Den selvstændiges dagbog - del #1

By the way #25

20171001_194301

Et lille udsnit af vores nye spisebord fra Træmand + en ret vellykket banankage, vi bagte i sidste uge 

By the way:

  • Er det ikke som om, at de vulgære fødselsdagskort, man engang gav i fysisk form til sine venner og kollegaer på deres fødselsdag bare ikke rigtigt fungerer på Facebook? Vi har set lidt for mange “tillykke med fødselsdagen”-vægopslag som dette på det seneste (og ja, det er et eksempel fra vores feed). Det går sgu bare ikke. Stop…. please.
  • En opvaskemaskine forøger seriøst livskvaliteten med 300% (ja, vi bliver ved med at fable om den, men hvad kan vi gøre? Der er jo sket et mindre mirakel!).
  • Vi har optur over, at der snart åbner en burgerbar på Trøjborg. Gutterne bag har tidligere drevet skamrost slagteri fra samme adresse, så de ved, hvad de har gang i. Vi står klar og vifter med halvtredskronesedlerne d. 6/10!
  • Shit, hvor har Letbane-gate fyldt meget i medierne den sidste uge. Så fik vi endnu en Aarhus-historie at tilføje til samlingen!
  • Vi burde simpelthen anskaffe os en cykelhjelm hver. Alt andet er jo i bund og grund uforsvarligt. Cykler I med cykelhjelm? (og hvorfor ikke?)
  • Vi har endelig fået vores kæææmpe (300 x 110 cm) plankebord fra Træmand hjem i stuen! Fuck, hvor er det sejt. Og shit, hvor var det svært at få slæbt ind i stuen. Godt at vi bor i stueetagen. Ellers havde vi seriøst været nødt til at få det ind ad vinduet med kran.
  • Vi har set det første afsnit af DRs nye søndags-dramasatsning, Herrens Veje. And we liked it! De spilder ikke tiden i første afsnit, og der er altså virkelig fart over feltet. Man keder sig bestemt ikke, og vi ser frem til at se serien udvikle sig. Så bliver det spændende at se, hvad Folkekirken siger til det, når sæsonen er slut. Det tegner mildest talt lidt dystert.
  • Bloggers Delight har udviklet en smart disclaimer, der automatisk tilføjes til de affiliate links, vi anvender. Så hvis I har undret jer over den lille stjerne, der dukker op ud for visse links her på bloggen, så er det derfor. Gennemsigtighed FTW :)
  • Vi var inviteret til Nordisk Råds Filmpris i Øst for Paradis for et par uger siden, hvor vi fik set Christian Tafdrups Forældre og Sameblod af Amanda Kernell. Begge var smukt filmet og gav stof til eftertanke. Det var fedt at se et par nordisk-producerede film, man nok ikke ellers var stødt på. Og så er Øst for Paradis jo bare yndlings <3
  • Nu sælger Sidsels forældre sørme også deres hus (og Sidsels barnsdomshjem fra da hun var 9 år gammel). Det føles altså mærkeligt. Lasse satte nogle ord på netop den følelse i indlægget her, da hans forældre sidste år solgte rækkehuset, Lasse voksede op i.
  • Bryllupsplanlægning er stressende! Og vi er knapt nok gået i gang endnu. Vi tror dog, vi er ved at have styr på et sted og en dato. Og en kjole. Men så er vi heller ikke meget længere.
   

