Søndag med Prego Eyewear

Sponsoreret af PREGO

prego-eyewear-lasse-1a

prego-eyewear-lasse-2a

prego-eyewear-lasse-3a

prego-eyewear-lasse-4a

Som I måske læste tidligere her på bloggen, har både Sidsel og jeg indgået i samarbejde med den danske brille- og solbrilleproducent, Prego, som faktisk startede helt tilbage i 1966. De har efterhånden en hel del erfaring med at lave danskdesignede brillestel i italiensk acetat af høj kvalitet. Hvis du synes, det lyder dyrt, kan du godt tro om – de fleste solbriller og brillestel starter nemlig på omkring 699 kroner. Det er også muligt at få sat glas med styrke i alle stel og at få solbriller med styrke, hvilket jeg da sagtens kunne se idéen i her til sommer, hvor mine linser kan drille helt vildt, når jeg f.eks. har været i vandet.

Jeg har valgt dette par til 799 kr. fra Pregos “Vintage”-linje. De er faktisk unisex-solbriller, så Sidsel kommer garanteret til at låne dem, som hun gør med så mange andre af mine ting ;) De har de smarte brillestænger, der kan bøjes længere ud, hvis ens hoved er bredere end stellet (hvilket jeg ofte kommer ud for). Jeg er fan af det nedtonede look med glas og stel i sort kombineret med metalnitter – det gør, at brillerne passer til de fleste outfits og situationer :) I søndags satte jeg solbrillerne sammen med et ret afslappet outfit med navy fløjsskjorte, grå habitbukser og bare fødder i et par Nike Mayfly sneakers.

Hvis I holder øje på min Instagram, kommer der inden længe en konkurrence, hvor du kan vinde netop det par, jeg bærer på billederne ovenover ;)

Prego Eyewear kan købes online eller i udvalgte brilleforretninger.

 

Fødselsdagsoutfit

Sponsoreret indlæg, indeholder reklame-links

asos-gingham-tie-shirt-3a

asos-gingham-tie-shirt-2a

Skjorte fra ASOS (lignende styles her, her og her), bukser fra Theory, loafers fra & Other Stories

I disse dage føler jeg, at Lasse og jeg render rundt med et par alter egos, der kun går i malerplettede bukser, har fedtet hår og altid er dødtrætte om aftenen! Vi ryger lynhurtigt i en boble heroppe i lejligheden, hvor det bare handler om at knokle igennem og strege ting af to-do’en. Netop derfor var det ekstrarart at tage et langt brusebad i lørdags og gøre sig selv klar til den årlige maj-fødselsdagsfejring hos mine forældre (vi er mange maj-børn i min familie). Jeg har intet imod at ligne en udtjent håndværker mens renoveringsprojektet står på, men jeg føler mig immervæk mere som mig selv, når jeg lige kan køre en børste gennem håret og tage rent (og ikke nødvendigvis praktisk) tøj på.

Skjorten er ny og tøjtippet stammer fra altid velklædte Katrine. Man skal nok væbne sig med lidt tålmodighed, hvis man vil have fat i den, da størrelserne hurtigt ryger. Men den er noget så pæn og velsiddende, så det kan godt anbefales at give det et forsøg :)

“Ej, hvor er du blevet tynd”

closed-lasse-8b

Helt uafhængigt af hinanden har to piger i min vennekreds ytret noget i stil med overskriften på dette indlæg. Det havde været lidt tid siden, jeg sidst havde set dem, og åbenbart syntes de, at jeg var blevet tynd. Selv havde jeg overhovedet ikke skænket min vægt en tanke. Mit svar til kommentaren blev noget i stil med “nå… ja, det kan da godt være. Det har jeg ikke lige tænkt over. Jeg har selvfølgelig ikke trænet så meget på det sidste.. på grund af flytning og sådan….” – jeg tror, jeg blev lidt befippet over det, da jeg overhovedet ikke er vant til at få kommentarer på min krop på den måde.

Første gang, det blev sagt, tænkte jeg ikke så meget over bemærkningen, men jeg studsede alligevel over den, da det gentog sig i sidste uge. Tidligere på dagen havde min søde lillesøster spurgt, om jeg havde trænet på det sidste, for hold da op, hvor så jeg trænet ud, mente hun. Haha! Der kunne jeg kun svare “Haha, nå, synes du det? Ja, jeg har jo også løftet en del flyttekasser på det sidste.”. Men at jeg skulle få begge slags kommentarer på samme dag, det var lidt underligt, synes jeg.

Nu vil jeg på ingen måde påstå, at jeg er i samme båd som nogle af de piger og kvinder, der får utallige kommentarer på deres kroppe hver dag af både fremmede og bekendte på sociale medier og i virkeligheden. Sådan som seje Helse Matilde visualiserede det i en video for nyligt. Men jeg synes, de kommentarer fra mine veninder alligevel gav en lille snert af noget, som – når jeg mærker efter – egentlig ikke føles særlig behageligt. Jeg er 100% sikker på, at de ikke har ment noget ondt med det overhovedet, og det er nu heller ikke fordi, jeg føler mig såret eller usikker over det. Bare lidt forundret. For hvad er nødvendigheden egentlig i at kommentere på andres kroppe og udseende? Om det er godt eller skidt. Måske skulle man bare helt lade være? Der er så stor risiko for, at det kommer til at blive opfattet på en negativ måde. “Ej, hvor er du blevet tynd” tror jeg faktisk hverken mænd eller kvinder har lyst til at høre. Enten antyder det, at man er blevet for tynd eller at man var lidt for stor tidligere. Jeg kunne i hvert fald ikke helt se, hvad jeg skulle bruge de to kommentarer til. Ærlig talt havde jeg overhovedet ikke skænket min vægt eller mit tynde/ikke-tynde udseende så meget som én tanke, før de nævnte det. Jeg har altid været relativt slank (slank lyder bare bedre, ikke?) og nærmest uanset, hvad jeg har spist, har jeg vejet det samme. De sidste mange år har jeg vejet mellem 73 og 75 kilo, hvilket jeg egentlig synes er meget normalt.

