Daniel Wellington news: Bondi Strap

Northside 2017: fredag

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-6a

Overskriften for fredag på Northside 2017: Mad, musik og mudder

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-7a

Run The Jewels gav en glimrende koncert!

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-3a

Opvarmning på Le Coq efterfulgt at forfest på et værksted dejlig tæt på festivalpladsen.

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-19a

Frank Ocean.. det var en speciel omgang.

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-11a

“Regner det nu igen?”-ansigtet .. så er det godt, man kan blive lidt glad igen med en gourmet-hotdog. Der kunne godt være sparet en anelse på rucolaen.

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-12a

Saveus fyrede den virkelig af! Vi var heldige at kunne se koncerten fra VIP-området, ellers var der nemlig helt pakket nede foran scenen.

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-13a

Glade miner trods regnvejr.

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-17a

MØ set fra Rodfast-boden

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-16a

Sidsel til hhv. MØ og Run The Jewels

sidsel-lasse-northside-fredag-2017-18a

Ret så god cowboy toast fra Rodfast

Første dag på Northside 2017 startede godt, men druknede efterhånden i regn, som dagen skred frem. Det var heldigvis ikke nok til at ødelægge den gode stemning, men vi kan vist godt blive enige om, at en festival bare er lidt sjovere i solskin. Vi fik hørt Run The Jewels, Saveus, lidt af MØ og Frank Ocean som afslutning. Det var en mærkelig koncert. Vi havde åbenbart ikke fået placeret os særlig godt rent lydmæssigt, og den første halvdel af koncerten (da den endelig gik i gang efter 35 minutters forsinkelse) kunne vi næsten ikke høre, hvad der blev sunget. Det blev bedre hen mod slutningen, men det virkede mest af alt som at være vidne til en lydprøve, hvor Frank startede et par numre forfra og gik rundt og mumlede lidt introvert i mikrofonen. Forventningerne til ham havde jo også været ret høje, men i vores øjne levede han desværre ikke op til dem. Soundvenue har kaldt koncerten meget intim, hvilket vi kun kan være enige i. Det var nok for intimt til vores smag – vi forventede ikke fællessang og udstrakte arme med lightere, men alligevel. Vi kan dog se, at mange andre skulle ha’ haft en fantastisk oplevelse, så måske er det bare os, der ikke helt var med på idéen bag sceneshowet.

Vi fik smagt på en masse god mad, som I kan se på billederne. Det var et højt niveau hele vejen rundt, så på den front er vi mere end godt tilfredse. Vi fik også hapset en fish ‘n’ chips, som vi dog ikke nåede at tage billeder af ;) Ikke verdens mest fotogene spise, men den gav fornyet energi i regnvejret!

I dag skal vi til to gange brunch i kolonihaverne bag Ådalen, og så satser vi meget stærkt på at vejret viser sig fra sin bedste side i dag! :)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Daniel Wellington news: Bondi Strap