Outfits via Me & The Met

Sponsoreret af Me & the Met

me-and-the-met-sidsel-skjorte-5a

me-and-the-met-sidsel-skjorte-6b

me-and-the-met-sidsel-kjole-ganni-3a

me-and-the-met-sidsel-kjole-ganni-2a

me-and-the-met-sidsel-skjorte-4a

me-and-the-met-sidsel-skjorte-3a

Kjole fra Ganni, skjorte fra Anecdote

Kender I Me & The Met? Jeg tør vædde på, at mange københavnske kvinder gør. Webshoppen tilbyder nemlig den fine service at levere varer samme dag som de bestilles i København, Hellerup og Charlottenlund. Med andre ord har Me & The Met nok afværget en del tøjkriser gennem tiden. Desværre kan de ikke tilbyde samme service i resten af landet, men vi får stadig glæde af gratis levering og gratis returret. Sidstnævnte synes jeg er en enormt rar service at have, når man handler online. Det kan være besværligt nok i forvejen at levere ting retur, og hvis det så også koster en bondegård..

Da jeg har været så heldig at få lov til at teste deres service, klikkede jeg to fine styles hjem i sidste uge – en festlig mesh-kjole fra Ganni og en sart lyserød skjorte fra Anecdote. Førstnævnte havde jeg på til en 30 års fødselsdag i lørdags. Det var den perfekte dansesag! Og så er den jo bare pæn, som så mange af de ting, Ganni sender på gaden i øjeblikket. Det er som om brandet er allestedsnærværende i det danske modebillede lige nu. Men de gør også virkelig godt. Mindre bekendt var jeg med det hollandske brand Anecdote, men jeg er allerede fan. Skjorten jeg modtog er virkelig lækker i både materiale og pasform, og så elsker jeg flæsedetaljerne. Faktisk fungerer den også godt sammen med kjolen. Det kan anbefales at tjekke Anecdote ud, hvis ikke man kender mærket :)

Find Me & The Mets udvalg af Ganni her og Anecdote her. Tjek også de nye brands ud, som butikken netop er begyndt at føre – fx Lovechild 1979 her og By Malene Birger her.

Aarhus Lately: Cluster Square edition

Aarhus Festuge nærmer sig, og det skal naturligvis ikke gå stille for sig. Ét af de mest populære steder at hænge ud i løbet af Festugen er på Klostertorv, hvor de seje mænd og kvinder fra Culture Works igen i år fyrer op for Cluster Square, hvor der kommer til at ske en masse fede ting i løbet af ugen. Her er nogle af de ting, vi mener, du skal tage at komme til. Det fulde program kan du finde her.
20819217_811902902323242_8602663081823081216_o
All Day Denim Day x Noisy May – her er der denim i alle afskygninger på programmet mellem kl. 14 og 18 (d. 31 august) – der er gratis denimjakker til de hurtige, og du kan customize din egen jakke, jeans alle andet denim på dagen. Bloggers Delight (aka mig) vil også være der til at snakke om at blive blogger, så kig forbi, hvis du har en influencer gemt i maven ;)
moses-andreas
Fredag aften (d. 1/9 kl. 23) spiller Moses: “Andreas” op til dans med lækker R&B pop på Cluster Square. Jeg har selv skamhørt deres sommerhit “Gazeller”, så der kunne være en god chance for at finde mig hånd i hånd med Sidsel, når de to gutter går på scenen.
mathias_and_the_beatroots
Samme tid dagen efter (lørdag d. 2/9 kl. 23) går Mathias and the Beatroots på scenen for at holde den vildeste lørdagsfest. Kort sagt spiller de alle dine yndlings festnumre med masser af energi, glæde og fart på. Faktisk spiller de også en coverkoncert af Daft Punk albummet ‘Discovery‘ om torsdagen. Det tror jeg bliver, om muligt, endnu mere vanvittigt. Det foregår i kirken på Nørre Allé, som i år også er inddraget i Cluster Square-programmet.
fr_cover
De fleste kender nok Kånken-tasken fra Fjällräven, som nu er blevet ophøjet til at have status som kunst. Swedish Society of Arts and Crafts, der på vegne af den svenske stat hylder svensk kunst ude og hjemme, står bag tasken nye titel, og det bliver fejret på Cluster Square lørdag d. 26/8 fra kl. 10, hvor du blandt andet kan være med til at lave et to meter højt Kånken-taske-kunstværk og selvfølgelig vinde limited edition Kånken-art tasker.
19221480_726546440862094_4275775676138084323_o
Vi har før skrevet om fællesspisning i Ankersgade med F42, som nu også bliver bredt ud til Cluster Square under festugen. Nærmere bestemt er det igen kirken på Nørre Allé, der lægger lokaler til, og der er hele fire lækre retter for kun 65 kroner! Dørene åbner kl. 17.30 hver dag mellem d. 25/8 og 2/9. Se hele menuen på Facebook her.