Som sagt har jeg kun fået en ekstremt lille smagsprøve på, hvordan det er at få kommentarer på sin krop og vægt, og mon ikke jeg lige klarer den og kommer videre. Men hold da op, hvis man skal høre på den slags flere gange om dagen og på sociale medier, så kunne jeg da hurtigt komme til at tvivle på mig selv og om min krop nu også var god nok og rigtig nok. Jeg plejer sjældent at kommentere på andre menneskers vægt, krop og udseende, men nu tror jeg da, jeg vil prøve at være endnu mere påpasselig med, hvilke kommentarer, jeg vælger at slynge ud. Uanset hvor velmenende de end måtte være. Selvfølgelig skal der være plads til at give en kompliment. Men det kan ikke skade at tænke over den to gange, før den bliver sagt højt.

Status på lejlighedsprojektet

Vores nymalede døre. We love ‘em!

Lasse og jeg sidder i skrivende stund overfor hinanden ved vores itty-bitty spisebord og klarer lidt blog-relaterede sager. Vi har igen brugt det meste af weekenden på lejlighedsprojekter – dog afbrudt af fødselsdagsfest i høj sol hos mine forældre i går. Status er nu den, at 1. etape med gulvbehandling og malearbejde er overstået. Vores soveværelser og stue ser faktisk nogenlunde ud, som de skal. Lige bortset fra at det gør de overhovedet ikke, haha. Der står flyttekasser, døre, køleskab, boremaskiner og andre sjove sager spredt rundt over det hele, men når de ting engang kan flyttes væk, så begynder det virkelig at ligne noget. Vi har også fået samlet IKEA-seng og lagt tøj på plads i vores indbyggede skabe (halle-effing-luja for, at vi ikke skal have tøj og sko stående fremme længere). Vores soveværelse er blevet lidt af en oase, da det pt. er det eneste rum, der ikke ligner en byggeplads. Det er dejligt at kunne flygte derind efter en lang dag og slå øjnene op til et lyst og ryddeligt rum om morgenen. Vi har også fundet ud af at “bagenden” af lejligheden – den der vender ud mod haven – simpelthen har det dejligste lysindfald, når solens stråler spiller ind mellem grenene på den blodbøg, der står og troner i gården. Meget dejligt og meget anderledes end vores halvdunkle lejlighed i baghuset på Vesterbrogade.

2. etape i vores renoveringsprojekt hedder køkken, bryggers og badeværelse. Alle tre rum er efterhånden skrællet ind til de bare vægge. I dag fik vi fjernet de sidste klinkerester i køkken og bryggers, så vi nu kun mangler at fjerne de brune af slagsen i badeværelset. Det ender vi nok med at bede om hjælp til, da vi har vandrør liggende som gulvvarme, og dem vil vi helst ikke slå hul på! Køkkenet var der en flink mand fra siden Storskrald i Aarhus, der gerne ville afmontere mod at få elementerne gratis – så den del stod han heldigvis for. Næste to-do for vores vedkommende bliver at samle køkkenelementerne i løbet af Kristi Himmelfart – køkkenet er nemlig bestilt og betalt. Vi er godt nok spændte på at se, hvordan det kommer til at se ud, når det bliver monteret i marmeladefabrikken! Klinkerne har vi faktisk også fået hjem. Der stod en kæmpe pallefuld kasser og ventede på Lasse i torsdags – så var det ellers værsgo at bære indenfor indtil armene lignede madelastikker. Jeg er en smule glad for, at jeg ikke selv var hjemme på daværende tidspunkt, hæhæ. Og klinkerne – de er heldigvis SÅ pæne. Vi glæder os til at vise jer dem og resten af lejligheden, når vi er lidt længere med projektet. Som det ser ud nu er vi færdige med 2. etape om en lille måneds tid, og så er det faktisk bare møbler, lamper, billeder og den slags, der mangler at blive samlet og monteret. Det skal nok blive rigtig godt! Det kan være vi lige skal give et par sneak peeks af processen i løbet af de kommende par uger. Vi sparer jer dog for betonkrater og flytterod her i første omgang ;)

Dr. Denim wide chinos

Sponsoreret indlæg, indeholder reklame-links

dr-denim-melvin-chinos

Skjorte fra H&M, t-shirt fra Loow, chinos fra Dr. Denim og sneakers fra Vans

De bredere bukser er fortsat på vej frem, og jeg er fan! Det skal selvfølgelig være de rigtige brede bukser, men det kan altså fungere virkelig fedt, synes jeg. Dr. Denim kan andet end at lave jeans, de kan også godt finde ud af at lave brede, cropped chinos. For mig fungerer de bedst med højskaftede sneakers som f.eks. Vans og Converse, men man kan sikkert også bruge dem med lidt lavere sko. Og så har jeg i øvrigt fundet det sejeste foto-spot på Trøjborg! Nu må vi se, hvor længe Sidsel og jeg kan holde det hemmeligt inden det bliver opdaget af andre ;)

Older posts