Lys overalt: Philips Hue Go + konkurrence

Marc Jacobs Aarhus

Sponsoreret indlæg

marc-jacobs-aarhus-12a

marc-jacobs-aarhus-7a

marc-jacobs-aarhus-6a

marc-jacobs-aarhus-5a

marc-jacobs-aarhus-4a

marc-jacobs-aarhus-3a

marc-jacobs-aarhus-2a

marc-jacobs-aarhus-1a

Billede nr. 2: Snapshot shoulder bag  /  Billede nr. 3+6 tv: Cropped Corduroy Jacket  /  Billede 4+8 tv: Navigator Saddle bag

I fredags besøgte vi de søde piger hos Marc Jacobs i Volden. Butikken har efterhånden ligget i Latinerkvarteret i en del år, og ligesom med Isabel Marant, der ligger skråt overfor, hører de i Danmark under franchisepartneren MN Retail, som I muligvis har stiftet bekendtskab med på Instagram. Som del af mit løbende samarbejde med MN Retail har jeg aflagt Marc Jacobs et besøg for dels at knipse billeder af de nye, fine efterårsvarer, butikken har fået hjem, og dels for at vise hvor meget brandet har udviklet sig på det seneste. Som nogle af jer måske ved, så valgte Marc Jacobs at lukke det billigere undermærke Marc by Marc Jacobs forrige år, og med denne beslutning fulgte en strømlining af hele koncernen og det egentlige output – deres tøj, tasker og øvrige accessories. Marc Jacobs har jeg altid associeret med grå tees med Victoria Beckham-tryk og sorte tasker med den karakteristiske guldplade. Men i dag er brandet meget andet end dette, og – tør man sige – meget bedre. De genkendelig styles er stadig at finde på hylderne, men der er også meget andet godt – ruskindstasker, silkeskjorter med finurligt print, lækre ankelstøvler og fx også den seje bordeaux fløjlsjakke, jeg prøvede på dernede.

Butikken er med sine 80 kvadratmeter faktisk den mindste Marc Jacobs i verden! Det passer på sin vis ret godt til Aarhus – en by der akkurat er stor nok til at rumme MJ, men også den mindste af sin slags ;) Men på trods af den beskedne størrelse rummer den altså et bredt udvalg. Særligt butikkens taske-arsenal er imponerende. På hylderne findes alt fra klassisk MJ-design i kunststof til de seje, små Snapshot camera bags i ruskind og slangeskind. Sidstnævnte gad jeg godt eje!

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med det “nye” Marc Jacobs, så kan det gøres i Volden 9 fra mandag til lørdag (om fredagen helt til kl. 18.30).

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lys overalt: Philips Hue Go + konkurrence