Blogs og sider vi følger ugentligt

Marmeladefabrikken: tanker om drømmekøkkenet

Sponsoreret af Gram

gram-koekken-1a

gram-koekken-1c

Sådan ville vores køkken se ud med én af de flotte komfurer fra Gram.

I samarbejde med Gram skal vi i dag snakke lidt om drømmekøkkener og valg af elementer hertil. Gram begyndte i 1901 som et lokalt foretagende i den lille sønderjyske by Vojens og har i dag stort hovedkvarter i Kolding. Brandet er især kendt for deres køle/frys-løsninger og knowhow, men faktisk sælger de i dag næsten alt i hårde hvidevarer, emfang og kogeplader. Dengang var det dog primært køleteknikkerne, der fik sat Brødrene Gram på landkortet – de leverede blandt andet maskiner til de første, danske isfabrikker. Uden Gram havde der ingen Luxus Stang været ;) I dag er der dog andet end ispinde på menuen – blandt andet fører Gram et stort udvalg af kvalitetskomfurer udstyret med de nyeste teknikker på området, heriblandt pyrolyse, kombiovne med dampfunktion samt ovne med mikrobølge-funktion. Vi har selv valgt en pyrolyseovn til vores køkken, da vi laver relativt meget mad – og mad der gerne oser og sviner – så vi håber på at kunne slippe for at stå med ovnrens til op over begge albuer ved at anvende den smarte, selvrensende funktion. Vi må dog også indrømme, at kombiovn med damp var en fristende valgmulighed. For nogle uger siden smagte vi brød på Food Festival, der var bagt i en dampovn, og hold nu op, det var lækkert! Fuldt ud på højde med brød fra et godt bageri. Desværre bliver det lidt overkill med begge slags ovne for vores vedkommende, så vi må fortsætte turene til Nr 24 og Mor Anna efter godt brød :)

gram-koekken-4a

gram-koekken-emhaette

Vi mangler faktisk stadig en emhætte i køkkenet. Måske én af disse fra Gram bliver løsningen. Hvilken er mon flottest?

gram-koekken-6a

Faktisk var vores oprindelige køleskab i Marmeladefabrikken fra Gram, og på trods af mange år på bagen fungerede det stadig upåklageligt, hvilket vidner om den kvalitet og holdbarhed, brandet slår sig op på. Havde det været en mulighed at installere køleskabet i det nye køkken, havde vi nok gjort det, men i stedet fik det en ny, glad ejer – nemlig en venlig kvinde fra Harlev, hvis eget køleskab netop var stået af. Det var dejligt at kunne hjælpe hende og samtidig give køleskabet et forlænget liv. Og så kunne det tænkes, at vi skal kigge på en emhætte fra Gram, når vi får ledig tid i kalenderen til at sætte sidste hånd på køkken-setuppet. Vi har for sjov leget med tre forskellige løsninger ovenfor – lad os gerne vide, hvad I synes fungerer bedst :)

Og nu til en snak om vores køkken og de drømme, vi har gået med i den forbindelse. Et drømmekøkken er – som så mange andre ting – relativt. Havde vi haft 300.000 at lave køkken for, havde vores drømme set anderledes ud. Men sagen var den, at vi havde 50.000, og så måtte vi justere ønskerne derudfra. Jeg synes faktisk ikke vores køkken er blevet mindre drømmeagtigt af den grund. Det gør mig stadig glad hver morgen at træde ud på de bløde klinker, at sprede udstyr udover det store køkkenbord, når jeg skal lave morgenkaffe, at skovle 17 kilo brugt service ned i opvaskemaskinen efter gæstebesøg og så videre, og så videre. Køkkenet passer godt til den øvrige lejlighed, og gør ikke alt for meget væsen af sig. Havde vi villet det anderledes, var vi gået efter de mere markante løsninger, der skyder op hos producenterne i øjeblikket. Sorte fronter, tombak eller noget i den dur. Men vi var nok mere ovre i en stil, der lagde sig op ad landkøkken og sydlandsk bistro.

gram-koekken-1b

De fire køkken-layouts vi valgte fra.

