H&M Studio AW17 favourites

Marmeladefabrikken: mere om badeværelsesrenoveringen

Sponsorerede produkter fra Bekko og Billig VVS

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-11a

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-4a

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-3a

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-1a

sidsel-og-lasse-badevaerelse-marmeladefabrikken-2a

Toiletrulleholder fra House Doctor, håndklædekrog fra House Doctor, metalreol fra Søstrene Grene, klinker fra Tiles R Usspejl fra BoConcept, vandhane fra Hans Grohe, bundventil fra Hans Grohe, brusebatteri fra Hans Grohe og brusersæt fra Damixa

Hermed lidt flere billeder af vores badeværelse og dét armatur, vi har valgt. Vi skal vist have fat i en vid-vinkel, så man bedre kan fornemme rummet. Klinkerne ser helt psykedeliske ud, når man ser dem helt lige på inde i brusekabinen, haha. Men det er altså en rigtig rar oplevelse at gå i bad derhjemme nu. Det er så fedt at have en åben brusekabine, så man ikke føler sig ”klemt inde” og så er det en lækker luksus at have både ”rain shower” brusehoved og et almindeligt et af slagsen. Førstnævnte er fx rigtig lækkert at bruge efter et dyp i havet. Og til alle jer, der advarede os mod at få lagt sorte klinker, så kan vi hilse at sige, at de grå marokkanske klinker, vi endte med, er som skabt til at skjule kalkskjolder. Win! Og derudover synes vi jo at de er smadderflotte og gode at gå på. De er enormt bløde og glatte, og så patinerer de faktisk med tiden, sådan at de vist nok ender med at blive ret blanke. Vi kan allerede fornemme det nu hvor vi har vasket gulvet et par gange. Det er ret skørt med en klinke, der patinerer, egentlig. Men flot ser det ud :)

Mht. armatur overvejede vi mange forskellige løsninger. Både den helt dyre fra Vola, den trendbaserede med messing überalles og så den mere klassiske fra Hans Grohe, som vi endte med at gå med. Dette var der flere grunde til. Blandt andet er vores brudekabine sådan indrettet, at blandingsbatteriet sidder helt yderst langs væggen. Dette betød at man i det gamle badeværelse skruede op for vandet på en drejeknap, der sad klinet op ad væggen. Og dette var endda inden der sad klinker i brusekabinen. Da først de kom op var vi nødt til at kigge på en løsning, hvor vi kunne flytte knappen ind mod midten. Og her kom Billig VVS på banen – vi fortalte dem om problemet og vores ønsker til brusestang, og de vendte tilbage med et rigtigt fornuftigt forslag. Nu har vi én ”vippefod” i midten af blandingsbatteriet, i stedet for en drejer til både vandstråle og temperatur. Og det har heldigvis løst pladsproblemet. Brusebatteriet er koblet på en brusestang fra Damixa, som vi synes passer godt til badeværelsets stil. Efter vi besluttede os for at gå med brusebatteriet fra Hans Grohe tænkte vi, at det var bedst at være konsekvente med armaturvalg – og derfor fik vi sat vanehane fra samme serie fast på håndvasken. Derudover fik vi anbefalet en smart bundprop, som man ikke behøver koble til vandhanen. Man klikker den blot ned, så lukker den tæt.

Mht. interiør har vi indtil videre holdt rummet ret skrabet. Vi har været så heldige at Bekko ville sponsorere nogle sager til vores nye hjem – heriblandt toiletrulleholder og håndklædekrog. Begge dele er udført i sort metal, og vi har derfor valgt at føre dette videre med en lille sort reol fra Søstrene Grene, hvor tandbørste, cremer m.v. kan stå. Lige nu har vi resten af vores badeværelsessager samlet i bryggersskabene, men på sigt skal vi finde en opbevaringsløsning, som kan monteres i badeværelset. Selvom det så vil ”koste” lidt af rummeligheden. Derudover er tanken at vi måske skal tilføje en enkelt plante eller to og så mangler vi en skraldespand og en lampe, der kan hænge over spejlet. Det må kommer lidt henad vejen. Ligesom at jeg har et ønske om at få skiftet alle vores grå stikkontakter i hytten ud med hvide – men det er bagataller.

Nu har vi brugt vores nye badeværelse i et par måneder, og alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med materialevalget. Det er altid et sats at sidde og klikke ting hjem online, uden at vide om det kommer til at spille, når man får det hele monteret derhjemme. Men det gør det heldigvis!

   

1 kommentar

  • I kan jo eventuelt installere et skab under vasken til opbevaring. Så koster det i hvert fald ikke så meget af rummeligheden ude i selve rummet – pladsen under vasken bevæger man sig sjældent rundt på alligevel, haha :D
    Synes jeg nye badeværelse er blevet så fint, jeg får helt lyst til at gå i bad hjemme hos jer, haha! (Beklager, hvis det lød for skummelt :p )

    http://nouw.com/satinawandel

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M Studio AW17 favourites