"Ej, hvor er du blevet tynd" - Sidsel & Lasse
Status på lejlighedsprojektet

“Ej, hvor er du blevet tynd”

closed-lasse-8b

Helt uafhængigt af hinanden har to piger i min vennekreds ytret noget i stil med overskriften på dette indlæg. Det havde været lidt tid siden, jeg sidst havde set dem, og åbenbart syntes de, at jeg var blevet tynd. Selv havde jeg overhovedet ikke skænket min vægt en tanke. Mit svar til kommentaren blev noget i stil med “nå… ja, det kan da godt være. Det har jeg ikke lige tænkt over. Jeg har selvfølgelig ikke trænet så meget på det sidste.. på grund af flytning og sådan….” – jeg tror, jeg blev lidt befippet over det, da jeg overhovedet ikke er vant til at få kommentarer på min krop på den måde.

Første gang, det blev sagt, tænkte jeg ikke så meget over bemærkningen, men jeg studsede alligevel over den, da det gentog sig i sidste uge. Tidligere på dagen havde min søde lillesøster spurgt, om jeg havde trænet på det sidste, for hold da op, hvor så jeg trænet ud, mente hun. Haha! Der kunne jeg kun svare “Haha, nå, synes du det? Ja, jeg har jo også løftet en del flyttekasser på det sidste.”. Men at jeg skulle få begge slags kommentarer på samme dag, det var lidt underligt, synes jeg.

Nu vil jeg på ingen måde påstå, at jeg er i samme båd som nogle af de piger og kvinder, der får utallige kommentarer på deres kroppe hver dag af både fremmede og bekendte på sociale medier og i virkeligheden. Sådan som seje Helse Matilde visualiserede det i en video for nyligt. Men jeg synes, de kommentarer fra mine veninder alligevel gav en lille snert af noget, som – når jeg mærker efter – egentlig ikke føles særlig behageligt. Jeg er 100% sikker på, at de ikke har ment noget ondt med det overhovedet, og det er nu heller ikke fordi, jeg føler mig såret eller usikker over det. Bare lidt forundret. For hvad er nødvendigheden egentlig i at kommentere på andres kroppe og udseende? Om det er godt eller skidt. Måske skulle man bare helt lade være? Der er så stor risiko for, at det kommer til at blive opfattet på en negativ måde. “Ej, hvor er du blevet tynd” tror jeg faktisk hverken mænd eller kvinder har lyst til at høre. Enten antyder det, at man er blevet for tynd eller at man var lidt for stor tidligere. Jeg kunne i hvert fald ikke helt se, hvad jeg skulle bruge de to kommentarer til. Ærlig talt havde jeg overhovedet ikke skænket min vægt eller mit tynde/ikke-tynde udseende så meget som én tanke, før de nævnte det. Jeg har altid været relativt slank (slank lyder bare bedre, ikke?) og nærmest uanset, hvad jeg har spist, har jeg vejet det samme. De sidste mange år har jeg vejet mellem 73 og 75 kilo, hvilket jeg egentlig synes er meget normalt.

Som sagt har jeg kun fået en ekstremt lille smagsprøve på, hvordan det er at få kommentarer på sin krop og vægt, og mon ikke jeg lige klarer den og kommer videre. Men hold da op, hvis man skal høre på den slags flere gange om dagen og på sociale medier, så kunne jeg da hurtigt komme til at tvivle på mig selv og om min krop nu også var god nok og rigtig nok. Jeg plejer sjældent at kommentere på andre menneskers vægt, krop og udseende, men nu tror jeg da, jeg vil prøve at være endnu mere påpasselig med, hvilke kommentarer, jeg vælger at slynge ud. Uanset hvor velmenende de end måtte være. Selvfølgelig skal der være plads til at give en kompliment. Men det kan ikke skade at tænke over den to gange, før den bliver sagt højt.

12 kommentarer

  • Camilla Kirstine

    Shit, hvor kan denne blog bare noget ingen andre kan! Som fx dette, hvor et meget omdiskuteret (og egentlig både trættende og efterhånden uddebateret) emne i hele blogland, behandles markant anderledes og med en anden og ret menneskelig vinkel -uden at rette skyts eller kaste smadder. Jeg elsker jer, sgu. Ja, det gør jeg! Haha ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Camilla for fanden! Det der kandiderer til årets bedste kommentar her på bloggen. Det er sådan noget, vi sidder og bliver så glade over herhjemme i byggerodet. Tusind tak! Det er jo mildest talt et ømtåleligt emne, så jeg er meget glad for, at du synes, jeg har behandlet det på en anderledes og god måde.

