Guide til god takeaway på Trøjborg + Vind 500 kr til Just Eat

Kunstudstillinger, du skal se lige nu

(Inviteret af ARoS og Museum Jorn til pressefremvisninger)

Autumn is museum time! Hvis du er en lille smule kunstinteresseret eller bare gerne vil udvide kunsthorisonten lidt med nogle nye, interessante oplevelser, har vi her et par tips til kunstudstillinger i og omkring Aarhus, vi synes, du bør tjekke ud lige nu.

cindy-sherman2

cnidy-sherman1

Cindy Sherman på Museum Jorn i Silkeborg – Måske har du ikke hørt om Cindy Sherman før, men hun er én af de helt tunge fotografer i kunstverdenen. En stor del af hendes billeder portrætterer hende selv, dog med hundredevis af forskellige udtryk. Sherman bruger nemlig pudder, parykker og proteser til at transformere sig selv fra billede til billede og det gør hun med stor succes og feministiske og politiske budskaber lurende lige under overfladen. Super spændende, syret, provokerende og usædvanlig udstilling, som vi var heldige at blive inviteret til af Museum Jorn for et par uger siden. Udstillingen kan opleves frem til d. 10 december 2017.

20171012_125811

20171012_141003

Bacon, Freud and the London painters på ARoS – 90 værker fra ti efterkrigstidsmalere er samlet i et virkelig imponerende setup på ARoS, hvor værkerne opleves i en ulogisk og ikke-kronologisk rækkefølge, der har til formål at imitere efterkrigstidens følelse af håbløshed og fraværet af mening, hvor individet selv må træffe og stå på mål for egne valg. Okay, det lyder måske lidt tungt. Og det er bestemt heller ikke nogen feel good-udstilling. Men den er virkelig god og meget spændende præsenteret. Og så er det interessant at se de ti kunstneres vidt forskellige teknikker og stilarter, der dog alle kredser om de samme temaer. Udstillingen kan opleves frem til 4. februar 2018.

20171012_144026

20171012_145030

“Collaborations” af Song Dong på Kunsthal Aarhus – Den kinesiske kunster har lige nu en stor udstilling på Aarhus kunsthal, der centrerer sig om samarbejdsformer, familierelationer og geopolitik. Blandt andet indeholder udstillingen en tidslinje malet af Song Dong, der fremhæver nogle af de vigtigste begivenheder år for år (øverste billede). Derudover er der en sjov installation, hvor man kan leje et hus (nederste billede) i to timer, som står inde i Aarhus Kunsthal. Hvad det går ud på, kan du læse mere om her. Udstillingen kan opleves frem til d. 29 oktober, og det er gratis at besøge Kunsthal Aarhus.

decore-aurae-2012-video-installation-12-min_1_foto_maja_theodoraki_preview

madeleine-2014-video-and-music-4-40-min_foto_maja_theodoraki_preview

The Sound and Video Works of Dodda Maggý på ARoS – Den islandske komponist og videokunstner Dodda Maggý viser, som sidste indsalg på ARoS Focus // New Nordic i år, ni forskellige videoinstallationer, der trækker på referencer til klassiske film og den dertilhørende musik. Maggý er blandt andet inspireret af æstetikken og musikken fra Twin Peaks, hvilket tydelig fornemmes i flere af værkerne. Derudover består nogle af værkerne af vilde, psykadeliske mønstre, som Maggý bruger som forsøg på at vise, hvordan hendes migræneanfald opleves. Meget dragende! Udstillingen kan opleves frem til d. 14 januar 2018.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Guide til god takeaway på Trøjborg + Vind 500 kr til Just Eat