De fineste prikkede sokker

Status på maven og humøret

Sponsoreret af Renew Life

renew-life-probiotic-2a

renew-life-probiotic-1a

For små tre uger siden skrev jeg om mine problemer med maveonde og forsøg på at kurere selv samme. Nu har jeg taget mælkesyrebakterierne Pure Biotic fra Renew Life i en lille måned (jeg påbegyndte indtaget inden første indlæg udkom), og det er tid til at gøre status. Det er desværre altid vanskeligt at konstatere, hvad der virker på éns krop og hvad der ikke gør. Den påvirkes jo af uendeligt mange variabler, der ændrer sig hver eneste dag. Både kost, søvn, motion, vejr, stress m.m. spiller ind. Jeg kan dog konstatere, at jeg har haft det bedre i løbet af den seneste måned, end jeg har haft det længe. Og måske mælkesyrebakterierne har været medvirkende hertil. Den altoverskyggende årsag til mit forbedrede velbefindende har helt sikkert også noget at gøre med mit valg om at blive selvstændig. Jeg er ikke længere underlagt et fast skema i hverdagen, og jeg skal ikke leve op til andre måder at drive virksomhed på end min egen. Det betyder blandt andet, at jeg kan sprede mine arbejdstimer mere ud over døgnet og ugen. Tit ryger jeg ind i et rigtig godt arbejdsflow på den anden side af aftensmadstid, og det frigiver dagstimer til at gå tur i skoven, forberede en sund frokost eller snuppe en halv times yoga. Aktiviteter, der giver overskud og ny energi, hvilket jeg i den grad har savnet i de måneder, hvor jeg jernede derudaf med fuldtidsjob, blog og lejlighedsprojekt. Så på mange måder er det bedste ved livet som selvstændig, at man kan indrette sin tilværelse nogenlunde, som man drømmer om at den skal se ud.

Derfor er det nok heller ikke så mærkeligt, at det kan mærkes på humøret. Rent fysisk har jeg heller ikke haft skavanker i perioden. Hverken dårlig ryg eller maveonde. Éns velbefindende er i sidste ende summen af de valg, man træffer og så en række ydre påvirkninger, selvfølgelig. Sidstnævnte kan man ikke styre, men man kan sagtens arbejde på at træffe bedre, sundere, klogere valg for én selv. Og hvordan de valg tager sig ud, ser naturligvis forskelligt ud for os alle sammen. Jeg har selv taget konsekvensen af at have haft det skidt og truffet en række valg, der kunne gøre en ende på en træls periode, og de ser heldigvis ud til at ændre mit liv til det bedre :) Og for at vende tilbage til mit issue med irritabel tarm, så vil jeg fortsætte med kapslerne fra Pure Biotic og håbe, at den gode stime fortsætter :) Hvis du selv har en fysisk skavank, du gerne vil forsøge at forebygge eller bedre ved hjælp af mælkesyrebakterier, så kan du deltage i vores konkurence om produkter fra Renew Life nedenfor:

KONKURRENCE

Du deltager i konkurrencen om produkter fra Renew Life ved at gå til kampagnesitet, finde det Pure Biotic-produkt du ønsker – det kan både være til dig selv, din kæreste eller barn – og link dertil i kommentarfeltet. Vi trækker en vinder om en uge og annoncerer denne i kommentarfeltet til dette indlæg. Vinderen kontaktes også på mail, så sørg for at oplyse din rigtige mailadresse. Good luck! :)

   

30 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De fineste prikkede sokker