontoen.
  • du lige skal vænne dig til tanken om, at et problem med opvaskemaskinen er DIT problem. Kalder-kalder en pedel.. hvor er du? Skifter.
  • der flyver urealistiske kæmpe-beløb rundt om ørerne på én. Penge har på én eller anden måde ændret værdi.
  • du i sidste ende er idiotisk lykkelig over at eje din helt egen lille plet på landkortet.

By the way #15

Processed with VSCO with a6 preset

By the way:

  • Vi skal da ellers lige love for, at Petra fik pisset mere eller mindre hele blogland af med denne artikel i ALT. Der er i hvert fald et par bloggere, der har givet modsvar. Især til “(…) har I ikke et rigtigt arbejde?” – shots fired fra Petra!
  • De der små kryds-syninger, der holder to sider af slidsen bag på din frakke sammen, ik’? Den må du gerne fjerne, når du tager jakken i brug. Det andet ser lidt kikset ud ;)
  • Har I set “Astralis – mod stjernerne“? Det holder 100!
  • Ooogg har I set Magic Mrtin? Vi er helt færdige!
  • Vi spiste første aftenmåltid udendørs hos Café Fika i forrige uge. Nøj, hvor var det skønt. Og deres nye wrap med langtidsbraiseret gris er meget lækker, skulle vi hilse at sige.
  • No more GIRLS på HBO. Øv! Den serie har vi begge været store fans af.
  • Nej, Sidsel er ikke gravid, haha! Vi lover, vi nok skal afsløre det, når det en dag sker ;) Måske er vi bare selv ude om det, når vi skriver indlæg om børnenavne…
  • Der er Rom & Whiskey-festival i Ridehuset d. 12-13 maj. Det kunne vi godt finde på at tage til og få en lille rom/whiskey-brandert kørende.
  • Vi glæder os til SPOT Festival! Vi vil gerne høre Benal, Communions, Maximillian, Velvet Volume, Soleima og The Rumor Said Fire. Jamen der kommer jo så meget godt.
  • Der er Tradono Marked om søndagen på Godsbanen, hvor vi kommer til at sælge ud af vores tøj og sko. Kig forbi :)
  • Seriøst, man skal være ude i god tid, hvis man vil booke en køkken-session hos IKEA. Der er jo fuldt booket op til flere uger frem.
  • Hvorfor kan der ikke være dobbelt så mange weekender i livet? Vi kunne godt bruge mange flere! Når man skal renovere lejlighed og flytte, bliver ens fritimer altså hurtigt opbrugt.

 

Sneakers til foråret

Sponsoreret indlæg, indeholder reklame-links

sneakers-foraar

1: Nike Flyknit Racer 2: Vans SK8-Hi 3: Nike Zoom Sprdn 4: Vans SK8-Hi 5: Nike Air Presto Essential 6: Filling Pieces Apache Runner Low 7: Nike W Loden 8: New Balance M991GL 9: Nike Air Max Jewell

Forår er lig med nye, friske sneakers! Årstiden er jo som skabt til at tage sine fedeste sneaks på og hoppe ud i det gode vejr (vi skal bare lige over det værste regn – ruskindssko og regnvejr er bare ikke en god kombi). Snart begynder festivalsæsonen også, og der er det jo ret så vigtigt at have de helt rigtige sneakers på, så man kan outshine de andre festivalgæster ;)

Selv prøver vi at skrue lidt ned for skoindkøbet for tiden – jo flere sko vi køber nu, jo flere skal vi pakke ned, når vi skal flytte! Og der er ikke længe til nu :)

Jack & Jones Premium

Sponsoreret indlæg, indeholder reklame-links

jack-and-jones-premium-lasse-april-3a

jack-and-jones-premium-lasse-april-5-ig2

jack-and-jones-premium-lasse-april-1a

jack-and-jones-premium-lasse-april-9a

Dobbeltradet blazerhøjhalset t-shirt, slim-fit chinos og ruskindssneakers fra Jack & Jones og ur fra Triwa

Min yndlingslinje fra Jack & Jones (der er faktisk hele syv forskellige) er uden tvivl Jack & Jones Premium. Der er kælet lidt mere for kvaliteten, stilen er mere enkel og klassisk og farverne er for det meste afdæmpede. Det gør, at man let kan sammensætte forskellige outfits og købe enkelte stykker tøj, der uden besvær passer ind i den eksisterende garderobe. Jeg har længe ledt efter en dobbeltradet blazer i navy – the search is over! Den dobbeltradede blazer har helt klart fået et comeback i den moderne herregarderobe, og jeg vil mene, det er ét af de mest essentielle stykker tøj, man som mand kan anskaffe sig her til foråret. Om den skal være casual i ribbet jersey og med påsatte lommer som min eller mere fin i uld og et smalt snit, er op til den enkelte. Jeg har parret min med chinos, t-shirt og lyse ruskindssneakers for et afslappet men pænt forårslook, der ikke er så fint, at man ikke også kan gå i det til hverdag. Husk i øvrigt, at du ikke skal knappe den nederste knap (ligesom når du knapper din to-knaps blazer) ;)