Hvad er meningen med det hele?

Op på en hæl

Indeholder reklame-links

sissel-edelbo-1a

sissel-edelbo-6a

sissel-edelbo-2a

sissel-edelbo-5a

Bluse fra Sissel Edelbo (sponsoreret), jeans fra Weekday (i sort her, i sandfarvet her), sko fra Asos

Efter at have slået mine folder i Weekday Aarhus siden butikken åbnede i 2010 og frem til min første fuldtidsansættelse i 2015, har jeg ejet et hav af forskellige jeans-modeller fra brandet. Men efter fem års loyalitet gik jeg lidt kold i Weekday – too much of a good thing, måske.. Faktisk satte jeg kun mine ben derinde et par gange i det år, der fulgte, hvilket er utrolig lidt sammenlignet med de foregående år, hvor jeg praktisk talt boede derinde. Weekday-jobbet – især de første år – er endt med at blive en stor del af mine tidlige tyvere i Aarhus. Jeg har rigtig gode minder fra den tid, og mange af mine kollegaer er i dag mine tætte venner. Vi har festet usandsynligt meget, haft tømmermænd sammen, overlevet julesalg i butikken, rejst sammen, cruiset rundt til diverse events i byen, drukket tusind fyraftensøl på Le Coq og alt muligt andet. Nu er de fleste af os videre i teksten rent jobmæssigt, men det vil altid give en speciel, hjemlig følelse i maven at træde ind ad døren på Guldsmedgade 10, i hvert fald for mit vedkommende. Har I det mon lige sådan med jeres ungdomsjobs?

Det var lidt af et sidespor! For det jeg egentlig ville fortælle med dette indlæg er, at jeg efter flere års pause igen har købt jeans fra Weekday – hhv. modellen Ace og Voyage. Begge modeller har seje snit, og så er de udført i 100% økologisk bomuld, hvilket gør mig ret glad. Det ser ud til at Weekday lige så stiller nærmer sig målet om at omstille al bomuldsproduktion til et økologisk, bæredygtigt alternativ. Det giver jeg gerne en hundredlap oveni for at få. Faktisk er blusen også ret bæredygtig, idet den er syet af genanvendte sarier (samme historie, som jeg fortalte om i dette indlæg). Den kommer vist i butikkerne om en måneds tid eller to, og hvis jeg kender Sissel Edelbo ret, så bliver det i en masse forskellige smukke print.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er meningen med det hele?