Skæggrooming med OBH Nordica

Sponsoreret af

attraxion-extreme1

Skæg kan ofte være en lidt svær størrelse for os mænd – nogle har meget skæg, andre har intet. I sidste ende vil de fleste af os egentlig bare gerne have den type skægvækst, kvinder synes, passer bedst til os (selvom der nok også er et skjult ønske om at kunne få nogle misundelige blikke fra andre mænd, der ikke har en lige så imponerende skægvækst!). Selv er jeg fint tilfreds med min skægvækst på nær ét punkt – mit overskæg nægter at gro helt sammen med resten! Nøj, hvor er det irriterende. Faktisk kan det næsten godt gro sammen i den ene side, men i den anden side er der et stykke, hvor der (endnu) ikke er noget skæg. Så jeg det må jeg jo arbejde uden om!

attraxion-extreme-1

attraxion-extreme-3

attraxion-extreme-2

Nå, men det skulle jo egentlig handle om en test af det nyeste skud på stammen inden for professionel styling af hår og skæg i form af Attraxion Extreme fra OBH Nordica (rimelig action packed navn, I know). Her i weekenden var jeg til min gode vens bryllup, og her var det oplagt at sætte Attraxion Extreme-maskinen på prøve, da skæg og hår naturligvis skulle stå helt skarpt til den store dag. De af jer, der har fulgt med på bloggen i nogle år ved, at jeg har skiftet skæg- og hårstil et par gange – oftest på Sidsels opfordring. Det er jo trods alt hende, der skal se på mig hver dag ;) Jeg har både været ude i halvlangt hår og skæg og det ret korte hår og skæg, jeg har nu. Det er faktisk også det, Sidsel er mest vild med. Måske fordi det ser mest soigneret ud. Det kræver dog også, at jeg holder det ved lige – det vil sige, at jeg skal klippes ca. hver anden uge og at jeg skal trimme skægget hver eller hver anden dag. Derfor er det ekstra vigtigt lige nu, at jeg har en professionel skæg- og hårklipper, der kan garantere et skarpt look hver gang.

Der er mange gode ting, jeg gerne vil fremhæve ved Attraxion Extreme. For det første er der tre forskellige hastigheder – ret smart, når jeg skal bruge den til mit hår, der er noget tykkere end mit skæg. Samtidigt kan jeg se på displayet, hvor mange minutter, der er tilbage, før batteriet (som holder 135 minutter på en opladning) skal lades op. Så ikke noget med at stå med en død maskine midt i en barbering om morgenen. For det andet er skærebladene designet med den bedste skærevinkel, som giver et godt og jævnt resultat hver gang. Det bliver især tydeligt, når ens hår er 4mm kort – der er ikke plads til sjusk og ujævnheder ;) Har man længere hår og skæg end jeg, er der seks forskellige kamme, man kan skifte mellem på maskinen – de giver i alt 28 forskellige længdeindstillinger at vælge mellem. Alt i alt en rigtig god maskine til skæg og hår, som jeg faktisk også fik på et ganske fint tidspunkt – indtil nu har jeg nemlig brugt hele tre forskellige (og efterhånden lidt gamle) maskiner til mit skæg og hår, men nu kan jeg forhåbentlig nøjes med kun at bruge Attraxion Extreme :)

Jeg er i øvrigt blevet stor fan af produkter fra OBH Nordica generelt – som I måske har set, er vi også blevet de lykkelige ejere af en bordgrill og en blender fra dem. Det hele fungerer upåklageligt!

Interview: Cathrine fra mod one

img_3082

Sidsel og Cathrine

Vi har interviewet Cathrine fra det nystartede danske herretøjsbrand mod one om hvordan det er at starte sit eget brand, hvorfor hun har valgt at lave herretøj, hvad brandet er inspireret af og hvad hendes fremtidsplaner er. Læs med herunder.

Fortæl om dig selv.
Mit navn er Cathrine Marie Poulsen og jeg er 25 år. Jeg er først uddannet designteknolog med speciale i Fashion fra VIA – University Collage (TEKO) og efterfølgende tog jeg en overbygning, som tilsammen gav mig en Professionsbachelor i Business og Design, med speciale i Fashion. Derudover har jeg studeret high-end design og italiensk modehistorie i Firenze.

