October layers

Blogs og sider vi følger ugentligt

20170608_191607-a

Make it last

Emma og Lisa har skabt et fascinerende og æstetisk stramt univers, der kredser om bæredygtighed og mindsket forbrug. Bloggen berører mode, interiør, surfing m.m. og så rummer den også en del think pieces om hvordan man får skabt sig en optimal og lykkelig tilværelse. Vi er vilde med deres billedstil og de mange gode tips til at leve en lille smule grønnere.

Hanna Stefansson

Hanna er efterhånden blevet lidt af en blogger-darling. Når andre bloggere bliver spurgt om deres egne helte og inspirationskilder dukker Hannas navn ofte op. Og hun er virkelig også dygtig! Hendes univers er fuld af farver og positivitet, og så er hun også ret skøn at se på. Vi har fulgt hende siden hun drev bloggen hannaojohn sammen med sin daværende kæreste, og Hannas content er kun steget i kvalitet siden da.

The Inspiration

På The Inspiration finder du alt det nyeste, der rører sig inden for grafisk design, arkitektur, markedsføring, mode, fotografi og mere i den dur. Indholdet er kurateret af Daniel Nicolajsen og en håndfuld redaktører, og det er naturligvis kun de allersejeste og mest nyskabende cases, der får plads på siden. Et godt tip er at skrive sig op til deres ugentlige nyhedsbrev – så får man dugfrisk inspiration i indbakken hver fredag.

The Classy Issue

The Classy Issue er fuld af dejlige damer, svedig interiør og generel sejhed. Man kan snildt bruge en time på at glo sig igennem 1000 fotos af Emily Ratajkowski, sjældne sneaks, lækker streetstyle og amerikanske rappere! Man kunne godt kalde siden et slags drengerøvsnedkog af Pinterest.

Tobias Sikström

Der findes få virkeligt vellykkede herreblogs, der kredser om mode, men Tobias Sikströms platform er en af dem. Han har fingeren på pulsen og en lækker, skandinavisk stil, man kun kan blive misundelig på. Og så er han ikke bange for lyserød!

Imgur

Lasse snakker normalt riiigtig meget. Hvis der i et sjældent øjeblik bliver helt stille, så er det enten fordi han sover eller fordi han sidder på Imgur! Det er blevet hans primære måde at koble af på, og der er da også noget hyggeligt i at sidde med fingeren på enter og så ellers bladre rundt i memes, gifs og andre små sjove sager, som det store internet har frembragt.

Rokokoposten

Satireavisen dukker jævnligt op i vores feed, og i en strøm af ligegyldige og/eller clickbaity overskrifter, er det altid befriende at der eksisterer et medie, der konsekvent kalder andre folks bullshit! Senest var det faktisk Aarhus, det gik ud over, haha!

Bureaubiz

Som børn af bureauer følger vi naturligvis begge med i det lokale landskab. Det er altid interessant at læse om, hvordan andre tolker de nyeste medietrends, og så er der ofte gode interviews på siden også. Generelt har det klædt Bureaubiz at hele konceptet blev strammet op og fik en ny visuel indentitet.

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

October layers