Stuff for spring

Det skal vi høre på Northside 2017

Northside 2017… hvor skal vi næsten begynde! De stemmer, der klagede over et halvsløjt program sidste år, må i den grad være forstummede i år. Der er naturligvis to sværvægtere, der ikke er til at komme udenom – Radiohead og Frank Ocean. Nåh ja, så er der også James Blake, Prodigy, Sort Sol, Run the Jewels, Liss og vi kunne blive ved. Som I nok kan høre, er vi begejstrede! Både Radiohead og Sort Sol har faktisk haft lidt af en renæssance her i husholdningen. Radiohead blev flittigt anvendt i West World, som vi blev færdige med kort før nytår. Hvor eminent godt passede Exit Music (For a Film) lige til slutscenen i den første sæson? Sejt med sejt på. Derudover har vi netop set Nattevagten, hvor Sort Sol lægger soundtrack til en stor del af uhyggen. Så Glamourpuss har også været i flittig rotation på anlægget.

For os er Northside et af året absolutte højdepunkter i den aarhusianske kulturkalender. Det er så hyggeligt at tilbringe tid med nye og gamle venner, familie og hinanden. Få hørt en masse fede koncerter, købe lækker (100% økologisk!) mad fra boderne og ellers bare indsnuse den helt særlige festivalatmosfære. Dét glæder vi os til :)

Ovenfor har vi udvalgt ni kunstnere fra årets program, som vi glæder os til at høre. Hvad skal I mon høre på Northside i år?

 

   

2 kommentarer

  • Amalie

    Arg! Northside ligger SÅ dumt i forhold til mine eksaminer i år – det er første år længe, at jeg må undvære… Til gengæld er jeg faldet over en ny Århus-festival – SPARK – har I hørt om den? Det bliver min Northside-erstatning ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      ÆV for dig! Men nej, vi har ikke hørt om Spark – det må vi da lige få tjekket ud :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stuff for spring