En uge i mad + opskrift på den bedste pastaret

OptiGrill & High Speed Blender sponsoreret af OBH Nordica

pasta-floede-chorizo-2a

pasta-floede-chorizo-1a

mad-i-ugens-loeb-9a

mad-i-ugens-loeb-10a

mad-i-ugens-loeb-8a

mad-i-ugens-loeb-7a

mad-i-ugens-loeb-1a

mad-i-ugens-loeb-3a

mad-i-ugens-loeb-2a

Frisk pasta med chorizo og feta  /  Surdejstoast med pastrami/cheddar/rødløg & landskinke/cheddar/sennep   /   Milkshake med bær   /   Mexi-burger

Vi har fået en håndfuld spørgsmål på det seneste, der går på hvad vi putter i munden for at holde os sunde, glade og mætte. Og svaret er nok ret kedeligt og ligetil –  en rimelig afbalanceret kost, hvor vi forsøger at spise en masse fuldkorn, grøntsager og frugt på daglig basis. Faktisk gør det mig glad at skrive, at mad ikke er en faktor, vi tænker videre over i dagligdagen. Vi spiser mestendels sundt, hvilket efterlader plads til burger, kage og chips, når lysten melder sig. Men den præcise fordeling er ikke noget vi bærer rundt på i bevidstheden. Det handler vist mest af alt om at etablere nogle gode hverdagsvaner. Fx havregryn til morgenmad, godt med grove grøntsager og rugbrødsmadder til frokost og så en ret til aften, der inkorporerer brune ris/fuldkornspasta/kartofler/quinoa etc. med grøntsager og en proteinkilde. Både Lasse og jeg spiser relativt meget og ofte, men mæthedsfornemmelsen skal helst komme fra de rigtige kilder.

At mad ikke er et stort issue for os i hverdagen er ikke ensbetydende med, at det altid er let at finde på, hvad der skal kokkereres. Men man har vel altid nogle go-to-retter oppe i ærmet. Derfor tænkte vi, at vi ville vise jer et par billeder af “en uge i mad” som den kan se hjemme hos os. Den forgangne uge har budt på et lidt voldsomt alkoholindtag, så det bærer retterne præg af! Måske ikke den sundeste uge at dokumentere, men vi har virkelig spist godt, haha. Flere af jer har i øvrigt efterspurgt opskrifter på nem og god hverdagsmad – den pastaret vi spise om mandagen er faktisk et godt eksempel på netop dette, så den får I lige opskriften på. Sig til hvis I vil vide mere om nogle af de andre retter :)

Pasta med chorizo og feta til to sultne personer:

1 løg, 1 fed hvidløg, 200 gram spidskål, 100 gram chorizo (fra en hel pølse – ikke skiveskåren), 2 spsk tomatpuré, 100 ml fløde, 1/2 tsk chiliflager, 1 knivspids cayennepeber, salt & peber

Hertil: 250 gram fuldkornspasta, feta som topping

Fremgangsmåde: Start med at sætte vand over til pasta. Hak herefter løg og hvidløg fint. Skær spidskål i strimler. Skær chorizo i tern. Steg løg, hvidløg, spidskål og chorizo på en pande med et skvæt olivenolie. Mens ingredienserne steger sættes pastaen over – kog til den er al dente. Tilføj tomatpuré, chiliflager og cayennepeber til panden. Hæld herefter fløde på panden og rør rundt i sovsen. Tilsæt til sidst salt og peber og hæld blandingen over den kogte pasta. Server med smuldret feta og eventuelt et knips krydderurter på toppen (timian, oregano eller basilikum gør sig godt). Bon appetit!

Svar på Q&A del 3

silvan-makeover-terrasse-6a

Hvad laver I om ti år?