Hvordan er det at starte sit eget brand?
Når man som mig lever og ånder for at skabe, er det en fantastisk oplevelse at starte sit eget brand. Det har været enormt spændende at beskæftige sig med alle de forskellige led, jeg normalt ikke sidder med, som fashion designer. Mine interesser ligger i at holde den røde tråd i et design-dna og det har jeg fået masser af plads til at vise. Jeg vil dog sige, at det ikke altid er en smal sag at starte et modebrand op helt selv, da det kræver at du hele tiden er et halvt til et helt år foran. Her er jeg evig taknemmelig for at jeg har et stort netværk at trække på. Der er som så mange andre kreative brancher op- og nedture, men når dagen er omme, er jeg nu taknemmelig for, at jeg får lov til at skabe og vise, hvad der foregår oppe i mit hoved.

modone_capsule_ny

modone_ny_capsulemen

mod one til NYFW

Hvorfor valgte du at starte mod one?
Jeg var træt af at det efterhånden var blevet billigere at købe nyt tøj, frem for at vaske det man har, samtidig med at der ikke længere er den samme respekt for tøj og mode, som der har været. Som designer gør det mig grænseløst ked af det, når jeg træder ind i en butik og straks opdager hvordan folk vader rundt i tøj der flyder på gulvene. Store kommercielle brands spytter tøj ud som var det savsmuld på en høvlebænk, hvilket ødelægger folks forståelse af en produktion og hvor lang tid designs egentlig er undervejs på en systue. Derfor ønskede jeg at være med til igen at skabe en respekt for mode og bevise, at jo længere tid du bruger på dine designs, jo længere holder de i klædeskabet og jo større grund har du givet dine kunder for at passe på det og bære det med stolthed.

Under mit uddannelsesforløb, beskæftigede jeg mig meget med den britiske subkultur Mod, og forelskede mig i dens kultur, attitude og silhuetter. Jeg har altid været fascineret af, hvad man kan opnå med beklædning. Mod kulturen er et bevis på, at man kan hvad man vil, uanset hvor man kommer fra, og det bruger de særligt beklædningen til at opnå. Det er også en periode i dansk modehistorie, hvor man går op i at tøjet skal være skræddersyet og skille sig ud. Derfor valgte jeg at lave min moderne version af nutidig Mod beklædning, deraf navnet mod one.

lookbook_ss18_modone-17

mod one SS18

Hvad kendertegner mod one som herretøjsbrand?
mod one er et nyt dansk high-end herrebrand startet i september 2016. Vores design formidler den engelske subkultur Mod fra 1960 på en nutidig facon. Med en kombination af eksklusive materialer, unikke detaljer og vores ikoniske form, er hver eneste kollektion innovativ og unik. Alle styles bliver designet, konstrueret og udviklet i Danmark og syes efterfølgende millimeterkorrekt op på en systue i Estland, der tidligere syede russiske uniformer op.

I er to kvinder, der har valgt at lave herretøj – hvorfor?
Jeg, Cathrine, startede mod one for snart et år siden alene. Kort efter præsenterede jeg min tidligere kollega Sidsel for hele universet og det koncept, jeg gerne ville vise verden. Sidsel var heldigvis solgt fra start og har været min højre hånd lige siden. Hun kan bogstaveligt talt alt det, jeg ikke kan og omvendt – så vi fungerer rigtig godt som et team professionelt såvel som privat.

Det er fascinerende at være to kvinder i en herretøjsbranche og få lov til at se igennem mænds øjne og hvad de hver især går op i når det kommer til stil og udtryk. Det er rent fakta, at der er flere regler indenfor herrebeklædning end der er på dame og det har nok altid tiltalt os. Inden for herremode findes der langt flere regler – både sagte og usagte – hvilket for mig betyder, at der også er langt mere stolthed og ære i udviklingen af herretøj.

lookbook_ss18_modone-1

mod one SS18

I var på New York Fashion Week i år – hvordan var det?
Det var uden tvivl en stor oplevelse for os begge at være på Capsule New York, men især også fordi vi var personligt inviteret af Highsnobiety. Det føles helt surrealistisk at stå på en messe i New York, blandt kæmpe store veletablerede brands og i en blanding af cornrows og guldtænder som nærmest de eneste piger. Som dansk designer var det nu også meget fedt at opleve New York Fashion Week i en hel uge uden den mindste snært af dansk jantelov.

lookbook_ss18_modone-3

mod one SS18

Hvad er planerne for mod one fremadrettet?
Vores mål har hele tiden været at skabe vores eget univers, hvor folk kan gå ind og opleve vores tanker, koncepter og ideer. Det er nu lykkedes i form af vores webside www.modone.dk hvor vi netop også har åbnet webshop. Derudover har vi valgt at hænge i Grocery på Elmegade, så vores kunder har en mulighed for at prøve tøjet et fysisk sted. Nu handler det om at fange vores segment og lade dem vide, hvad vi står for og dernæst få dem til at bibeholde interessen for vores produkter. Vi håber derfor at folk går ind og tilmelder sig vores nyhedsbrev så vi har mulighed for at skabe en tættere relation.

