Hvad gør vi med vinduerne i Marmeladefabrikken?

“Voksenalderen er røvsyg”

closed-stoy

Mellemtiden er den røvsyge alder, hvor du skal lykkes med dit liv. Hvor du har ansvarsområder. Det er den vanskelige alder, voksenalderen.” – Sådan har den franske forfatter, Michel Houellebecq, sagt. Og på en eller anden måde har han fat i noget.

Den alder, jeg er i lige nu, byder på en masse udfordringer, uindfriet potentiale og forventninger fra andre. Det er en alder, hvor jeg selv skal være proaktiv og opsøge muligheder, gribe chancer og træffe nogle svære beslutninger. Hvilket job skal jeg have? Hvilken løn fortjener jeg? Skal jeg bo i byen eller på landet? Eller i udlandet? Skal jeg være far nu, eller skal jeg vente? Der er mange spørgsmål, som presser sig på, og det er de færreste af dem, som kan svares klart og entydigt på. Det er de færreste, der kan forholde sig passivt til disse spørgsmål og håbe på det bedste. På en måde ville jeg ønske, at jeg kunne gøre det. Men man er jo nødt til at tage kontrol over sit liv og arbejde i retning af de drømme, man har. Hvis altså man ved, hvad de drømme er. Det kan godt være ret udmattende at skulle tage stilling til flere af livets mere afgørende spørgsmål på én gang, så jeg prøver, at tage dem ét ad gangen og mærke efter, hvad der føles rigtigt. Jeg tror, mange kan få ind i hovedet, at de beslutninger, man tager, er meget endegyldige og definerende for ens voksenliv. Men som man bliver ældre tror jeg, man finder ud af, at det sjældent er for sent at ombestemme sig eller at starte på noget nyt. Så måske skal man ikke hænge sig så meget i, om det nu er det rigtige eller forkerte langsigtede valg, man har truffet. Det kan man jo i bund og grund ikke vide. Så det er nok bedst bare at føle efter i maven – føles det rigtigt eller forkert lige nu? Mavefornemmelse er ikke helt dumt at tage beslutninger ud fra.

Jeg trøster mig selv med, at voksenalderen ikke varer for evigt. På et tidspunkt er man så “gammel”, at man høster frugten af de beslutninger, man har taget og forhåbentlig tænker “hvorfor bekymrede jeg mig egentlig så meget dengang? Det hele er jo gået fint!”. Da jeg gik i folkeskolen havde jeg aldrig før været så bekymret, som da jeg skulle til mine eksaminer. Da jeg gik på gymnasiet, havde jeg aldrig været mere bekymret for, om jeg nu ville få et højt nok snit til at få den rigtige uddannelse. Da jeg var færdiguddannet havde jeg aldrig været mere bekymret for, om jeg nu ville få det rigtige job og den rigtige løn. Og hver gang har det været ganske unødvendigt at bekymre sig. Heldigvis!

For lige at tage den op på det hele intellektuelle niveau som afslutning, får I et citat mere, som jeg ville ønske, nogen havde gentaget for mig et par gange gennem min barndom, teenageår og tid på universitetet. Det giver mig noget ro i maven:

“No one else knows what they are doing either” – Charles Bukowski.

Lige meget, hvor seje og overskudsagtige andre mennesker ser ud, så har alle noget, de går og tumler med eller er usikre på. Det er ikke altid til at få øje på, men det er der. Så hvis du går og tumler med nogle bekymringer, usikkerheder eller livsovervejelser, så husk, at du langt fra er den eneste.

P.S: Jeg har skrevet et par lignende indlæg om dette emne – “Hvad skal jeg præstere?“, “Når man bekymrer sig #1” og “Når man bekymrer sig #2“.

