By the way #29

New York set gennem Nokia 8

Sponsoreret af Nokia Mobile


nokia8-pic

Lower Manhattan og en ildrød solnedgang set fra Brooklyn Bridge

nokia8-11a

Således ser den nye Nokia 8 ud – sleek og minimalistisk

nokia8-pic4

Tv: Manhattan Bridge set fra Dumbo / th: En sej tagterrasse set fra Williamsburg Bridge

nokia8-1a

Sidsel tager billeder af Manhattan fra Staten Island-færgen.

nokia8-pic2

Tv: Williamsburg Bridge på en kold, men solrig dag / Th: Billboard-lyshav på Times Square lige efter solnedgang

nokia8-pic3

Den smukke og hyppigt affotograferede Gapstow Bridge i Central Park

nokia-8-1b

Tv: Sidsel tager et billede af E 41st St for foden af New York Public Library / Midterst: #Bothie med Grand Central Terminal øverst og S&L på Park Avenue nederst! / Th: #Bothie med Times Square øverst og S&L nederst

Lige inden vi pakkede kufferterne og drog mod The Big Apple, fik vi en ret sej forespørgsel – nemlig om vi ville dokumentere vores tur med den nye Nokia 8. Og selvfølgelig ville vi det! Så vi hastede hurtigt forbi Bloggers Delight torsdag eftermiddag og nåede akkurat at få den lille sag med i rygsækken, før vi fredag morgen steg på flyet og senere samme dag landede på amerikansk jord. Af og til er man heldig med, at tingene bare klapper :) Fredag aften satte vi telefonen i strømstikket og gik så ud og fik os en omgang lækker mexi-mad på Tacombi. Næste morgen – og de øvrige seks morgener i New York – pakkede vi telefonen i tasken og så drog vi ellers ud i byen og fandt på dagens slagplan undervejs. På vores to-do havde vi blandt andet følgende seværdigheder: Central Park, Grand Central Terminal+Great Northern, Staten Island Ferry, Williamsburg+Brooklyn Bridge og The High Line. Heldigvis fordelte seværdighederne sig ret godt ud over byen, så vi undervejs også fik set en masse fine bydele og spist en masse lækre måltider. Vores oplevelser har vi lavet til en lille billeddagbog og en video, som I kan se ovenfor. Men nu til telefonen:

Nokia 8 er indkapslet i en helstøbt aluminiumsskal og ser efter vores mening ret eksklusiv ud. Når man først får telefonen mellem hænderne er den ganske intuitiv og let at anvende. Den kommer med en helt simpel, no-nonsense Android-brugerflade, der er koblet sammen med en række Google-tjenester så som Google Photos. Nokia 8 har også fingeraftryksscanner nederst på skærmen, som fungerer upåklageligt, og hurtighed er generelt et nøgleord, når telefonen skal beskrives. Vi følte på ingen måde, at vi havde en “billig” smartphone mellem hænderne, selvom den er væsentlig billigere end mange af konkurrenternes modeller. Dette er også en af de klare fordele ved telefonen, som vi ser det. For 4295DKK får du en smartphone, der på funktions- og ydeevne kan hamle op med andre tech-sværvægtere, hvis produkter ofte koster op mod det dobbelte. Batterilevetiden er også rigtig god. Vi ladede telefonen en enkelt gang under turen, på trods af at vi rigtig ofte havde gang i batteri-slugende funktioner så som kamera og Instagram-app.

Skærmen er på 5,3 tommer med en skarp opløsning på 2K, og så rummer telefonen en spændende funktion, hvad kameraet angår. De har nemlig tilføjet et “Dual Sight”-kamera der gør, at man kan filme både fortil og bagtil på kameraet samtidigt, hvilket så vises som en splitscreen på skærmen. Det er vist, hvad man kan kalde en rigtig bloggervenlig opfindelse! Vi havde det i hvert fald ret skægt med at filme os selv og New York samtidigt! Resultatet af dette kan I i øvrigt se i den film, vi har klippet sammen ovenfor ;) Et såkaldt “bothie”-kamera er naturligvis ikke en livsnødvendig funktion, men det giver helt klart en ekstra dimension til fx rejsebilleder. Også selvom man ofte kommer til at se lidt idiotisk ud på selfie-cam, haha.

Når det kommer til kamera-kvalitet, kan vi heller ikke klage. Kameraerne er på 13 megapixel, har ZEISS-optik og en blænde på 2.0. Herudover kan man også lege med en live-bokeh-funktion (sløring af baggrund, basically), der fungerer godt til detaljebilleder og portrætter. Det eneste negative vi oplevede undervejs i vores test var lyden, når vi optog video med dual-sight-funktionen. Mikrofonen på forsiden af telefonen havde en tendens til at gengive lyden en smule hakkende, hvilket var lidt ærgerligt.

Alt i alt har vi været glade for at have telefonen med på rejsen. Vi er jo i sidste ende nok mere interesserede i telefonen som dokumenteringsværkstøj, end som et stykke hardcore tech, og på det punkt leverer Nokia 8 en oplevelse, der er over gennemsnittet. Vi er rigtig godt tilfredse med det materiale, vi fik med hjem fra turen, og tog faktisk os selv i at bruge telefonen i flere og flere situationer, hvor vi ellers ville have hevet vores hybridkamera frem. I det hele taget er vi ret imponerede over den kamera-performance, en (sølle!) telefon kan tilbyde nu om dage. Gad vide hvor længe der går, før vores kamera bliver helt overflødigt?

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By the way #29