Marmeladefabrikken: Badeværelset #3

Sponsoreret af Ifö

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-12a

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-1a

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-10a

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-19a

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-2a

Ifö Spira toiletsædeIfö Spira skylleknapIfö Spira toilet og Ifö Icon håndvask

For ikke så længe siden viste vi jer, hvordan vores badeværelse så ud, lige da vi overtog lejligheden. Ikke just et kønt syn, hvis vi selv skal sige det. Men hold nu op, hvor er vi blevet glade for resultatet nu, hvor vi næsten er færdige! Vi mangler lige en lampe over spejlet og et skab eller to til opbevaring af diverse toiletartikler. Ellers er vi done!

Vi er også rigtig glade for det udtryk, vores vask og toilet tilfører helheden på badeværelset. Udover at være nogle elementer, man bruger flere gange om dagen, fylder de en del i rummet. Derfor synes vi det er vigtigt, at de ser helt rigtige ud og passer ind i stilen. Vi har generelt forsøgt at følge et mantra i lejligheden, hvor vi går efter få elementer og møbler, som til gengæld gerne må fylde meget. Derfor valgte vi et gulvstående toilet fra Ifös flotte Spira-serie (frem for fx et væghængt) og en markant, firkantet vask fra deres Icon-serie. Samlet set har vi nok ramt en bastard mellem noget lyst og nordisk og så en stil, der er mere sydlandsk. Flere af vores venner og familiemedlemmer har bemærket, at de føler sig hensat til Sydfrankrig eller Mallorca, når de træder ud på badeværelset. Og det er måske ikke helt skævt. Det er nok især klinkerne og hanebjælkerne, der bidrager til denne følelse. Uanset om det er det ene eller det andet, så bliver vi i hvert fald enormt glade af at opholde os derude :)

Det er ret forskelligt, hvor meget folk går op i sådan noget som æstetikken på et badeværelse. For nogle er det en rent praktisk foranstaltning, hvor alt skal være så smart og funktionelt som muligt, for andre handler det om at alt ser helt perfekt ud og har et stramt æstetisk udtryk. Vi ligger nok et sted i midten – det skal være pænt og funktionelt, og vi vil gerne have, at anvendelighed og æstetik går op i en højere enhed. Det skal hverken være klinisk og upersonligt eller se rodet og kedeligt ud. Vi synes selv, vi er kommet ret godt i mål med vores bud på et drømmebadeværelse, og det har Ifö-produkterne bestemt bidraget til :)

AW17-overtøj hos Isabel Marant Aarhus

Sponsoreret indlæg

isabel-marant-aarhus-august-11a

isabel-marant-aarhus-august-10a

isabel-marant-aarhus-august-6a

isabel-marant-aarhus-august-5a

isabel-marant-aarhus-august-4a

isabel-marant-aarhus-august-3a

Lys ternet jakke, lysegrå jakke med høj krave + sort frakke fra Isabel Marant   /   Houndstooth blazer, strikket frakke + ternet jakke med krave fra Isabel Marant Étoile

 Jeg bærer lys ternet frakke fra Isabel Marant & grøn ternet frakke fra Isabel Marant Étoile

Efteråret er snart over os. Man mærker det på de små snert af kulde i vejret og de lyse nætters retræte. Det er en anelse trist, men heldigvis bringer efteråret også gode ting med sig. Rent påklædningsmæssigt er efteråret på mange måder optimalt – solskinstan og sommerhår er intakt, men temperaturen falder nok til, at man kan kaste sig over overgangsjakker og lag-på-lag. Og så er der frit valg mellem bare ankler eller strømpefødder lidt endnu.