Om ti år har vi fået et par dejlige børn, og forhåbentlig har vi jobs der tillader, at vi tilbringer en masse tid sammen med dem og stadig kan rejse lige så meget, som vi gør i dag. Vi bor nok stadig i Marmeladefabrikken – med mindre vi har valgt at leje lejligheden ud og er taget på eventyr :)

Kan I bedst lide Aarhus Streetfood eller Central Food Market?

Kvalitetsmæssigt synes vi stadig Aarhus Central Food Market er et nyk over Aarhus Streetfood, men sidstnævnte har fået nogle gode tilføjelser på det seneste så som Pasta Fresca og The Pita Corner samt det nybyggede udeareal, der er et virkelig hyggeligt opholdssted på en varm sommerdag. For et par måneder siden havde vi nok svaret Central, men måske vi hælder til Aarhus Streetfood nu!

Må man høre hvilke børnenavne der inspirerer jer?

Vi er stadig ret meget på herrens mark hvad angår børnenavne – godt det ikke haster med den slags ;) Men jeg tror vi hælder til de mere traditionelle, nordiske navne. Og vi er ret glade for de lidt korte af slagsen så som Gro, Liv, Le m.v. Nærmere kommer vi det nok ikke på nuværende tidspunkt. Vi kan dog nemt sige, hvilke navne, vores børn IKKE skal ha’ – den liste finder I her ;)

Bedste feriedestination (med en to årig på slæb i mente)?

Hvis det er om sommeren, så vil vi altid anbefale at man bliver i eller omkring Europa. Vi har simpelthen så mange spændende lande lige i “baghaven”, så det skal da udnyttes! De oversøiske destinationer kan man gemme til det bliver rigtig koldt (eller til børnene er blevet ældre). Inden for Europas grænser vil vi bl.a. anbefale Barcelona, Palma/Mallorca, Ligurien, Berlin, Hannover og Sydsverige. Det er svært at kåre en vinder, for det kommer helt an på om man er til strand-, natur- eller storbyferie.

Sidsel – du har tidligere nævnt at du har store fødder. Det har jeg også! Har du også problemer med at finde sko der er passer? Tænker især på ubekvemme sko som støvler og hæle!

Godt jeg ikke er alene med mine kvaler ;) Jep, lige præcis støvler og hæle kan være problematiske. Tit går jeg efter sko i ruskind, da de ofte former sig lidt mere efter foden end en hård lædersko gør. Og så er der visse brands, jeg bedre kan passe end andre – fx Vagabond, & Other Stories (altid en vinder!), Acne og Marni.

Bedste restaurant i København?

Vi var helt vilde med maden og stemningen på både Lo Jo’s Social og Mother Wine, da vi besøgte København sidst. Og så er alt, hvad der rimer på Mexico og Sydamerika et hit hos os, så Condesa og Llama må nok også nævnes. Men altså, vi kunne blive ved! Måske vi skulle lave en guide med vores favoritrestauranter i Kbh, hvis der er stemning for det?

Hvad spiser I for at holde jer sunde og slanke, har I nogle gode opskrifter til aftensmad?

Først og fremmest er vi begge genetisk “heldige” – det kræver ikke den store indsats at opretholde status quo. Men vi følger de gængse kostråd nogenlunde og sørger for at cykle og motionere relativt ofte. En opskrift vi tit tyer til, som er nem og velsmagende, går under navnet “Grøn Millionbøf” herhjemme (men den har nu ikke særlig meget med den traditionelle millionbøf at gøre!). Man steger to hakkede løg, tre revne gulerødder, 1/4 revet kålhoved og en pakke hakket oksekød i olie og smager til med karry, salt og peber. Retten serverer vi med fuldkornspasta til. Det smager virkelig godt og er en måde at snige en god mængde grøntsager ned på! Når det er sagt, så spiser vi jo også kage og fastfood med jævne mellemrum. Vi er fx i gang med at varme to frysepizzaer i ovnen, mens jeg skriver dette, haha.

Hvem laver mest mad hjemme hos jer?

Det gør Sidsel, selvom vi begge godt kan lide at lave mad. Sidsel tager nok bare oftest teten på at gå i gang med et kokkerere et måltid. Lasse er lidt mere forfalden til hurtige løsninger og takeaway. Men så gør han så meget andet  – fx bliver 95% af alt vores vasketøj ordnet af Lasse.

Er de job, I har nu, jeres drømmejob?

