Julehilsen

Interview: Birkmond v. Manja Leedsøe

birkmond-brand-butik

birkmond-a%cc%8abning

manja1

manja4

hu5a7635

hu5a7539

manja2

manja5

Hej med jer! Er I vågnet fra julemadskomaen? Vi er så småt kommet til hægterne herhjemme, men dog ikke mere end at vi stadig ligger i sengen til kl. 10 hver morgen og generelt ikke laver dagens gode gerning. Sådan skal mellemdagene bare være (hvis man vel at mærke har fri). Vi skal helst vågne op og ikke ane hvilken dag på ugen, det er!

Hvis I nu sidder med bærbaren eller telefonen i skødet og mangler lidt at fordrive tiden med, så kan vi varmt anbefale at læse vores interview med en sej iværksætter, nemlig Manja Leedsøe fra lædervarefirmaet Birkmond. Manja og jeg mødtes første gang for et par måneder siden i forbindelse med min nye kommunikationstjans for Officelab, hvor Manja har kontor. Siden da har vi holdt kontakten og sidste måned afviklede Manja et hyggeligt event for de aarhusianske bloggere, hvor jeg også var så heldig at være inviteret. Manjas univers og gejst er imponerende, så hun skulle naturligvis være den næste i rækken af vores interviews med up and coming designere/iværksættere.

Læs også vores interviews med pigerne bag Resumé, kæresteparret bag Frederik IX samt Cathrine, der står bag mod one. God læselyst! :)

INTERVIEW MED MANJA LEEDSØE, BIRKMOND:

Hvem er du?

Manja. 32 år. Bosiddende i Aarhus og elsker vores skønne by for dens stemning, venlighed, gå-på-modet og lysten til at gøre tingene bedre. Jeg er grundlægger og ejer af firmaet Birkmond, hvor vi designer og laver lædertasker til mænd og kvinder i naturligt læder og enkelt design. Jeg er passioneret omkring læder som et naturligt materiale, der har en lang levetid og ændrer udtryk med årene. Dertil er jeg en entreprenant person, der har lyst til at skubbe til branchen og skabe en bedre oplevelse hos kunden. Jeg kan lide at gentænke normalen, reflektere over samtiden og prøve at forbedre forretningsmodellen i henhold til den måde, vi tilgår køb, forbrug, fællesskab, arbejde mv. Hos Birkmond har vi fokus på naturlige materialer, opdagelse, hygge, personlighed, tidløshed og jordnærhed.

Hvad arbejder du med til dagligt?

Min hverdag er alsidig. Som ejer er du først og fremmest ansvarlig for firmaets fremtid og udvikling. Du har også fingrene dybt nede i driften og er ofte også “manden på gulvet”. Så både store beslutninger og praktiske gøremål. Jeg tænker hver dag i, hvordan vi kan gøre det lidt bedre. Hvordan vi kan skabe en bedre oplevelse for kunden og hvordan vi kan lave smukkere og mere praktiske tasker. Som design- og adfærds-interesseret er jeg ret arbejdsskadet – jeg ser altid på folks tasker og hvordan de bruger dem. Jeg elsker at designe nye modeller og se hvordan kunderne tager imod dem. Som de fleste designere prøver jeg at balancere design, materiale, kundebehov og sunde værdier.

Hvordan havnede du i lædervarebranchen?

Jeg har siden mine ungdomsår været fascineret af læder og dets unikke patina, udtryk og struktur. Gennem årene har jeg arbejdet rigtig meget med læder. Jeg startede med at sy tasker derhjemme og siden hen har jeg udvidet min horisont og netværk og fundet dygtige syersker og de helt rigtige læderkvaliteter. Det har således været en kombination af held og at gå efter det, jeg gerne ville.

Hvad kendetegner Birkmond?

  • Naturligt læder. Et svært materiale, men det er det hele værd. Smukt og blødt og så arter det sig helt utroligt gennem brug over årene.
  • Enkelt og stilrent design. At designe noget så æstetisk smukt at mange er vilde med det, er en kæmpe driver for mig.
  • En strømlinet og simpel virksomhed, hvor vi selv står for produktionen og salget. Jeg bruger samme lædertype til flere styles og prøver at bruge så meget restskind som muligt, for derved at gå væk fra fast fashion og overforbrug, og i stedet skabe få, men holdbare designs. Herved kan vi demokratisere og give alle kunder mulighed for at få et rigtigt lækkert læderprodukt uden at betale en formue.
  • Dybde og god købsoplevelse. Stemning. Behind the scenes –  en oplevelse af materialet. Hele processen i/bag produktet. Det er ikke kun en taske, du hiver ned fra hylden.

Hvad er det største, du har opnået med din virksomhed indtil videre?

Stor vækst. Vi vækstede med 1400% i det forgangne år. Og så handler resten om mennesker: at se hvordan kunder reagerer, når de mærker og oplever læderet. At have kunder, der gerne vil give et knus, fordi de er så glade for deres taske. Derudover har jeg fået en del henvendelser fra personer, der gerne vil forhandle taskerne. Til slut må jeg også nævne personlig glæde og stolthed. At mavefornemmelsen er eksperten i ens liv: gå for det og make it happen!

Hvad er dine planer for Birkmond fremadrettet?

At overraske og give kunder flere wow-oplevelser. Forhåbentlig får jeg mulighed for at vise flere mennesker hvor smukt og lækkert naturligt og uforarbejdet læder er. Herudover har jeg flere smukke designs på tegnebrættet samt gode samarbejder med nogle af byens dygtige folk indenfor fotografi, grafik, design, markedsføring m.v. Slutteligt skal jeg fortsætte samarbejdet med og produktionen for andre kunder (vores private label søsterfirma Deproa Company).

Besøg Manja i Birkmonds pop-up-butik i Graven, hvor der også er mulighed for at se og købe Manjas taskedesigns. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julehilsen