Billeddagbog fra New York

By the way #29

2017-11-29-07-16-14-1

By the way:

  • Vores jetlag har været virkelig slem denne gang efter vores New York-tur. De første par dage efter vi kom hjem føltes det som om, vi stod op midt om natten, når vækkeuret ringede 7.30. Puha…
  • Nøj, hvor bliver man egentlig træt af at høre om Black Friday! Især når man er i USA, mens det løber af stablen. Man når næsten at blive træt af det, før man overhovedet er nået til fredag.
  • Der kommer snart en lille video-serie på to afsnit fra os, som vi glæder os rigtig meget til at vise jer :) Den er lavet af dygtige Pernille, som har Crooked Films. Vi er lidt spændte på, hvordan I kommer til at tage imod den. Vi syntes selv, det var ret sjovt at lave, så vi håber, I vil tage godt imod de to afsnit :)
  • Vi så The Square i biografen i New York (sjovt at se en europæisk film med masser af dansk tale i en amerikansk biograf). Den var ret seværdig og meget interessant! Og så er typerne fra den (lidt for) kreative klasse i filmen virkelig godt portrætteret.. man kan så meget genkende dem fra sin egen bekendtskabskreds (og måske lidt sig selv…). Se den!
  • Nu har vi set Mind Hunter, Alias Grace og Stranger Things sæson 2 – hvilken serie skal vi i gang med nu? Gerne en ny serie! Vi har et godt øje til Godless, som måske kan kurere vores western-abstinenser efter Westworld. Har nogen af jer mon set den nye Netflix-serie?
  • Kender I denne følelse? Den vi relatere så meget til for tiden! Kom så, juleferie!
  • Sidsel var i forrige uge til det hyggeligste event hos Birkmonds pop-up i Graven (i det lille, røde bindingsværkshus ved siden af VACA). Der er gratis læderworkshop i butikken, så man fx kan lave sig en personaliseret nøglering eller bagage-tag. Virkelig sejt! Pop-up’en har åbent hele december :)
  • Vores naboer har hevet lyskæderne frem fra gemmerne, og så fik vi jo pludselig julehygge-envy! Så nu hænger vores lyskæde fra Ellos fint og pynter på vores terrasse.
  • Vi har købt Sour Patch Kids, Sour Skittles og M&M’s Peanutbutter med hjem fra U S and A <3
  • Har I set denne event på Facebook? Det ville være så sejt, hvis vi aarhusianere kunne stå sammen om at fejre åbningen af Letbanen, sådan at den historie, der står tilbage ikke bliver, at åbningen blev forsinket og aflyst, men at Aarhus stod sammen og viste, at vi godt kan give Letbanen den folkelige fejring, den fortjener. Støt op!
  • Vi har endelig fået de sidste spisestuestole, så nu har vi de otte stole, vi skal bruge :D I kan se stolene og vores spisebord her.
   

14 kommentarer

  • S

    Jeg synes Orphan Black er fantastisk. Den har det hele, kloner, militæret, religiøse seriemordere, og et lille sjat kærlighed, plus fem solide sæsoner, ergo masser af timers underholdning! Den er lidt speciel, og nogle gange får man brug for en pause, fordi den kan blive for meget af det samme, men den er helt sikkert det værd at se færdig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Wow, det lyder som en vild serie :D Haha! Sidsel er mildest talt skeptisk over for Sci-Fi, så jeg ved ikke, om den bliver for meget for hende? :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Jeg har aldrig selv dyrket sci-fi på noget plan, så jeg ville mene det er en chance værd. Det eneste, der egentlig er sci fi, er, at de er kloner, og at de skal finde en kur imod deres sygdom, ellers fokuserer det meget på hele arv imod miljø debatten, og viser ligesom hvordan de her “søstre” klarer sig med deres nye identitet, hvor de ikke ved, hvem de kan stole på. :D Og, bonus info, Tatiana Maslany, der spiller måske 70% af rollerne er ikke bare pisselækker, men også super dygtig og har vundet en velfortjent Emmy for sin præstation i den serie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Haha, tak S! Så må jeg jo se, om jeg kan overbevise Sidsel :D Du har i hvert fald overbevist mig, men Sidsel kan sgu godt være lidt sværere at få med på vognen! Det tog mig 8-9 år at få hende til at se The Matrix, som er én af mine yndlingsfilm….. :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Godt, du kan opdrage lidt på hende, alle skal have set matrix mindst en gang ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      ENIG!! :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg vil på det varmeste anbefale ‘Please like Me’ på Netflix. Skør, underfundig og varm serie – jeg vil ikke sige komedie, for den er ikke altid morsom- som jeg ville ønske, jeg selv skulle se for første gang igen. Den er australsk og ligner ikke noget andet, så hvis I kaster jer ud i den, skal den måske lige have et par afsnit :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for det gode tip, Ida. Den serie havde vi faktisk ikke hørt om, men den skal vi da helt klart tjekke ud. Vi er store fans af det underfundige! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har set Godless. Den er rigtig udmærket! Meget gode skuespillere! Og jeg slugte den ret hurtigt, uden jeg egenlig helt kan forklare hvorfor..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Vi er også fans indtil videre! Det er ret vildt at episoderne er så lange – det har gjort at vi tager den i lidt mindre doser..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej :)
    Hvis i har været vild med Stranger Thingsog Mind Hunter, kan jeg varmt anbefale at gå i gang med Mr. Robot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Hey Mette, tak! :) Vi så faktisk også sæson 1 af Mr. Robot og halvdelen af sæson 2, men det var som om, vi lidt mistede interessen halvvejs inde i sæson 2.. måske skal vi give den sæson en chance mere?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej! Hvis I ikke har set Designated Survivor på Netflix, så kan jeg hvert fald anbefale den – sæson to udkom i september :-) Kan I anbefale Mindhunter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Tak for tip! Den har vi slet ikke hørt om :) Mindhunter er vildt godt! Selvom det handler om seriemordere, er der faktisk ikke ret meget vold og blod i serien. Det meste er faktisk bare snak. Men hvis man synes, seriemord og 70’erne kan et eller andet (hvilket vi åbenbart synes), så er den altså virkelig god!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billeddagbog fra New York