Lasse er uden tvivl glad for sit job hos Bloggers Delight, ikke mindst fordi det rummer en masse frihed og fleksibilitet til at arbejde, når det er mest belejligt. Sidsel er faktisk på vej ind i en ny jobsituation, men mere om det på et andet tidspunkt :) Alt er jo relativt – også betegnelsen “drømmejob”. Nu om dage tror vi nok på, at et drømmejob i lige så høj grad handler om, hvordan man kan indrette sin tilværelse ud fra en given stilling, som det handler om de konkrete arbejdsopgaver.

Hvordan har I det med at blive genkendt på gaden? Må man gerne sige hej?
Det synes vi kun er dejligt, og man må hjertens gerne sige hej :) Også selvom det sker i byen, og man er lidt fuld, hvilket ofte er tilfældet, haha. Uanset hvad er det virkelig fedt at møde jer, der læser med på bloggen.

Hvad er Lasses yndlings magickort og hvad spiller han med?

Haha, det er så fedt, det spørgsmål! Jeg får slet ikke spillet nok Magic for tiden, men når jeg spiller, har jeg et par forskellige deck. Har et rent sort, et hvidt/rødt/grønt og et rent hvidt. Det hvide er nok det sjoveste, da det er bygget til at få en masse små creatures hurtigt i spil og så equippe dem med forskellige våben. Det plejer at virke godt! Mit yndlingskort er Armadillo Cloak – det har hjulpet mig i mange spil, især hvis jeg får smidt det på et creature med regenerate. (Til alle, der ikke kender Magic – beklager nørdesnakken, haha!).

Er I begyndt at snakke om datoer for bryllup? Eller venter I med al planlægning omkring dét til lejligheden er helt på plads?

Nu er vi efterhånden nået i mål med renovering af lejligheden, så vi er lige så stille startet op med bryllupsplanlægningen :) I øjeblikket arbejder vi med august 2018 som tidsramme, men nu må vi se om det er realistisk i forhold til den lokation, vi kaster vores kærlighed på. Og så skal økonomien selvfølgelig også kunne bære at vi kaster penge efter en dyr fest til den tid.

 

36 efterårsfavoritter

Indlægget indeholder reklame-links

sidsel-lasse-kollage-efteraar

Ja, beklager venner, men efteråret nærmer sig! Vi er heller ikke vilde med det, men det er desværre en realitet. Hvis der er noget positivt ved det, må det vel være, at man kan iføre sig lækre striktrøjer, flotte jakker og sejt fodtøj. Herunder finder du vores bud på nogle essentielle tilføjelser, der kan gøre din garderobe 100% efterårsklar.

sidsel-sko

&Other Stories sko til 950 DKK, Filippa K sneakers til 1700 DKK, Notabene støvler til 3200 DKK

sidsel-nederdele

&Other Stories nederdel til 495 DKK, Monki nederdel til 200 DKK, Ganni nederdel til 1300 DKK

sidsel-kjoler

Monki kjole til 350 DKK, Vila kjole til 400 DKK, &Other Stories kjole til 795 DKK

sidsel-jeans

Weekday jeans til 300 DKK, Filippa K jeans til 1400 DKK, Monki jeans til 350 DKK

sidsel-jakker

Ganni jakke til 2200 DKK, Minimum frakke til 1200 DKK, &Other Stories jakke til 495 DKK

sidsel-bluser

&Other Stories bluse til 645 DKK, Selected Femme bluse til 460 DKK, &Other Stories bluse til 560 DKK

lasse-sko

Raf Simons x Adidas sneakers til 2700 DKK, New Balance sneakers til 1600 DKK, Hi-tec sneakers til 1300 DKK

lasse-skjorter

Weekday skjorte til 375 DKK, mod one skjorte til 1650 DKK, Camoshita skjorte til 1850 DKK

lasse-jeans

Tiger of Sweden jeans til 1200 DKK, Weekday jeans til 350 DKK, Won Hundred jeans til 900 DKK

lasse-jakker

Minimum jakke til 800 DKK, Weekday jakke til 500 DKK, H&M jakke (H&M Studio AW17) til 699 DKK

lasse-huer

COS hue til 150 DKK, Minimum hue til 300 DKK, The North Face hue til 249 DKK

lasse-troejer

Minimum strik til 500 DKK, Filippa K strik til 1100 DKK, Forét sweatshirt til 700 DKK