 

   

10 kommentarer

  • Synes på en eller anden måde da jeg ramte de 40+ begynde jeg at hvile mere i mig selv og grine lidt mere af mig selv. Nogle ting bliver man mere afslappet overfor og jeg er sikker på med det team dig og Sidsel har kørende, så skal det nok gå. Nu til noget helt andet hvor er den skønne T-shirts fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ej hvor dejligt :D Jeg tror også, det er noget, man bliver bedre til med alderen! Nu er det jo lige før jeg glæder mig til at fylde 40 ;) T-shirten er fra Closed. Tak for den søde kommentar :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg synes virkelig det er fedt, at du tør tage sådan nogle lidt “bløde/følsomme” emner op. Håber dæleme, jeg finder en fyr, der er ligeså eftertænksom og reflekterende som du :) Heldige Sidsel! Og stort tillykke med forlovelsen, og Marmeladefabrikken. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jamen altså! Jeg sidder jo og får helt røde kinder :) Tak, A! Lige nu tænker vi slet ikke på forlovelsen, det er bare ren “klinker, maling, spartel…” haha. Men om ikke så længe kan vi begynde at tænke lidt på bryllup også ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så vigtigt, at du som mand også tager denne problematik op. Der er mange kvinder, der råber op og siger “stoooop med at bekymre dig… det hele skal nok gå!”, hvorimod mænd har en tendens til at holde det for sig selv. Det er rart som kvinde at vide, at I faktisk også spekulerer på de helt store ting i livet (det giver jo sig selv, at I gør det, men når det ikke bliver italesat, kan jeg personligt godt komme til at tænke, at mænd ikke tænker så meget over det).

    Så tusind tak, Lasse. Like, like og dobbelt like!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Ej, sikke en dejlig kommentar, Marlene! :) Jeg tror faktisk også, det er lidt af en mandeting, at man ikke er så glad for at snakke om følelser og at vise, at man måske ikke er 100% sikker på sig selv og den fremtid, der ligger foran én. Nu er jeg selv ret god (synes jeg selv) til at snakke om mine følelser, så måske er det derfor, jeg også fik lyst til at skrive dette indlæg. Men ja, mon ikke de fleste mænd og kvinder tænker over de store ting her i livet. Hvis bare alle også var lige gode til at snakke om dem, når tingene ikke går helt efter planen.

      LIKE lige tilbage til dig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • At skrabe voksenpoint sammen kan viiirkelif være kedeligt; jeg er stadig halvrebelsk på det område (;

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Noget af det er kedeligt, noget af det er svært, noget af det er virkelig spændende og grænseoverskridende! Bare så længe man har mod på det hele ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Mega spændende og aktuelt indlæg! Jeg tror nogle gange vores forventninger til fremtiden og “lige nu og her-liv” og de deraf følgende bekymringer dette giver, også kan spænde ben for os selv – men i høj grad også berige og udfordre det, for det er jo netop det der driver os videre.

    Jeg har selv løsnet tøjlerne med mit liv her i den senere tid efter en benhård specialeproces, som jeg stadig sidder i, der lige bød på en (selvvalgt), men ikke desto mindre uventet skilsmisse og et speciale jeg ikke føler bliver, som jeg havde forventet. I den senere tid har jeg imidlertid lært mere om mig selv end de sidste to år. Og jeg må da også indrømme, at jeg har lige dele stress over at jeg sidder her som 28-årig og næsten skal begynde helt forfra med mit liv og den usikkerhed der følger med fremtiden og lige dele stor glæde over at fremtiden er så fri og usikker! :)

    Jeg har dog besluttet at fejre mig selv og den nye tilværelse ved at udskyde “voksenalderen”, som du så fint definerer det, lidt endnu og tager simpelthen 2 måneder ud af kalenderen, når jeg har forsvaret speciale til at rejse alle de steder hen, jeg altid har drømt om at se! :)

    Tak for et sejt blogindlæg og for at sætte ord på lidt af den stress man godt kan have til egne forventninger om, hvordan livet kan og skal være! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tusind tak, Marie!

      Du har helt ret i, at det handler om at prøve at finde den gyldne middelvej, hvor man rykker sig som menneske, bliver udfordret og lærer om sig selv. Det skal bare ikke blive så omsiggribende, at man føler, det bliver et pres mere end en motivation. Det lyder godt nok som noget af en mundfuld med skilsmisse og speciale lige oven i hinanden. Så stor ros til dig for at være så reflekteret omkring det og at tage det med så meget gåpåmod. Det er det helt rigtige at gøre, tror jeg! Og de to måneder kommer du på INGEN måde til at fortryde. Det synes jeg næsten, alle burde gør, når de var færdige med deres studier.

      Held og lykke med den sidste del af specialeskrivningen og ha’ en fantastisk rejse efterfølgende!! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad gør vi med vinduerne i Marmeladefabrikken?