By the way #21

The Cactus of love lige efter den blev plantet. Den ser lidt slatten ud lige nu, men den skal nok rejse sig igen! Tror vi….
By the way:
- Først og fremmest: fuck det danske sommervejr så meget.
- Hvorfor har man altid lyst til at shoppe, når man ikke har penge til det og når man så endelig har penge, er der ikke rigtig noget, man gider købe? Det er en forbandelse!
- Hvor irriterende er ordet “hacking” lige? Man kan bruge betegnelsen om det, hackere gør. Men nej, du har ikke “hacket” gymnasiet fordi du har bestået din eksamen uden at læse op inden eller “hacket” den traditionelle burger, fordi du har skiftet bollerne ud med svampe. Stop!
- I har sikkert allerede hørt om Fries Before Guys, men hvis I ikke har, så tag lige og lyt! Det er seriøst nogle gode og sjove podcasts, der både tager lette og tunge emner op. Der er blandt andet et rigtig fint afsnit, der handler om sponsoreret indhold og influenters ansvar over for deres følgere og læsere. Her kommer pigerne også ind på den meget omdiskuterede artikel med Petra Nagel i ALT, som Lasse også skrev et indlæg om her.
- Efter 7 år med manuel opvask i hånden er en æra slut – vi har fået opvaskemaskine! Hold. nu. kæft. hvor er det fantastisk. Bedste investering ever.
- På Mallorca fandt vi et kaktusblad (eller hvad det hedder) på en gåtur den dag, vi havde 10-års kærestedag. Vi tog det med hjem og nu har vi plantet kaktussen. Den går under navnene “kærlighedskaktussen”, “10-års kaktussen” og “the cactus of love”, haha. Det er vist meget heldigt, at det er en kaktus, vi har valgt til at repræsentere vores forhold. Den skal virkelig misligeholdes, før den dør!
- Sidsel har gået og pakket en masse ting ud af de flyttekasser, vi har haft stående. Så lige nu skal Lasse spørge næsten hver gang, han skal bruge et eller andet. Det er kun Sidsel der ved, hvor tingene er, haha!
- Vi er lidt uenige om, hvordan man skal forholde sig til cyklister og fodgængere i Mejlgade – det er jo i princippet en cykelsti + vej, som biler må køre på. Men folk bruger den tit mere som en gågade. Hvad siger I? Skal folk skride ind på fortorvet, eller skal man bare acceptere, at man må kigge sig ekstra godt for som bilist og cyklist i Mejlgade?
- Vi er stort set færdige med at renovere lejligheden! YAY! Nu kommer vi så til indretningsprocessen.. det er heldigvis lidt sjovere ;)
Jeg synes faktisk, det er rigtig hyggeligt, at folk går på vejen. Pis, sorry allesammen.