22 kommentarer

  • Anja

    Århh opvaskemaskine – vi er ved at lave et gammelt hus helt om – Århh hvor jeg glæder mig til køkken delen med opvasker!
    Og cykelhjelmen er altid på – jeg følte mig totalt gakket i starten men jeg arbejder i skadestuen og har set nok grimme ting. Nu føler jeg mig helt tom uden :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Fatter ikke, hvordan man nogensinde har levet uden en opvaskemaskine :D Det er jo det mest geniale! Og helt enig med cykelhjelme, vi har også bestilt to hjelme efter den mildest talt overvældende respons her i kommentarfeltet ;) Stay tuned!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg cykler med cykelhjelm, fordi jeg engang har flækket en ved et styrt. Siden da har jeg tænkt, at det måske nok var en god idé… O:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det lyder også som en rimelig grum oplevelse! Vi hører hvad I siger, og må hellere få anskaffet os en hjelm hver :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lundholm

    Købe cykelhjelme NU. Man vælter kun én gang uden – så ved man hvad, det betyder!
    Og til påstanden om, at det ødelægger håret: man kan slet ikke sætte hår, hvis man ender som en grøntsag og så er der jo også de der smarte (og dyre) balloncykelhjelme.
    Gør det! Det er sådan noget seje offentlige typer som jer, der er brug for, når vi skal have flere til at køre med cykelhjelm :) :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg hopper lige på cykelhjelms-holdet. Det er jo så vigtigt – Køb, køb, køb (please).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det er vist den mest enstemmige reaktion, vi hidtil har oplevet til et spørgsmål her på siden! Vi må hellere komme i en cykelforretning asap :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Køb en cykelhjelm for dælen! Århus er en vanvittig by som cykellist. Arbejder med hjerneskadede personer bl.a. fra cykelstyrt, så får man lidt (meget) respekt for det ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      True. Det er nok den klassiske “det sker for naboen og ikke for mig”, der spiller ind. Men I har jo helt ret :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Vi har netop afsluttet neurologi i skolen, hvor læreren siger “ville i cykle med jeres computer på bagagebæreren uden beskyttelse? Nej vel. Hvorfor vil I så cykle uden at beskytte det mest dyrebare I overhovedet ejer?”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mads

    Har I ikke engang lavet et indlæg med cykelhjelme?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Jo, vi testede en prototype af cykelhjelme, som kørte som Kickstarter-kampagne. Vi ville faktisk ha’ modtaget en hjelm hver, men desværre blev kampagnen ikke helt fundet på Kickstarter, så de blev aldrig sat i produktion :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren

    de første 2 år af min tid i Århus brugte jeg heller ikke cykelhjelm, men nu har jeg fået anskaffet mig en efter jeg endte med cyklen og benet halvt inde under en bil på vej ned af Nørrebrogade sidste år… Sååå få en! hvis vi alle sammen gør det, så er hjelmehår vel bare det nye (eller noget…)? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Æv det lyder ubehageligt. Vi har efterhånden også en del venner, der har oplevet lignende ulykker, så man burde jo bare få købt sig den hjelm. Men hjelmhår bliver altså aldrig en fed ting! :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Cykelhjelm, altid cykelhjem. For fanden hvor er det vigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Det burde bare være lovpligtigt, så man ikke har mulighed for at vælge det fra..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Altid cykelhjelm :-) jeg har lige købt en såkaldt Hövding – det er altså rimelig smart. Slut med hjelm-hår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Ja Hövding har vi også overvejet – de er skisme smarte! Blev bare en smule skeptisk, da der dukkede et par historier op om at de var “gået af” uden det mindste form for stød/fald.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Jeg synes, I skal se “Gina Jaqueline – en sugardaters fortællinger”. Vildt interessant.
    Og se så at få købt en cykelhjelm! Jeg blev kørt ned, da jeg boede i KBH. Siden da har jeg faktisk ikke brudt mig om at cykle.. Så hvis uheldet en dag skulle være ude, så har samvittigheden det altså bedst, når man ved, at man selv har gjort alt, hvad man kan for at mindske følgerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Jeg har netop set den i går aftes ;) Lasse har den stadig til gode. Men ja, meget spændende og fint fortalt.
      Ja det er bogstaveligt talt hul i hovedet ikke at have én.. Især når vi cykler byen tynd hver eneste dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den selvstændiges dagbog - del #1