      Vi sender masse af love din vej! God weekend fra os begge :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg tabte mig, for halvandet års tid siden, 20-25 kg over en kort periode. Jeg har aldrig været overvægtig, er 180 cm, så der er mange centimeter at fordele dem (kiloene) på, men det affødte mange i starten meget positive tilkendegivelser, fordi der selvfølgelig var sket en stor forandring trods alt. Men nu er det bare ikke så sjovt mere. Jeg har lykkeligt glemt hvordan jeg så ud for +25 kg siden, hvor Facebook jo er så sød at minde én om det ind imellem… Men det er for mig enormt grænseoverskridende, at bekendte og folk jeg egentlig ikke kender, stadig skal kommentere min vægt – især i det offentlige rum, imens der er andre til stede: “Guuuud, bliver du bare ved med at tabe dig? Hvor ser du dog godt ud nu!” …. ehm, tak.. du behøver ikke minde mig om, at jeg engang var større… Jeg ved jo godt at folk kun gør det for at tilkendegive POSITIVT, men for mig får det den modsatte effekt. For mig er min (og andres!) vægt en privat sag. Jeg synes det er et problem, når jeg og alle andres udseende skal bedømmes i forhold til vægten. Nu er du flot, for nu er du ikke længere tyk – eller tynd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Line :) Jeg kan så godt forstå det, du siger! Man vil gerne have de positive komplimenter i starten, men efter lidt tid bliver begynder det bare at få den modsatte effekt, kunne jeg forestille mig. Nu har jeg ikke gennemgået en lignende proces som den, du har været igennem, men ejg kan godt forstå, hvordan du har det med det. Meget flot, at du har kunne tabe så mange kilo. Håber du er glad for dig selv og din krop, som den er nu :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Måske har de ‘bare’ sagt det som et udtryk for, at de måske blev lidt bekymrede? I hvert fald det med, at du har tabt dig. Pludeslige udsving i vægt kan jo tyde på, at alt ikke er helt normalt. Men så skal man måske spørge på en anden måde, så fokus ikke er på udseendet altid. Det er jeg helt enig i. Hvis din pointe er, at det med udseendet ikke er så vigtigt, så er jeg helt med. Men det er det jo også lidt, hvis man bliver fornærmet over noget, som også kan tolkes som omsorg :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hej Sofie :)

      Ja, det kan selvfølgelig godt være. Synes nu ikke, de lød så bekymrede. Og der er bestemt heller ikke nogen grund til bekymring ;) Tror højst jeg kan ha’ tabt ét eller to kilo, hvis jeg da overhovedet har tabt noget vægt. Jeg må også hellere tilføje, at jeg bestemt ikke blev fornærmet. Jeg blev bare forundret, da det er meget længe siden, nogen har kommenteret min krop/vægt på den måde. Jeg har det helt fint både fysisk og psykisk og jeg er ret sikker på, at min vægt er nogenlunde den samme, som den plejer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Fornuftige overvejelser, Lasse!
    Jeg er, med en højde på 174 cm og en kampvægt på omkring de 55 kg det, som de fleste ville kalde slank. Tidligere, når folk kom med kommentarer om min (lave) vægt og min (tynde) statur, tog jeg det som komplimenter. Faktisk blev jeg oftest smigret og takkede. Det gør jeg ikke mere. Når nogen fortæller mig, at jeg ser tynd eller slank ud, kommer det måske nok fra et venligt sted og menes som en kompliment, men det er jo egentlig bare en konstatering. Ligesom “himlen er blå” og “cola er fyldt med sukker”. Jeg kan ikke bruge kommentarer om min vægt til så meget andet end, at folk har øjne – for ja, jeg er slank, men nej, jeg behøver ikke at få det at vide. Jeg ved det godt. Og mit liv eller min dag bliver ikke bedre af, at jeg er bevidst om, at nogen holder øje med status på mine fedtdepoter. Når nogen komplimenterer mit valg af tøj – eller bedre endnu: mit intellekt, min flittighed eller mine skills i et eller andet – så takker jeg. Men hvis nogen siger “hold op, hvor ser du tynd ud i de bukser”, så siger jeg oftere “o.k.” eller “tja, det gør jeg vel”. Og jeg prøver at komplimentere folk for fx deres egenskaber (til at finde flot tøj, være gode til at koordinere, have en god evne til at smalltalke eller løbe stærkt eller whatever), fordi det er komplimenter, man kan bruge til noget og kan mærke helt ind i maven. Det synes jeg i hvert fald 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak, Ida! Sjovt nok havde jeg det faktisk lidt som dig tidligere, men på et tidspunkt holder det nok op med at føles som komplimenter og mere som.. ja, noget andet. Lige præcis en konstatering! Lidt ligesom når man tager et iøjefaldende stykke tøj på, og ens venner/kollegaer så skal konstatere “nå, du har nok fået den gule kasket på i dag, hva?”.. “ja, det har jeg. Og?” haha! Det er jo ikke ondt ment, bare lige ligegyldigt! Jeg stemmer også for, at alle skal blive bedre til at give komplimenter for noget andet – rigtig gerne folks menneskelige egenskaber! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Amen!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hørt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på lejlighedsprojektet