Skønhedsfavoritter til vinteren - Sidsel & Lasse
Om at vælge et minde

Skønhedsfavoritter til vinteren

sknhed2

Af og til ændrer jeg en smule på min skønhedsrutine, og når sæsonerne skifter bliver en del produkter sendt på bænken, og en række andre får spilletid! I år har jeg fået fingrene i nogle virkeligt gode produkter til vintersæsonen, hvis jeg selv skal sige det. Måske I kan drage lidt inspiration fra nedenstående anbefalinger – eller måske I selv kan bidrage med tips til, hvad der ellers er værd at prøve :)

Tan-Luxe Sleep Oil – I vinterhalvåret bliver vi alle lidt blegnæbede at se på her i Norden. For nogle gør det noget godt for udseendet, for andre knap så meget. Jeg falder nok i sidstnævnte kategori, især fordi jeg har så gullig en tone i min hud. Når først min sommerkulør ryger, bliver den erstattet af en nuance, der får mig til at minde om en patient med gulsot! Læg dertil, at rødmen og urenheder træder meget tydeligt frem. Derfor er jeg begyndt at anvende en genial selvbruner til ansigtet fra engelske Tan-Luxe. Den giver glød, men på en meget naturlig og diskret måde. Jeg er fan.

Miild Mineral Blush (gave) – Pigerne bag Miild er super seje og entreprenante – det i sig selv er næsten nok til, at man får lyst til at støtte dem! Og så laver de ovenikøbet enormt lækre produkter, der er certificeret af Svanemærket, AllergyCertified og ECOCERT. Jeg bruger deres blush på kindbenene og så dupper jeg den faktisk også på læberne sammen med en smule læbepomade. Det giver den fineste gør-det-selv-læbestift :)

Glossier Boy Brow & Haloscope Highlighter – Da Lasse og jeg var i New York, købte jeg en highlighter og en boy brow med hjem, og indtil videre er jeg super glad for begge køb! Highlighteren har et fint perlemorsskær, som lægger sig pænt både ovenpå mørk og lys hud. Boy Brow er også rigtig god til prisen. Jeg kan især godt lide at fordelingshovedet er så småt. Det gør den nem at manøvrere rundt i tynde bryn med.

RevitaLash øjenvippeserum – Jeg har været lidt langsom til at hoppe med på hele vippeserumsbølgen, hvilket jeg da fortryder en smule, nu hvor jeg kan se hvor stor effekt serummet har! Mine øjenvipper er blevet markant længere og mere tætte – jeg ville ønske jeg havde et “før”-billede, så I kunne se forskellen. RevitaLash er jo Godfatheren indenfor branchen, og selvom den er dyr, så er den drøj i brug. Og i mit tilfælde har den virkelig skabt resultater!

Karmameju Velvet Face Cream 1 (gave) – Kender I det, når man kommer hjem fra en særdeles kold og blæsende dag. Hvordan ansigtet kan føles helt stramt og tørt? Det kan Karmameju heldigvis lave om på. Velvet Face Cream har en god tekstur, dejlig diskret duft og så bilder jeg mig ind, at min hud opfører sig bedre i kulden pga. den.

& Other Stories Concealer Quad – Det var faktisk lidt tilfældigt, at jeg endte med & Other Stories’ concealer-kvartet. Jeg ville egentlig gerne have haft fingrene i Miilds concealer, men den var desværre udsolgt, så jeg forsøgte at finde noget lignende. Og det har virkelig været en mindre åbenbaring for mig at gå over til en fast concealer. Jeg har ellers altid brugt en flydende – en af dem med doe foot applicator (elsker at det hedder det!). Men bruger nu denne sammen med Beautyblenderen, og det giver et meget pænere og mere dækkende resultat.

Beautyblender (gave) – Den lille kogle-formede svamp er det perfekte redskab til påførsel af concealer og foundation. Sidstnævnte bruger jeg ikke, men concealer er jeg storforbruger af, og her er beautyblenderen uundværlig. Den er både bedre end fingerspidser og pensler, hvis man spørger mig! :)

4 kommentarer

  • Ida

    Jeg bruger A Hint Of Summer fra Rudolf – blandes i din natcreme, body lotion eller hvad man nu bruger. Den har virkelig forlænget min tan fra efteårsferien! Den er måske et godt alternativ hvis man ikke kan få fat i Tan-Luxe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Tak for tippet, Ida :) Jeg har også hørt andre tale godt om den fra Rudolph Care. Det er i det hele taget super smart med en selvbruner, man selv kan skræddersy.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg tror da jeg vil ned i Stories og lure på deres concealer. Jeg har også altid brugt flydende, men jeg vil da overveje at prøve den faste af slagsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at vælge et minde