Vi rådførte os jo med jer, da vi stod overfor valg af layout til vores køkken. Det gav en masse gode inputs, som vi sidestillede med de plantegninger, vi fik (og som I kan se i collagen ovenfor). Herefter stod det relativt hurtigt klart, hvilken vi skulle gå med, for at få mest ud af kvadratmeterne. Som I kan se på billederne gik vi med parallelkøkkenet, men valgte at pille overskabene ned. Det har givet en masse luft og lys. Og så er elementerne ca. 6-7 cm højere end de foregående, hvilket er genialt til os høje mennesker, der ellers står helt skutryggede, når vi skal hakke løg ;) Når det kommer til køleskab, ovn, kogeplade og opvaskemaskine besluttede vi os ret hurtigt og spontant for, hvilke løsninger vi skulle have. Her havde det nok været rarere at tænke tingene lidt grundigere igennem. Fx kan vi godt blive i tvivl om, om vores nuværende køleskab har plads nok. Men det skulle gå lidt stærkt, så det var sådan, det blev. Som I kan se på billederne, så er køkkenet stadig ret skrabet i sit udtryk – på sigt er det meningen at vi får tilføjet lidt hylder, planter, billeder og en væglampe. Men hellere gøre det lidt ad gangen, så vi ikke skal træffe flere forhastede beslutninger :)

Selve processen med at sammensætte og montere sit eget køkken har krævet en stor portion tid og tålmodighed, men i dag er det heldigvis det hele værd. Hvis vi skulle fremhæve nogle overvejelser, det er vigtigt at gøre sig i forbindelse med køb af nyt køkken og nye hårde hvidevarer hertil, ville det være følgende:

  • Hvordan bruger I jeres nuværende køkken? – Har I gang i fem gryder til hvert aftenmåltid? Bruger I primært jeres ovn til at bage i? Finder I tilbud i supermarkedet og fylder en masse i fryseren? Lad svarene guide jer i jeres valg af nye hårde hvidevarer.
  • Er I indstillede på at ændre køkkenets nuværende plantegning? Det vil i langt de fleste tilfælde komplicere processen yderligere, men kan samtidig åbne op for bedre pladsudnyttelse, mere luft og pænere løsninger.
  • Vil I have indbyggede hårde hvidevarer, eller skal disse være synlige?
  • Vil I prioritere specialfunktioner – fx dampfunktion i jeres ovn?
  • Hvor skal jeres hårde hvidevarer placeres? Vil I fx have indbygningsovn og induktionsplade for sig eller samlet i et komfur?
  • Vil I have skuffer eller skabe? Skuffer er som oftest en dyrere løsning, men giver et fantastisk overblik og en god opdeling i køkkenet.
  • Vil I gerne prioritere at jeres hårde hvidevarer har et lavt støjniveau? Fx ved køb af en støjsvag opvaskemaskine?
  • Har I opbevaring til fx glas eller service andre steder i jeres bolig – fx i et vintrineskab – eller skal køkkenet kunne rumme det hele?
  • Hvilken belysning ønsker I? Indbygningsspots, pendler eller noget helt tredje?
  • Vægter I æstetik eller funktion højest? Med andre ord skal køkkenet ligne et skrabet designmøbel eller et fuldtudstyret industrikøkken?
  • Hvordan skal køkkenet spille sammen med resten af boligen? Er det et spisekøkken, del af et køkken alrum eller “bare” et mindre rum i boligen, hvor der udelukkende skal laves mad?
  • Vil I selv sætte køkkenet op, eller vil I have professionel hjælp? Vi satte selv 80% af køkkenet op og fik så hjælp til det sidste. Set i bakspejlet ville vi dog hellere ha’ betalt os fra hele opsætningen. For det er altså ikke (nødvendigvis) helt let.
  • Hvilke etaper er der i jeres køkkenprojekt? Dette er fx vigtigt ift. at få bestilt elektriker og VVSer i god tid (med mindre I selvfølgelig køber jer til en samlet løsning).

Hvis I selv har gode tips og erfaringer med køkkenprojekter eller valg af hårde hvidevarer, er I velkomne til at tilføje disse i kommentarfeltet :)

Læs mere om Grams produkter her.

   

6 kommentarer

  • Sofie

    …. men … hvor er jeres ovn så! Og jeres køleskab?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Køleskabet er gemt bag en skabsfront og ovnen har vi ikke lige fået med i de vinkler, vi har taget billeder i, men den er placeret ved siden af køleskabet med den placering, som du kan se på de to nederste renderings-billeder :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Et godt råd – især hvis man er lidt høje – gå efter en emhætte som på billede 3 da man 1. Undgår at banke hovedet ind i emhætten og 2. har et bedre udsyn når man står og laver mad. Tak for gode råd 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Det er sgu et godt råd, tak Ditte :D Vi må nok siges at være OK høje, så det skal vi da helt klart tage højde for, når vi vælger emhætte!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvor er opbevarings-tingen fra? Den hvor i har viskestykker hængende på :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogs og sider vi følger ugentligt