Outfits via Me & The Met

Forandringstider

koh-chang-28a

Clickbait-overskrifternes æra er endnu ikke forbi! Ikke destomindre synes jeg ikke overskriften lover mere, end den kan holde, for der er sket en ret stor forandring i mit liv i løbet af den seneste måneds tid. Jeg har nemlig valgt at opsige mit fuldtidsjob som projektleder hos Heyday. Med andre ord står jeg fra september igen med foden under eget bord, og det er både nervepirrende og spændende. Selve opsigelsen er der flere grunde til – den primære værende at stillingen udgjorde et skævt match ift. hvem jeg er og hvad jeg brænder for. Og det er der ikke nogen, der er tjent med. Men beslutningen har bestemt ikke være nem at tage, og selvom jeg nu er ret afklaret med, at jeg skal videre, så er det stadig bittert at skulle sige farvel til søde kollegaer og seje kunder.

Tit ved maven hvad der skal ske, før hjernen gør det, og sådan har det nok også været i dette tilfælde. Følelser og fornuft kan være nogle ret så modstridende størrelser, og jeg er ikke udpræget god til at navigere mellem de to. Heldigvis kan jeg allerede mærke i maven, at det var den rigtige beslutning, selvom lettelsen hurtigt afløses at tvivl om, hvad jeg så skal kaste mig ud i. Jeg har en række følere ude, og er oprigtigt spændt på hvad de næste måneder kommer til at byde på. Og indtil jeg får lagt en solid slagplan, har jeg en ambition om at få produceret en pokkers masse indhold her til platformen – indhold jeg nu har tid til at fordybe mig i og gøre mig umage med. De, der kender mig, ved, at jeg hader halve løsninger, og dem bliver der altså nogle af, når man skal ha’ fuldtidsjob, lejlighedsrenovering og blog-biks til at gå op i en højere enhed. Fra april til juni i år har dette været scenariet, og det har været for meget af det gode. Lidt efter lidt sneg den der folkesygdom, som alle taler om, sig op på mig, og pludselig fattede jeg alvoren ved stress. Det var lidt ligesom da jeg sidste år prøvede Virtual Reality for første gang og indså “ah, this is what all the hype is about”, bare hvor brillen var skiftet ud med et tungt, mentalt åg og erkendelsen af “aha, det er sådan det føles at være makset ud både psykisk og fysisk”. Det var bestemt ikke rart, og jeg har siden brugt sommeren på at få fodfæste igen – og simpelthen få lagt en kurs.

En anden vægtig grund til min beslutning har været, at jeg savnede den fleksibilitet og frihed, jeg havde tilbage i efteråret 2016. Den ville jeg gerne prøve at finde tilbage til og se om jeg kunne få endnu mere ud af. “Men du skrev da dengang, at du savnede at have en arbejdsplads og kollegaer?” ville nogle af jer måske sige til dette, og det er korrekt – græsset er altid grønnere og alt det der, ikk? ;) Måske jeg skal tilbage i et fuldtidsjob, men det skal ikke være for enhver pris. Så hellere vente på, at det rigtige dukker op.

Nu håber jeg ikke dette indlæg får mig til at lyde alt for overskudsagtig, eller som én, der ikke påskønner at have et fast, lønnet arbejde, for det er slet ikke tilfældet. Jeg har faktisk alle dage haft svært ved at tackle omvæltninger som denne. Især det økonomiske aspekt kan give mig nervøse trækninger – særligt nu, hvor vi lige har købt lejlighed. Men det er en nødvendig beslutning, også selvom timingen ikke er rigtig. Det er altid noget, at min SU-livsstil ikke ligger så lang tid tilbage i tiden, at jeg har glemt hvordan man lever af 100 kr og en pakke havregryn for en stund ;) “Alt skal nok blive godt”, som Lasse ville sige.

   

18 kommentarer

  • Karoline

    Hej Sidsel, Min kæreste og jeg er selv i gang med vores projekt “ny-lejlighed” samtidig med nyt job og hjernerystelse mv. Jeg glæder mig til (forhåbentlig snart) at finde fodfæste igen. Tak for et fint indlæg. Det er rart ikke at føle sig som de eneste som bliver slået lidt omkuld af projekt lejlighed. Jeg glæder mig til at komme over på den anden side ligesom Jer og nyde vores nye hjem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Hej Karoline
      Det lyder også som noget af en mundfuld! Jeg håber I tager vare på jer selv og hinanden – lejlighedsrenovering skal åbenbart trække tænder ud.. Og tro mig, I bliver så glade når I kommer ud på den anden side. Det er bare vigtigt ikke at ødelægge sig selv undervejs i processen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelt hen så fint beskrevet det med at maven ofte ved det før hjernen har forstået det… hvor er det stærkt at du har lyttet til din mavefornemmelse og handlet på den. Kæmpe held og lykke med hvad end der ligger om hjørnet til dig… synes ham Lasse lyder ret klog ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak, Jette. Det varmer med alle de søde hilsner :)
      Ja han er en god én!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stress er alvorligt, så sejt, at du både lytter til den, før det går helt galt (det håber jeg ikke, det er) og samtidig din mavefornemmelse i forhold til job.
    Stort pøj pøj – og pas på dig. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for de fine ord, Marianne. Det er rørende at få så mange gode tanker og hilsner med på vejen.
      Heldigvis kan jeg allerede mærke, at jeg er et bedre sted, så det skal nok gå, det hele :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Mega sej beslutning!
    Hvis du/I mangler tid, så kunne det da være herre nice med nogle podcast-produktioner til bloggen. Fx kunne det være vildt fedt, hvis I kørte nogle spørgerunder på Podcast-form i stedet for video…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Hej Amanda

      Først og fremmest: tak!

      Vi har faktisk snakket om at kaste os ud i podcast-optagelsens ædle kunst, selvom markedet allerede er pænt mættet med bloggere.
      Det kan sagtens tænkes, at vi giver det et forsøg, når jeg får mere tid mellem hænderne. Det skal bare helst gøre ordentligt, hvis vi skal gøre det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Som en der selv har været ude (og nede) med stress, så synes jeg bare det er super sejt, at du lytter til dig selv! Stærkt gået, og bliv endelig ved med det. Held og lykke med næste kapitel :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Mange tak, Marie. Det føles også godt :) Jeg håber du selv er kommet ovenpå igen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Tillykke! Det er altid dejligt, når man formår at få lyttet til sin mavefornemmelse – hvad der især er svært når man er stresset. Held og lykke med det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak – tror jeg! Selvom det ikke føles som noget, der burde fejres, så kan der være noget om, at det jo også er en slags sejr at få reageret på sin mavefornemmelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Stor respekt herfra, det er en stor beslutning at tage, men hvor er det vigtigt at man trives i ens job og når det ikke er tilfældet som her, så har du valg hvad der er sundest for dig og det er det allervigtigste. Alt det bedst til dig fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for den fine kommentar, Christina. Det er altid rart at blive bekræftet i sine overvejelser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • DT

    Må man spørge, hvad du har læst, der gav dig adgang til stillingen, samt hvilke værdier, det var, der ikke stemte overens med dine egne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Hej Dion

      Jeg har læst en bachelor i Marketing & Management Communication og en kandidat i oplevelsesøkonomi.
      Jeg vil ikke komme nærmere ind på opsigelsen, men i sidste ende bunder valget i et ønske om at ville være herre over min egen tid :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Synes det er mega sejt at du siger stop og lytter til dig selv! Du skal nok finde noget andet relativt hurtigt og som vil passe dig bedre :) pøj pøj!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfits via Me & The Met