Autumn with GABBA

By the way #24

sofa

By the way:

  • Vi har endelig fået en sofa efter at have ledt efter én i den helt rigtige cognacfarve. Vi fandt denne på DBA til billige penge. Scooore!
  • Kærlighedskaktussen lever! So far, so good…
  • Vi har fået en ny yndlingsdessert: is fra Dolce Vita toppet med banan, karamelsovs og popcorn med saltet karamel. O.M.G.
  • Vi har lappet sæson 3 af Narcos i os. Det holder stadig!
  • Efter at have boet på Trøjborg i nogle måneder efterhånden, er det gået op for os, at vi bor i Bermuda-trekanten for pakkelevering. Ej, Bermuda-trekant er måske så meget sagt, for pakkerne forsvinder ikke, men vi har adskillige gange oplevet at skulle hente dem 4-5 km fra vores adresse. Hvordan kan yderkanten af Vejlby/Risskov være tætteste pakkecentral?! Come on, GLS…
  • Hvad sker der for “Retten til Liv”s klistermærker, der pludselig skulle op rundt omkring i Aarhus? Og bare den organisation i det hele taget? Nej, vi skal ikke afskaffe fri abort og nej, et foster er ikke et menneske, hvis rettigheder skal overtrumfe en kvindes frie valg og kontrol med egen krop. Lidt utroligt, at vi ikke engang kan blive enige om det her i 2017.
  • Vi skal en uge til New York til november… juhuuuu!
  • Sidsel har nu officielt haft sin sidste dag som ansat hos Heyday. Og hvad skal der så ske? Det får I mere at vide om snarest ;)
  • Vi har nu for tredje gang inden for relativt kort tid haft et vennepar på besøg, hvor vi har kørt mexi-tema med Narcos-soundtrack, Jarritos-sodavand, sydamerikansk rom og selvfølgelig lækker mexi-mad (vi har blandt andet fundet et godt sted at købe soft tacos, hurra!). Det har været et hit alle tre gange. Måske skulle vi bare åbne en mexicansk restaurant her på Trøjborg?
  • Har nogen af jer set den nye film Mother? Vi overvejer at se den i biffen, men er lidt tøvende, da den har fået meget blandede anmeldelser.
  • Vi har købt den fineste violinfigen fra Plukk. Nu skal vi bare passe og pleje den, så den kan blive kæææmpestor!
  • Vi havde en vildt hyggelig aften i lørdags med ginsmagning hos vores gode venner Zenia og Tobias i deres fine kolonihave. Efter at have smagt på syv forskellige (både med og uden tonic) nåede vi frem til at Hernö bare er en rigtig god gin. Den fik en samlet score på 57 point, som var det højeste i vores “test” :D (vi gav selvfølgelig point på en skala fra 1-10, både for gin’en i sig selv og med tonic)
   

18 kommentarer

  • Søren

    Kan man købe Jarritos nogle steder som i supermarked-ish? De kandiderer virkeligt stærkt på min liste som noget af det bedste af drikkevarer!
    og hey, er også ret vild med de her indlæg, hvis i skulle være i tvivl… :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hey Søren! Først og fremmest – fedt at du godt kan lide denne slags indlæg, de er faktisk også ret sjove at skrive :D Dernæst – nej, du kan faktisk ikke købe Jarritos i supermarkeder, så vidt jeg ved. Måske specialsupermarkeder (?). Men jeg ved, at de sælger dem hos Chidos i Mejlgade i Aarhus. Ellers kan du prøve at skrive til marc@jarritosnordic.com – så kan han garanteret fortælle dig, hvor man kan købe dem :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Hvor køber i så de bløde tacos??🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caja

    Det der med pakker……. Jeg bor på Aarhus Ø, men jeg skal hente mine pakker i Løvbjerg (op.ad.bakke!!) i stedet for Vesterbro Torv, som vel egentlig er samme afstand. Virkelig sært. Men det er da underligt, at i ikke får jeres pakker i Løvbjerg, for det må da være tættere på end Vejlby Risskov :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Gud ja, I er jo en smule isolerede derude.. Men jeg ville da også helt klart foretrække Vesterbro Torv. Det var også der vi hentede, før vi flyttede til Trøjborg :)
      Vi får også pakker fra Post Nord sendt til Løvbjerg, men de fleste fra GLS ryger til Risskov..suk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Flot stue! Hvor er det fede sofabord fra?? 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Stemmer helt klart for, at I åbner mexicansk restaurant på Trøjborg! 😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Den der dessert… Køber I det hele hos Dolce Vita eller hvordan fungerer det? Det lyder jo umanerligt godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det smager ret vanvittigt! Vi køber is hos Dolce Vita (choko, vanilje, hasselnød og pistacie), og så putter vi friske bananskiver på og hælder lidt toffee sauce over (bare en færdig variant fra Doctor Oetker). Popcornene er et nyt produkt fra OK Snacks – de kommer vist i butikkerne snart :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie B.

    Retten til liv er faktisk blevet påbudt at tage alle klistermærkerne ned igen, da Aarhus kommune ser det som hærværk (kloge mennesker!) http://www.jv.dk/indland/Antiabort-aktivister-vil-fjerne-20000-klistermaerker-i-Aarhus/artikel/2537171

    On a very different note, hvor køber i de bløde tacos?! 😱

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Haha, hvor er det vigtigt!

      Se taco-tip længere nede i kommentarfeltet ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Men HVOR finder i de skide tortillas?! I kan da ikke skrive sådan en kommentar, uden en afsløring 😄 Jeg anser nemlig også mig selv som stærk konkurrent til vaca og chidos. Nu påtænker jeg at lære selv at lave pita. Pita corner, I’m comin’ for ya.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • a

    æææælsker den her type indlæg.. fandemer hygge morgenlæsning med en kop kaffe ved siden af! – I er hyggelige! God dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Aaaw, det går lige i selvtilliden, det der! Tusind tak fordi du læser med :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Autumn with GABBA