Hos Isabel Marant i Aarhus er AW17 for alvor landet i butikken. De sidste udsalgsvarer er pakket væk, og de er nu afløst af lækre denimkvaliteter, blondeskjorter, blød strik og et væld af flotte jakker og frakker. Jeg har til indlægget her valgt mine favoritter ud. Derudover lånte jeg et par styles med ud på en gåtur i Latinerkvarteret, og jeg var nær ikke gået tilbage med dem! Av, for nogle lækre sager. Hvis man ser på de spåede tendenser for efterårets overtøj er Isabel Marants udvalg rimelig on point. Tern gør et stærkt comeback igen i år og det samme gør de lidt firskårne, maskuline jakker. Heldigvis relativt klassiske tendenser, som Marant har oversat til nogle langtidsholdbare kvaliteter og elegante styles. Jeg er selv ikke så meget for at skifte halvdelen af garderoben ud efter hver modeuge – hellere investere i få gode sager. Og gode sager har de rigeligt af i butikken i Volden 14 :)

Forandringstider

koh-chang-28a

Clickbait-overskrifternes æra er endnu ikke forbi! Ikke destomindre synes jeg ikke overskriften lover mere, end den kan holde, for der er sket en ret stor forandring i mit liv i løbet af den seneste måneds tid. Jeg har nemlig valgt at opsige mit fuldtidsjob som projektleder hos Heyday. Med andre ord står jeg fra september igen med foden under eget bord, og det er både nervepirrende og spændende. Selve opsigelsen er der flere grunde til – den primære værende at stillingen udgjorde et skævt match ift. hvem jeg er og hvad jeg brænder for. Og det er der ikke nogen, der er tjent med. Men beslutningen har bestemt ikke være nem at tage, og selvom jeg nu er ret afklaret med, at jeg skal videre, så er det stadig bittert at skulle sige farvel til søde kollegaer og seje kunder.

Tit ved maven hvad der skal ske, før hjernen gør det, og sådan har det nok også været i dette tilfælde. Følelser og fornuft kan være nogle ret så modstridende størrelser, og jeg er ikke udpræget god til at navigere mellem de to. Heldigvis kan jeg allerede mærke i maven, at det var den rigtige beslutning, selvom lettelsen hurtigt afløses at tvivl om, hvad jeg så skal kaste mig ud i. Jeg har en række følere ude, og er oprigtigt spændt på hvad de næste måneder kommer til at byde på. Og indtil jeg får lagt en solid slagplan, har jeg en ambition om at få produceret en pokkers masse indhold her til platformen – indhold jeg nu har tid til at fordybe mig i og gøre mig umage med. De, der kender mig, ved, at jeg hader halve løsninger, og dem bliver der altså nogle af, når man skal ha’ fuldtidsjob, lejlighedsrenovering og blog-biks til at gå op i en højere enhed. Fra april til juni i år har dette været scenariet, og det har været for meget af det gode. Lidt efter lidt sneg den der folkesygdom, som alle taler om, sig op på mig, og pludselig fattede jeg alvoren ved stress. Det var lidt ligesom da jeg sidste år prøvede Virtual Reality for første gang og indså “ah, this is what all the hype is about”, bare hvor brillen var skiftet ud med et tungt, mentalt åg og erkendelsen af “aha, det er sådan det føles at være makset ud både psykisk og fysisk”. Det var bestemt ikke rart, og jeg har siden brugt sommeren på at få fodfæste igen – og simpelthen få lagt en kurs.

En anden vægtig grund til min beslutning har været, at jeg savnede den fleksibilitet og frihed, jeg havde tilbage i efteråret 2016. Den ville jeg gerne prøve at finde tilbage til og se om jeg kunne få endnu mere ud af. “Men du skrev da dengang, at du savnede at have en arbejdsplads og kollegaer?” ville nogle af jer måske sige til dette, og det er korrekt – græsset er altid grønnere og alt det der, ikk? ;) Måske jeg skal tilbage i et fuldtidsjob, men det skal ikke være for enhver pris. Så hellere vente på, at det rigtige dukker op.

Nu håber jeg ikke dette indlæg får mig til at lyde alt for overskudsagtig, eller som én, der ikke påskønner at have et fast, lønnet arbejde, for det er slet ikke tilfældet. Jeg har faktisk alle dage haft svært ved at tackle omvæltninger som denne. Især det økonomiske aspekt kan give mig nervøse trækninger – særligt nu, hvor vi lige har købt lejlighed. Men det er en nødvendig beslutning, også selvom timingen ikke er rigtig. Det er altid noget, at min SU-livsstil ikke ligger så lang tid tilbage i tiden, at jeg har glemt hvordan man lever af 100 kr og en pakke havregryn for en stund ;) “Alt skal nok blive godt”, som Lasse ville sige.

Older posts